Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Giello. 222 (Sierra,.
Giellot, gielom, v. n. = «ulot.
Giello, gielo, s. = gielo.
Gielo, gillom, s. (jfr" gillot) eruor coagu-
Jatus, ftorfnet, sammenlobct Blod,
Gielok, ,s\ plur. duae massae carnosae ab
utroque ledere coTli tarandi rangeferini
sitae, to Kjodklumpe paa begge Sider af
Meneng Hals,
Giemar, s. = giemardak.
Giemardak, -daga, s. fascis, Knippe; coavda
g. Dipglefntppe.
Giemardallat, -dalam, v. cont. (giemardet)
holde paa at binde sammen i Kmppe,,
Giemardas, -6252, s. = giemardak.
Giemardämus, -debmusa, ,?. (giemardet)
noget at binde jammen i Knippe,
Giemardet 1. giemérdet, v. a. colligere in
fasces, binde jammen (ved den ene Ende)
i Knippe: smawa gulid g. binde smaa
Fiske jammen i Knippe,
Giemje, s. Pi. ~ gievdne.
(Ulempa, 5. Sy. = kiæmpa.
Gierjal, adj. (dial.) = cieijal.
Gieppa, gieba, s. = gæppa.
Gieppa, gieba 1. gieva, s. fuligo, Sod, som
hamger ved Kjedel eller Grvde,
Giera, gierraga, s. 1) summitas, imprimis
arborum, apex, Top, pverste Ende af noget;
madda ja giera, Stamme og Top! jokka-g.
Elvens førjte Begyndelse (jfr, oaivus); gurra
g. øoerfte Del af et Fjeldfkar, Dalfpre: rogge-
F. Merste Ende af en Fordybning. 2) super-
Overflade! cace giera, Vandstorpe,
3) stirps, progenies, Stamme, Skud, ©lægt;
mi læp buokak Adam gierragak, vi ere
alle af Adams ©lægt, Adams Efterkommere.
Gieradet, v. cont. (gierrat) holde paa at vinde
nogens Kjcrrlighed,
Gierag, adj. (giera) toppet, som har Top,
Gieraldak, -daga, 5. (gierret) ©trüfetpi.
Gieralmas, adj. (Gierret) = gerrilmas.
Gierastallat, -stalam, v. recipr. (gieres) til
tale hinanden med SlcegtZnaun, vise .^mljeb
mod hinanden (jfr, girotallat).
Gierdastuvvat, -stuvam, v. a. (gierddat)
holde ud (mcd Ncegtelse)! illa gierdastuvam,
jeg holder det neppe ud.
Gierdataddat, -tadam, v. a. (gierddat) söge
at holde üb, taale.
Gierdatatte, adj. (gierdatet) udholdelig, for
dragelig,
Gierddavas, -våga, adj. (gierddat) patiens,
taalmodig! g. læt gillamusai siste, vcere
taalmodig i Lidelser.
Gierddamus, -musa, s. (gierddat) noget at
holde ud, at lide, Lidelse,
Gierddamættom 1. -mættos, adj. (gierddat)
1) utaalelig. 2) utaalmodig,
lQwttom) Utaalelighed, Utaalmodighed.
Gierddat, gierdam, v. a. sustlnere, tolerare,
pati, duraré, taale, fordrage, udholde, ved
vare; im gierda vuoii]astet, jeg taaler ikke
at aanbc; i gierda galbma cace, han tanler
ikke foibt Vand; muo vanas gierdda geftgi
gaskast, min Vaad tanler at ligge blandt
Stene! jiegija gierdda, Isen taaler det, beerer;
vanas gierdda sikke biega ja daid stuora
caeid, Banden trodser baade Vinden og det
oprorte Hav ; i gierda buolas, dallan biwal
dakka, Kulden vedvarer, staar ikke, det blivcr
snart mildt.
Gierddavasvuotta, -vuoda, 5. (gierddavas)
Taalmodighed; su g. .sust nogai, hans
Taalmodighed forgik ham.
Gierddavagat, adv. (gierdavas) taalmooigt; g.
son gillai, maid si dakke sudnji, han taalte
taalmodigt, hvad de gjorde ved ham.
Gierddel, adj. vedf, gierddelis (gierddat) du
rus, tolerans, haardfor, ftcerf; gierddelabbo
oaivve ja raseb oaivve, et stärkere og et
svagere Hoved.
Gierddo 1. gærddo, gierdo, F, cingulum fer
reum vel ligneum, Vaand (om Har) af Trce
eller Jern,
Gierddodattet, r. fad. (gierddodet) 1) lade
fælte Vaand om, lade bænbe. 2) lüde sig
bænbe, funne bænbe§.
Gierddodet, v. instr. (gierddo) ctngido eir
cumdare, jætte Baand omkring, bænbe.
Gierddodkættai, 1) car. verb. (gierddodet)
uden at bænbe. 2) adj. vedf. -kættes,
übcendet,
Gierdnastuttet , v. fact. (gierdnastuvvat)
skrubbe Huden mod Skare.
Gierdnastuvvat, -stuvam, v. subj. (gierdne)
blive skrubbet af Skare.
(vierane, gierne, s. — gærdne.
Gierdokættai, adj. vcdf, -kættes, (gierddo)
üben Baand, baandlos,
Gierdos 1. gærdos, girddosa, .5. Vaandstage,
Vaandcemne; girddos luddit, klove et Baand-
crmne.
Gierdotaga, adj. = gierdokættai.
(Bieres, gierras, adj. vedf, gieres, flægtsfjær,
moberfjær, folfefjær (jfr. girok).
Gieres, s. = geres.
Gieresvuotta, -vuoda, s. pietas in cogncdos,
Slcegtskjcerlighed, Hengivenhed.
Gieret, adv. (gierre) mcd stcerk ©nur, Tvind ;
ale gærdo nu gieret, tvind ikke saa stcerkt.
Gierkam, 5. (dial.) = gietka.
Gierragægjai , adj. vedf, -ægjas, (giera)
rig paa hopper.
Gierrai, adj. vedf, gierras, (gierre) som har
stcerk ©nur, Tvind.
Gierrasas, -saga, plur. -sagak, indbyrdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
