Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hibme.
295
Helbme.
passe -. h. nubbe nubbe mielde, lempe det
ene efter det andet: olbmui miela mielde
jecas heivvitet, lempe fig efter Folks Sind.
Helbrae, heime, 5. = helbmo.
Helbmo, helmo, v. 1) margarita, lima rnar
garitarum, Sßerle, $etle&aanb. 2) »oiw.
propr. raccae, Konavn.
Hejus, hejuca? s. (hægjo) en üben
svag ©n; voi hejucam, mot’t goalok! Ak
min stakkrls Lille/huor du fryser!
Helkkataddat, -tadam, v. fr. (helkkit) gjcn-
tagne Gange blive pludselig ffræmt, va-kkc til,
Helkkeldattet, v. fad. Sr. consternare, ex
terrere, gjøre bestyrtet, faa til at vætte.
Neivelet/?-. n. = helkkit.
Neidetet, v. n. = helkkitet.
Nelkkit, v. a. subito terrere, pludselig ffræmme,
faa til at tnxffe.
Helkkitästet, v. dem. (helkkitet) va’kke lidt til.
Hilkkitattet, v. fact. = helkkit.
Helkkitet, v. n. (helkkit) subito pavescere,
bliuc pludselig bange, ua-kke til.
Helkkitæbme, -tærne, s. (helkkitet) plud
fetig Faren op, Vcrtkcn til ved at ftræmmeo.
Helled adj. F?’, oebf. helles, fragilis, impa
tiensj strobelig, let at bryde, omtaalig.
Hellesvuot, s. Sr. ©frokligl)eb, pmtaaligl)eb.
Helludak, -daga, s. (i Sing, lun i Sammens.)
pentecoste, Pintse; h. bæiwe,
salbma vuostas helludak-bævvai, ©alme
paa fprfte Pintsedag.
Helme, s. Sr. — hælbme.
Helppit, v. a, (hælppo) lenire, mitigare,
levare, lette, skaffe Lettelse, Lindring.
Helppitus, -tusa, s. (helppit) Lettelse, Lin
bring; varra-luoittem læi sudnji helppi
tussan, Aareladning var ham en Lettelse.
Helsodet, v. cont. (hælssot) holde paa at stylle.
Helved-suoidne, s. Milum effusum, L.
Helvet, s. orcus, tartara. Helvede.
Hemsanet 1. -novvet, v. n, Sr. confundi,
permisceri, forblandes, bortsomles.
Hemsaret, v. n. Sr. in loqttendo rei in
aliud quidquam agendo confundi, stamme
i Tale eller paa anden Maadc blive for-
virret.
Hemse, s. Sy. confusio, Forvirring, Urede.
Hemset, v. a. Sv. confundere, türbare. for
virre, bringe i Uorden.
Hene, s. Sy. = hedne.
Henggit, v. a. = hængastet,
Henoglas, -WZa, adj. et s.paganus, hedenst,
Hedning (jfr. baken, bakenlas).
Heppat, hebam, v. v. (dial.) — heivvit.
Heppus, s. se hævos.
Herane9, s. Sr. ’unpedimentum, Hindring,
Heranet, v. n. Fr. impediri, blive hindret,
forhindres.
Herbmit, v. a. nimium augere, in majus
extollere, stryde op, opstrue, gjore ftorre end
Tingen uirlclig er (Bebre eller vcrrre), over
drive (se hærbmaåuttet etc).
Herddo, s. = hærddo.
Herddot, v. n. Sr. andere, vove.
Heretet, v. a. Sr. impedire, l)inbre.
Hergis, -gisa, s. = fierrol.
Herskes, adj. recens, færfl.
Herskostallat, -stalam, v. />, (hærsko) ofte
spisc lælfer Mad.
Heraus, adj. (hærsko) delicatus, lekker
Hervvi, tttt). vedf. -vis, magnificus, sphn
didus, prægtig, fertig.
Hervvit, v. a. (lrærwa) exornare, decorare,
pryde, pynte, fmrjlle, udsire.
Hervvitatte, s/t//, (herwitet) son: kan prjnteS,
smykkes.
Herwitet, r. fact. (herwit) 1) lade pynte,
smykke. 2) lade fig smykke, kunne smykkes.
Hessen, ,<?. Sr. vespertilio, Flaggermus.
Hesotet, r. a. Sr. dehortari, fraraabe.
Hettisuttet, v. a. — hættasuttet.
Hettisuvvat, r. n. — hættasuwat.
Hettit, v. a. impedire. morari, praecJudere.
hindre, forhindre, forholde, afuærge, afholde,
fpærre; im mate hettit sin dam dakkamest,
jeg kan ikke forhindre dem fra at gjore det’,
lei læk hettimest, be kunne ikke hindres;
oasetesviuxtaid hettit, afva’rge Ulykker; mon
læm gidda dam ragjai læmas hettijuv
vum, feg har indtil nu Ⱦret forl)inbret; hetti
juwut boattemest, hindres fra at komme:
gæino hettit, fpærre Veien (fe hættedet,
hættestet etc).
Hettitatte, adj. (hettitet) som kan forhindres.
Hettitet, v. fact. (hettit) 1) lade hindre etc.
2) kunne hindres.
Hettitus, -tusa, s. (hettit) impedimmtum,
Hindring, Forhindring. Afbra-t: im læk
sudnji dakkam maidege hettitusaid, jeg
har ingen Hindringcr lagt ham i Veien;
mi hettitussan? hvad tan der verre
i Veien?
Netto, s. — hietto.
Heves, hevves, adj. (dial) osper, bidst,
gretten.
Hevvastallet, v. n. Sr. ornatu superbire,
magnificentiam suam jactare, prale, vise
sin Pragt.
Hevvat, hevam, v. n. — heivvit.
Hevves, adj. Sr. splendidus, prcrgtig.
Hevvet, v. a. Sr. />,’,’(’, adferre, fore, bringe.
Hevvetet, v. a. S. laudare, rose, beromme.
Hevvit, v. n. — heivvit.
Hibme, kirne, s. Sy. gliden. Lim (= dabme).
Hibmesk, adj. Sr. glutinosus, limagtig.
(Mad).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
