Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gical 232 60
Gicaldak, -daga, s. (giccat) Hcengsel af Trcr,
Gangjern,
(tratet, v. fad. — gicaidattet.
Giccalet, v. subit. (glccat) i Hast slide el, ar
beide tungt.
Giccat, gicam, v. n. 1) strepere, stridere,
knirke, knarke, gnisle. 2) «//?’> moliri,
arbeide, slide tungt; gicam lossis noftin,
jeg süder mcd en tung Byrde (jfr. sissat,
rassat).
Gicced, mim. = ciccid.
Giccet, giceb, v. n. (dial.) = gaccät.
Giccid, v. n. B. gaccät, falde.
Gicco, gico, s. molestia, Besvcer, Strcev.
Givdnjas, adj. tardus, segnis, træg, ussel,
svag i sine Bevcrgelser el. Beskjceftigelse (om
Kvinder).
Givdnje, givnje, 5. homo lentus, parum
exjpeditus, En, der er træg i sine Bevcegelser.
Givdnjot, givnjom, v. n. (givduje) vise fig
træg, ussel i Beskjcrftigelse eller Bevcrgelse
(Kvinder).
Givgas, givggas, s. fumarium lapideum,
aaben Grue af Sten, Peis, Ovn i finst
Badstue.
Givllo, givlo, 5. vascidum ligneum mann
trio instruetum, Ask, Kolle, Kop af Trce,
paa hvilken en af ©taraene er forlænget til
Haandtag.
Givnjaget, v. transl. (givdnje) blive træg,
usfel (om Kvinder).
Givnjardet, v. n. celeriter praetervelii, fare
hurtigt forbi,
Givnjotet, v. habit. (givdnjot) gaa, bevcege
sig assted med Trcrghed, brage sig afsted (om
Kvinder).
Givras, givrras, adj. = gavrrai.
Givreld, adv. = gavreld.
Givrrat, r. habit. — gavrrat.
Givsadallat I. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cm?/, (givsedet) holde paa at pine el.
plage.
Givsadus, -linsa, .5. (givsedet) cruciaius,
Pinsel, Lidelse, Plage; givsadusain gierdda
vas vcere taalmodig under Pinsler,
Givsadet, v. n, (giksat) gjenncmkoges (om
slere Ting).
Givsalas, -laga, adj. (gikse) pinefuld, pinlig,
plagsom, kvalfuld.
Givsalasvuotta, -vuoda, 5. Pinlighed, Kval
fuldhed, Plagfomhed.
Givsas, giksas, adj. (giksat) gjennemkogt,
fuldkogt; bælle-givsas, halvkogt.
Givsasnjaddet, -njadam, v. n. (givsas) smage,
kjendes som fuldkogt.
Givsastet, v. dem. (giksat) koges lidt.
Givsastuttet, v. a, — giksasuttet,
Givsaset, v. ass/M?. (givsas) anse for kogt.
Givse, s. se gikse.
Givsedakkés, -dakkas, adj. (givsedet) som
ofte piner, plager.
Givsedämus, -debmusa, .5. (givsedet) noget
at plage, pine; sapan læ bussa givsedämus,
Musen er en Gjenstand for Katten at pine.
Givsedet, v. a. (gikse) affligere, vexare, pine,
plage,
Givta, s. se gikta.
Givtas, giktasa, s. (gikta) Mmne, ber fan
bruges til Snnkesten paa Garn.
Givtastailat, -stalam, v. a. = giktet.
Givtas, -taca, s. dem. (gikta) liden Garnsten.
Givcardet, v. n. — gisvardet.
Givcas, adj. se gavcas.
Givcce, s. se gavcce, skivcce.
Givvoi, adj. vedf. -wo» — givvolas.
Givvolas, adj. (gievvot) tilboielig til at blive
ellevild el. komme i Ekstase.
Giædas, adj. = gædas.
Giællot, giælom, v. a. (obsoJ.) polire, de
fricare, skure.
Giællot, giælom, v. a. (obsol.) deficientemfo
vere, hjcelpe en Besvimet til at komme fig igjen.
Giærés, giærrés, s. = geres.
Gjivdnjot, gjivdnjom 1. gjivnjom, v. n. vix
conspicari, fees at bevcege fig utr)beligt paa
Afstand, ftimte§; oidnim su gjivdnjomen
mæddel, jeg saa et Glimt af ham i Forbi-
farende ; mano mæddel balvak gjivdnjuk,
Skyerne fare forn Skygger forbi faunen.
Gjivnjakas, -kasa, s. tenne Turnen, imago
adumbrata, Skimt, Glimt, Skyggebilledc!
gjivnjakasaid cajetet sæidnai, vise Skygge
billeder paa 33æggen.
Gjivnjakastet, v. n. (gjivnjakas) vise sig
som et Skimt el Glimt.
Gjælle, s. perticae Jongae, in lihranentum
positae, in quibus pisces arefadendi
suspenduntiir, Fistehjel.
Glase 1. låse, s. vitrum, poculum, Glas,
Binduesglas, Vindue, Drikkeglas.
Go, conj. 1) quum, ba, naar; go æked
saddai, ba det bleu 2(ften; go bæivve
bagjau, naar Solen rinber. 2) quando,
quia, efterbt, faasom, forbi, fiben; i vaste
dam, «0 i gullam maidege, han foarebe
ikke, forbi han intet horte. 3) sl, dersom,
naar, om; Z’o lifci jiednadam munji ovta
sanegæce, dersom han havde sagt mig et
eneste Ord. 4) quam, end; vielgadabbo
go muotta, hvidere end ©ne. 5) quam,
som; dat i læk nuft avkalas 20 vaivalas,
det er ikke saa nyttigt som besvcrrligt.
5) quod, at; dassaßi go gallan, ind
til at han bliver mæt; mi gittep du du
vaibmoladesvuoda oudast, «0 don læk
addam du barnad min oa§e bagjelasas
valddet, vi takke big for bin Mistundhed,
at du har ladet din SM paatage sig vort Kjod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
