Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hæga 307 Units
Hægaiduvvat, -duvam, v. subj. (hægga)
lomme til Live igjen, atter faa Liv.
Hægalas, -la-ja, adj. (hægga) vitalis, qui
vivit, animans, levende, levende Skabning;
buok hægalagak, alle levende Skabninger,
alt Seoenbe; hægalas fangga, en Fange,
som har forbrukt sig paa Livet.
Hægatesvuotta, -vuoda, s. (hægatæbme)
LivljZshed.
Hægatuttet, v. fad. (hægatæbme) vita M’i
vare, berøoe Livet, aflive, tage Livet af,
gjøre as. med, yenrette,
Hægatuvvat, -tuvam, v. subj. (hægatæbme)
vita privari, beroves, miste Livet.
Hægatæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (hægga)
inanimus, livlps; hægalas ja hægates
oamek, levende og livlpse Ting.
Hægga, hæga, I.hægga, s. vita, uterus, ani
mans, Liv, Moderliv, Individ ; hægast læt,
være i Live; hæggabælest el. bæl’ hægast
læt, være halvdod; hæggabællai goalom,
jeg fryser mig halvdod; hægga-ridost læt,
oære paa det Iderste ; hæga ala manna, det
gaar paa Livet; hægas ala buoccat, vcere
dodelig syg; hæggasis viekkalet, lpbe paa
bare Livet; heggi gattet, bringe til Live;
bippo notkui, åtte hægga i læm, Piben
tilstoppedes, faa der ei var Luft; manna
ædne hægast, Barn i Moders Liv; hægga
saddo, Livssrugt; obba dolost i læm
oktale ælle hægga, i hele Gaarden
fandtes ille en levende Sjcel; laibe ja
mielke oastam boares hæggasam, jeg
kjober Brpd og Melk for min gamle Krop;
addi bnok mi hæga duökken lesi, han
gav alt han havde; borram mi læp buok
mi hæga duökken læ, vi have spist op
alt lige til det sidste; hægai hægai el.
ovtai hægai si manne, be gi! en for en.
Hægga-asse, s. Livssag, Ulivssag,
Hægga-hædalas, -laga, adj. som er i Livs
fare.
NZegger, «ch’. hengiven til noget.
Hægja, hæja, 5. bruges hyppigst i Plur.
hæjak, convivium, nuptiae, festum, Gjceste
bud, Bryllup, Gilde, Hüitid, Fest; stuora
hæjaid son dagai, han gjorde et stort Gjeste
bud; hæjain læt, oære i Gjcestebud; kw
jaidi maniiat, gaa i Gjcestebud,
Hægja-biktasak, s. Bryllupsklceder.
Hægja-viesso, s. Bryllupshus.
Hægjo, hæjo, adj. vedf. hæjos, fragilis,
debilis, vilis, fvag, firpbelig, ussel, lletn;
baarlig, ringe, en Usselryg; 0 hægjo! aa
bin (Stallel.
Hægjodak, -daga, s. (hægjo) Svaghed.
Hægjonet, v. transl. (hægjo) blive svag.
Hægjot, adv. — hæjot.
Hægjovuotta, -vuoda, s. (hægjo) Svaghed,
Svagelighed, Skrobelighed, Ringhed; hægjo
vuofta suddok, Skrobelighedssynder.
Hæhdet, v. a. Sv. vocem alicujus imitari,
fyærme efter; hæhde-pakte, Ekko.
Hæibastet, v. dem. (hæibbot) Ijæmpe, brydes
lidt.
Haeibbat, hæibam, v. n. Mi abesse, blive
lcenge borte, übeblioe.
Hæibbo, hæibo, s. luctatio, Kamp, Fangtag,
Bryden.
Hæibbolet, v. dem. (hæibbot) brydes lidt,
som snarest. -lastet, v. dem. id.
Hæibbot, hæibom, v. n. luctari, Ijæmpe,
brydes, tage Tag, stanges, lege (om Kreature).
Hæibotet, s.jact. (hæibbot) 1) lade kjcempe,
brydes. 2) lunne Ijcempeå, brydes; i dam
baikest hæibot, paa bette Sted gaar det
ille an at brydes.
Hæidna, hæina, s. cos, Hein, Bryne (fe
etc.).
liZeigabet, v. «. foragte.
svag, ussel, foragtet, ringe
(om Forstanden), -vuotta, F. iti.
Hæipardakkés, -dakkas, adj. (hæipardet)
tilbøielig til at gaa ledig, til at spankulere,
Hæipardallalas, adj. — hæipardakkés.
Hæipardallat, 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (hæipardet) holde paa at spanku
lere, at gaa ledig.
Hæipardet, v. n. gradi lente, otiose, gaa
ledig, drive, spankulere.
Hæipardægje, s. pers. (hæipardet) en Dri
ver. Slendrian.
Hæipargattet, v. fach (hæiparget) lade
lomme af Syne, tabe.
Hæiparget, v. n. evanescere, forfoinbe, komme
af Syne.
Hæiredet, v. n. se resipiscere, ad méliorem
vitam redire, forandre sig (om en Ugubelig,
som forbebrer fig).
Hæirehuvvat, -huvam, v. n. (dial.) parum
turbari] lomme lidt i Uorden, U-stand.
Hæiret, v. n. Sy. immutari, forandres.
Hæiretet, v. fad. Sy. (hæiret) forandre.
Hæitataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
neutr. pass. (drittet) blive efterlabt, for
labt, forlades.
Hæitekættai, 1) car. verb. (hæittet) üben
at aflade, oplMe ; rokkadallat hæitekættai,
bede üben Afladelse. 2) adj. vedf. -kættes,
uafbrudt, uaflabeltg; must læ hæitekættes
bavcas vaibmom siste, jeg har en uaflade
lig Smerte i mit Hjerte,
Hæitekættaivuotta, -vuoda, 5. (hæitekættai)
Uaflabeligljeb.
Hæitetatte, adj. (leitetet) som bør aflades
fra, forn bør affkaffes, asicegs, forkastelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
