Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hiwu
299
Hirra
)
Hirratet, v. n. (hirrat) porrigere manus vel
crura, holde Hcender eller Fadder udstrakte.
Hirreld 1. hirrild, adv. (hirrat) i spriket, üb=
fpilet Tilstand, sprikende.
Hirretas, -tasa, s. (hirrit) cuneolus, qui
ligneo cultello infigitur, en liden Kile, som
man flåar ind i en Trcenagle for at fache denne,
(jfr. Lotte), -tasas, -tasaca, s. dem. id.
Hirretastet, v. instr. (hirretas) slåa ind en
Üben Kile i en Nagle for at fæfte denne.
Hirretet, v. mom. (hirrat) en Gang pludse
lig sprike ud med Hcender eller Fpdder; go
spiri gacca gavvot, de juölgek hirretek
bajas, naar et Dyr falber paa Ryggen, ba
sprike Venene i Verret.
Hirrit, v. a. 1) porrigere, distendere, sprike
ud, übftrceife. 2) findere, klove, splitte.
Hirro, adj. (hirrot) distentus, eoctensus, spri
lenbe, nbftratt; hirro giectai cuoggot, staa
med udstrakte, sprikende £>cenber.
Hirrodallat 1. -daddat, -dalam, -dadatn, v.
fr. (hiras) gjøre sky (flere).
Hirrodet, v. fad. (hirrot) pavidum reddere,
gjøre sty, rced, ffrcemme.
Hirrolet, v. subit. (hirrot) i Hast blive sky.
Hirrot, hirom, v. midt. div extendere manus
vel crura (ad aliquid apprehendendum),
sprike lcenge mcd Hcender eller $øbber (for
at gribe noget).
Hirrot, hirom, v. n. (hiras) pavidum feri,
blive fky, rced, tage Skrcek.
Hirrot, adv. — hirreld.
Hirsas, hirssas, adj. vedf. hirsse — hirro.
Hirskolas, adj. — hurskas.
Hirskot, v. n. — hursket.
Hirssa, hirsa, 5. cantherius, tignum, %sm-
merstok, Bjcelke.
Hirssaget, v. transl. = harraget.
Hirssat, hirssam, hirssajim, v. liabit. =
harrat.
Hissalet, v. a. t)ibfe Hund paa noget (— hoc
calet).
Hissek, adv. Sy. frustra, sorgjceves.
Histalakkés, -lakkas, adj. (Eistet) tilb^ielig
til at vcedde.
Histalämus, -lebmusa, s. (histalet) noget
at vcedde om, Gjenstand for Vceddemaal.
Histalet, v. a. 1) pignore certare, vcedde
(= vættalet). 2) (dial.) = hattit.
Histalæbme, -læme, s. verb. (histalet) Vcedde-
maal.
Histasakkés, -sakkas, adj. = histalakkés.
Histaset, v. tara. (histet) i Mag vcedde.
Histelet, v. subit. (tistet) i Hast vcedde.
Histestet, v. dem. (histet) vcedde lidt.
Histet, v. a. = histalet; histam, åtte i son
boafte, jeg vcedder, at han ikke kommer.
Histo, s. — vætto, sponsio, Vceddemaal:
histo nistetim, jeg tabte Vceddemaalet.
Historia, s. Historie; h. girje, Historie; h.
guoratalle, Historiker.
Historialas, -laga, adj. historisk.
Hita, 5. Sy. — hida.
Hitarn, hittama, s.pars braccarum superior,
den pverste Dcl af Bukseme fra ©Irret)et af.
Hitet, v. a. Sy. negare, ncegte (— littet).
Hitetattet, v. n. Sy. (hitet) kunne ncegtes.
Hittaset, adv. (hiÆes) trcegt, langsomt.
Hivés, adj. mirus, monstruosus, scelsom (paa
Grund af Adfcerd eller Udseende).
Hivésvuotta, -vuotfa, 5. (hives) Scelsomhed.
Hivet, adv. (hiwe) excellenter, perbene, godt,
saare vel.
Hivgatak, -tåga, s. (hivggat) ;rø«sea,sMtme.
Hivgatet, v. fad. (hivggat) foraarfage, skaffe
Kvalme.
Hivggat, hivgara, «;. w. nauseare, nausea
a/Mi, saa Kvalme.
Hivkot, v. w. Sy. — hivvot.
Hivlasmattet, v. fad. = hivllodet,
Hivlasmet, v. comp. — hivllot.
Hivlasmuvvat, -muvam, v. subj. = hivllot.
Hivlasaddat, -sadam, v. aestim. (hivlle) anse
for at vcere vel fin, tynd.
Hivlaset, v. aestim. (hivlle) anse for altfor
fin, tynd, smal.
Hivlle, adj. vedf. hivles, tenuis, suMilis, sin,
tynd, smal; hivles arpo, fierbme, fin Traad,
Garn.
Hivllelagan, adj. = hivllelagas.
Hivllelagas, -lagaca, adj. (hivlle) noget sin,
tynd.
Hivllevuotta, -vuoda, 5. (hivlle) Fmhed,
Tyndhed.
Hivllodak, -daga, s. — hivllevuotta.
Hivllodallat, -dalam, v. midt. (hivllodet)
gjøre finere (flere Ting).
Hivllodet, v. fad. (hivllot) gjøre finere,
tyndere, grannere.
Hivllot, hivlom, v. n. (Zivile) tenuari, blwe
finere, tyndere, grannere.
Hiwe, adj. vedf. hivés, bonus, god.
Hivvit, v. a. — hilttit.
Hivvitaddat, -tadam, v. n. (= gækkat)
tænle paa, slaa paa.
Hivvo, hivo, s. cumidus, acervus, Hob, Haug,
Dynge.
Hivvot 1. hivkot, v. n, Sy. male vakre, be
sinde sig übe (iscer om Dyr).
Hivvudagas, -dagaca, s. dem. se hivvudak.
Hiwudak, -daga, 5. acervus captarum re
rum, captura, praeda, erholdt eller fanget
Hob, Mcengde, Dynge (jfr. coakke, doakke,
Bora), Fangst, Udbytte; si fidnijegje stuora
guöllehivvudaga, de fangebe en stor Hob
Fifke; galle don læk fidnim obba cabba
hivvudaga, du har gjort en hel vakker Fangst;
uece læ hivvudak, Fangsten, Udbyttet er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
