Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gietta.
Gierra. 223
ømme cl. kjcerlige mod Hinanden; moai Ledne
gierrasagak, vi crc intime Venner.
Gierraset, adv. (gieres) ømt, fjærligt.
Gierrasmuttet, v. fad. (gierrasmuvvat) gjøre
øm, slcegtskjcer.
Gierrasmuvvat, -muvam, v. subj. (gieres)
blive M, flægtsfjær.
Gierrat 1. gerrat, gierarn, v. a. philtro aut
blanditiis ad se attrahere, drage til fig ved
Kjcerlighedsdrik el. ved at kjcele for.
(Pierre, giere, s. Tortura, ©nur, Tvind.
(Pierre, adj. vedf. gierreg — gierrai.
Gierrem-sagge, s. actis reticidaria, Strikke-
pinde.
Gierret, gierarn, v. a. reticulare, obsuere
(tibialia) strikke, stoppe ((Strømper).
Gierret, v. a. = gerrit.
Gierro, giero, s. (dial.) Rul, Tul af Klcrder.
Gierrot, gierom, v. n. (gierre) faa Snur,
Tvind.
Gierrodet, v. fad. (gierrot) fætte ftærfere ©nur
paa, tvinde ftærfere.
Giesadet, v. cont. (giessat) holde paa at nøfte,
svsbe osv.
Giesaldak, -daga, s. (giessat) Svob, noget
at foø6e med, ombinde med, Ombinding.
Giesatak, -tåga, 5. (giessat) Stedet, hvor
man svaber, Smallceg, ©finneben.
Giesatet, v. fad. (giessat) lade noste, svjZbe.
Gieska, s. tempus nuper praeteritum, en
nnlig forbigangen Tid; dai gieskai im læk
oaidnam su, i den sidste Tid har jeg ikke
feet ham; im gieska bale læm gullam
maidege, jeg har ikke nylig l)ørt noget.
Gieskad 1. gieskat, adv. nuper, for en
Stund siden, nr)lig (længere tilbage end
æska); gieskad oagoi davda, nrjlig fik han
Sygdommen.
Gieskadas, -daga, adj. nuperus, som nylig
er steet: g. dapatup, Begivenhed, som nylig
er foregaaet.
Giespa, s. vapor, Damp, varm Damp,
Giessalet, v. subit. (giessat) nøfte, foøbe i Hast.
Giessatn, s. (giessat) annulus, Ring af fnoet
Arbeide.
Giessat, giesam, v. a. glomerare, involvere,
implicare, nøfte, vinde, virre, vikle, surre,
indsurre, svobe, inbfoøbe; suona, laige g.
nøfte Traad, Garn; mana g. ft)øbe et Barn;
g. flaga muora dirra, vikle plaget om Stan
gen; gieda bivra maidegen g. vikle, svobe
noget om Haanden; muora dirra ænam-karta
g. rulle Landkartet om en ©tof.
Giesto, s. = gisto.
Gieska, s. 1) bacillus, qui pellibus tarando
rum distendendis inserikir, ©pile, Tvcer
kjcep til at spile ub Renhuder med; gieskai
guim caggat, udspile mcd Spiler; manne
nuft vidnjot bijak gieskaid? hvorfor scetter
du Spilernc saa skjcevt? 2) et Slags Ren
mcerke.
Gieskas, -kasa, s. (gieska) Spilecemne,
Gieskat, v. a. (gieska)| pélles siccandas dis
tendere, udspile ©finb til tørring.
Giessat, giesam, v. n. sibilare, dissuadere,
sige hus! fraraade; gissim su dast erit, jeg
fraraabebe ham det.
(gjetta, gieda, 5. manus, Haand; i gæca
hærra olbmui gitti, mutto vaibmoi, Her
ren ser ikte til Menneskenes Haand, men til
hjertet; go hætte læ giedast, naar 9?øben
er for Haanden; Ibmel 566531 giettasad,
go addak, gutte darbasægje læ, Gud give
i bin £>aanb, fiben du giver den, som treenger;
dak gaska-oamek, mak læk gieda oudast,
be Midler, som ere for Haanden ; nuft gukka,
go gietta læ gukke, de læk ædnag uste
bak; 2,0 oadnan, de gæppanek, saalcenge
Haanden er lang, ba er der mange Venner;
naar den forkortes, bliuer ber færre; olbmu
gitti valddet, tage en i, ved Haanden; gieda
guctege ala bigjat, lægge Haanden paa
nogen; dat læ Ibmel giectast, det ftaar i
Guds Haand; olla giectak læk dam bargo
9,1«, barggam, der har været mange Hcender
om det Arbeide; okti giedai saddat, komme
i Haandgemceng, f(aae§; sælgalés giedai
vasset, gaa med Hcendcrne paa Ryggen;
rudak læk su giedast, Pengene ere i hans
Vcerge; ik galga ballet, du æmed læ bagje
olbmu giedast, bu skal ikke r>ære bange, bin
Hustru er i en Fjeldlaps Haand, Varetcegt,
Giettabælag, adj. (fletta) unimanus, enarmet,
en!)aanbet.
Gietta-bælle, .9. den ene Haand; gietta-bællcn
saddat, blive enfiaanbet.
Giettadallat, -dalam, v. cont. (giettadet) 1)
fingerere. 2) nære i Haandgemceng. 3) af
live med Kniv (om flere Dbj.).
Giettadet, v. a. (gietta) 1) haandtere. 2) af
live Rensdyr med Kniv.
Gietta-duögje, .3. Haandarbeide.
Giettadæbme, -dæme, s. verb. (giettadet)
Haandteren, Haandtering.
Gietta-dæigge, s. Haandblad.
Gietta-dæiggo, s. Tykkjpdet i Underarmen,
Gietta-fabmo, ,5, Haandkraft
Gietta-gavva, 5. Armhule, Armhuling, Arn:.
gietta-gavvasis valddet, tage i fine Arme;
Gietta-gievrra, adj. haandfast.
Gietta-gæccalas, adj. som har den Vane at
tigge med pinene (f. Eks. Hunden, naar man
spiser),
Gietta-gæcce, s. En, som vogter paa andres
Haand, som er tiggeragtig (om Vom, Hunde).
Giettai, adj. uedf. giettas, som har store
Hcender.
.3. Haandled.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
