Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hawa 294 Heiwi
Havvadet, v. a. (havve) minerare, saare,
hugge, stikke, ffjcere Saar i: son læ havva
duvvura, han er faaret.
Hawadattet, v. a. — havvadet (og alminde
ligere); jabmem viiöllai havvadattum, dode
ligt snaret; si cabme su gectgiguim ja hav
vadutte su oaive, de floge ham mcd ©tene
og faarebe hans Hoved.
Hawadkættai, adj. vedf. -kættes, (havva
det) usaaret.
Havvadmættom 1. -mættos, adj. (havvadet)
usaarlig.
Havvaduttet, v. fad. = havvadet.
Havvalassi 1. -lessi, adv. (havve) ab ©angen;
ovta havvalassi valddet, tage en ab Gangen,
Havvalist, adv. = havvalassi.
Havve, have, ,3. ansa, Hank (paa Bptte) jfr.
gilppe, gævja, vuösse.
Havve, have, .3. vices, Gang, Sinde: dam
avta have, denne ene Gang (jfr. gærdde);
dom dam have, nu og da, en og anden
Gang.
Hävve, have, s. vuhms, Saar, Vunde; pugget,
stukket cl. ffaaret Saar (jfr. sarje); jabmem
havve, Dodsfaar; nibbehavve, Knivsaar;
su jabmemhävve dalkastuvvui, hans Dpds
faar bleu tægt; cadnat gænge have, for
binde nogens Saar.
Havvodakkés, -dakkas, adj. (havvodet) som
let faarer, slem til at saare.
Havvodet, v. intens, (havvot) saare haardt,
tilfoie haardt Saar.
Havvolet, v. subit. (havvot) i Hast saare
haardt.
Havvot, davon,, v. a. = havvodet.
He, partic. suff. alohe, altid; almahe =
Almane, bog.
Hebber, s. H’. taberna, repositorium, Bod.
Hebolas, -laga, adj. (kleppa) — hæbolas.
Hebræalas, -I2ZI, adj. hebraeus, hebrceisk,
Hebrceer.
Hedne 1, hædne, henne, hene, .5. femina,
Kvinde (forefommer tun i enkelte Forbin
delser): bagje hedne, Fjeldlapkvinde,
Hednig 1. hédnég, .5. Sv.paganus, Hedning,
Heggi, s. fe hægga.
Heggusi, adv. (hægga) paa bare Livet, af al
Livsens Kraft.
Hegjudak, s. — hægjodak.
Hei, interj, eho/ dh! hei! hu!
Heibbat, heibam, v. n, = hæibbat.
Neidd«, heibo, s. = hæibbo.
Heidnidet, v. co»/, (hæidna) aciære, flibe,
bryne, ffjærpe i Mag.
Heidnistet, v. dem. (heidnit) flibe, bryne lidt.
Heidnit, v. a. (hæidna) co/s aeuere, slibe,
bryne (med Hein).
Heiggo, adj. = hægjo.
Heikaldattet, v.fad. Sv. öbstupefacere, bringe
til at studse.
Heikalet, v. n. Sv. öbstupescere, studse.
Heiludak, -daga, s. = helludak.
Heima 1. heimel, s. Sy. domus, HuZ, Hjem,
©aarb.
Hein, adv. (diät.) = am, ein.
Heiskardallat, -dalam, v. n. desidem esse,
gaa og slcenge, dovne sig.
Heitaduvvat, -duvam, v. n, = hæittadet.
Heittujubme, -jume, s. verb. pass. (hæittet)
Affkaffelse; heittujubmai dakkat, afffaffe;
heittujubmai saddat, blive afffaffet.
Heitut, -tuna, adj. (hæittet) daarlig. ussel,
afdanket: dat læ Saddam heituhen, det er
afbanfet.
Heivas, -ca, s. = heivvege.
Heivvalet, v. imit. (heivve) Sv. sinudare,
labe som om, gjøre noget for et Syns Skyld.
Heivve, heive, s. Sy. species, Skin, Syn;
heive diet, for Syns Skyld,
Heivvege, s. hüum, minimum, det aller
mindste.’ i heivvege, ikke det allermindste.
Heivvehallat, -halam, v. a. minus jacere,
true mcd noget, hytte til: heivvehallagoJi
mv cabmet, han truebe med at slåa mig.
Heivvimættom 1. -mættos, adj. (heivvit)
ufommeltg, uhovelig, upasfenbe; h. mædno,
upassende Cpførfel.
Heivvimættomvuotta, -vuoda, s. (heivvi
mættom) Usommelighed, Uhovisthed.
Heivvit, v. n. deeere, convenire, hove, passe,
somme fig, anstaa; mi nubbai heiwe, i
nubbai heivve, hvad der passer fig for en,
anftaar ikke en anden; nuorabuidi heivve
vuöllegas læt, de 9)ngre anftanr det at
pære bestedne: dat bivtas burist sudnji
heivve, den Klcrdning passer ham godt;
daÆemielde go heivve, efterfom det fan
hljve sig ; i heivve æra lakai, det gaar
ikke an paa anden Maade.
Heivvitaddat, 1. -tallat, -tadam, -talam,
v. cont. (heivvit) arbeide paa, soge at faa
til at passe, tillempe, tilpasse: sarnes heivvi
taddat guldalegji fiedo mielde, aspasse
fin Tale efter Tilhorernes Fatteevne; heivvi
taddim galle, mutto i heirvim, jeg for
sogte nok at faa det til at hove, men det
hpvede ikke.
Heivvitallalet, v. subit. (heivvit) i Hast soge
at faa til at pasfe, tillempe i Hast,
Heivvitallamus, -musa, s. (heivvit) noget,
som stal tilpasses, tillempes.
Heivvitästet, v. dem. (heiyvitet) én Gang
tillempe, prove at faa til at passe,
Heivvitatte, adj. (heivvit) hovelig, pasfelig
(jfr. hæivolas).
Heivvitet, v. fad. (heivvit) aptare, accom
modare, tillempe, lempe, inbrette, faa til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
