Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G1330 220 Giela
Gigåodakkés, -dakkas, adj. (Biz-zo) tilfyrteUg
til at klamres.
(ilZZoäet, v. n. rixari, flamres.
Giebme 1. giebne, 5. (dial.) = gievdne.
Gieddai, adj. vcdf, gieddas, (giedde) rig paa
England.
Gieddaiduttet, v.fad. (gieddaidurvat) skaffe
meaet England.
Gieddaiduvvat, -duvam, v. subj. (gieddai)
faa meget England,
Giedde, s. pratum, Eng.
Giedde-gæs-galggo, s. maga Lapponica, lap
pisk Troldkvinde.
Gieddetuttet, v. fad- (gieddetuvvat) bereue
England,
Gieddetuvvat, -tuvara, r. subj. (giedde
tæbme) miste England, blive uden England,
Gieddetæbme, -tærne, vedf. -teg, (giedde)
som er uden England,
Gieddodallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (gieddodet) holde paa at gjøre til
England.
Gieddodämus, -debmusa, s. (gieddodet)
Jordstykke, som stal gjores til England.
Gieddodattet, v. fad. (gieddodet) lade gjøre
til England,
Gieddodet, v. fad. (gieddot) gjore til Eng,
England,
Gieddolet, v. subit. (gieddot) hurtigt blive
England,
Gieddot, v. n. (giedde) blive Eng, England.
Giednas, s. mola manuaria,qiiafabae coffeae
conteruntur, Kaffekvcern,
Giedadas, -dåsa, s. (gietta) saa meget som
rummes i Haanden, en Haandfuld.
Gieda-duogas, -gaca, ,3. noget, som man har
under oænber, noget betroet.
Giedag, adj. (gietta) manibus praeditus,
fjannbet; gukkis g. langhaandet.
Giedagas, -gåsa, .3. = giedadas.
Gieda-govdodak, -daga, ,3. HaandZbred.
Giedagussat, -gusam, v. .fadit. (gietta
bestille noget med §ænberne.
Giedahas, -hasa, .3. — giedadas.
Giedalak, -laga, adj. (gietta) som er ncermeft
ved Haanden Ig. gerée, Haandkjcoris, nær«
meste kjærte i Raiden (gieda lakka).
Giedalas, -laga, adj. (gietta) dexter, indu
strius, hcendig, nethcrndet, arbeidsam.
Giedalasvuotta, -vuoda, ,5. (giectalas) Hcen
dighed.
Giedald, adv. sponte. proprio motu, jesgie
Æald, paa egen Haand; jesgiectald riebma,
han begynder paa egen Haand.
Giedatas, -tasa, ,3, (gietta) en Haandfuld.
-t2l2m, tt. (Fiettg) haandtere,
vcere i Haandgemceng.
Giefmanne, ,3. mercator, Kjobmand.
Gieggadämus, -debmusa, s. (gieggadet)
noget, som ffal beklcedes, belcegges, forfaales.
Gieggadet, r. a. = gæggadet.
Giegge 1. gieggje, ,5, = gægge.
Giegges, -9925, s. (gægge) Mmne til Be
kledning, ©aaleæmne.
Gieibmalas, adj. (gieibmat) hengiven til at
parte fig, lobst (jfr. gimes).
Gieibmastuvvat, -stuvam, v. desid. (gieib=
mat) catulire, gjevne ville parre fig, være
lobst.
Gieibmat, gieimam, v. n. coire, parre fig
(om Rovdyr el. Klodyr; jfr. rakkat).
Gieibme, gieime, .5. Parring.
Gieiman, gieibman, s. (gieibmat) Handyret
i Parringstiden.
Gieimar, gieibmar, s. = gieiman.
Sieger, giekker, s. fances, gula, Barke,
Luftror.
Giekka, giega, .5. Cucidus canorus,
Giektat, gievtam, v. a. = gievatet.
Giekcai, adj. vedf. -cas, (giekcat) omboiet,
boiet om ti! mobfat Side.
Giekcasaddat, -sadam, v. recijir. omslynge
hinanden.
Giekcasattet, v. fad. (gieksaset) b/Zie om
til modsat 2ide.
Giekcaset, v. transl. (giekcat) slaa om eller
boies om til mobfat Side.
Giekcat, v. hcibit. inflexo statu esse, nære
i omboiet Stilling, mobfat den almindelige.
Gielad, adj. (giella) som er paa bette eller
hint Sprog: suoma-gielad abes, finsk Abc.
Gieladet, r. cont. (giellat) holde paa at fætte
ub Snarer.
Gielag, adj. (giella) sprogkyndig, som kan
Sprog 1 guöftegielag, som kan to Sprog
(ogsaa toetunget, bilinguis)’, son læ same
gielag, han kan Lappisk.
Gielagattet, v. fad. (gielaget) gjore sur og
ildesmagende.
Gielaget, v. transl. acescere et ingrato sa
pore affici, blive sur og ildesmagende.
Gielak, s. = jiellat.
Gielalas, -laga, adj. (giella) 1) sprogkyndig,
som kan Sprog; samegielalas, som taler
Lappisk. 2) som har mange Snarer.
i>s/s, Aasryg, smal Aas, Vaadkjol.
ttt//, l^gnagtig.
Gielastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (gielestet) lyve, belyve, lyve for, Inne
paa ; im mon du gielastala, jeg lyver ikke
for big; son gielastala guoimes, han lyver
paa fin Ncrste.
Gielatesvuotta , -vuoda, s. (gielatæbme)
Stumhed.
Giedalagas, adj. = giedalak.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
