Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hutke 306 Hæga
Raad derfor? äänet, have alle
sine Garn ude.
Hutke, s. pers. (hutkat) = hutkijægje.
Hutketesvuotta, -vuoda, ,5. (hutketæbme)
Uopfinbfomb,eb.
Hutketæbme, -tærne, adj. vedf, -tes, (hutke)
uovsindsom.
Hutkijægje, s. pers. (hutket) Dpfinber,
Kunstner.
Hutkim, s. verb. (hutkit) = liutkam.
Hutkit, v. a. — hutkat.
Huvddet, huvdam, v. a. castigare, küste,
holde Styr paa (Born, jfr. huddit).
Huvdestet, v. dem. = huddestet,
Huvdetatte, adj. (huvddet) som kan kustes,
holdes Styr paa.
Huvdetet, v. fad. (huvddet) 1) lade küste,
holde Styr paa. 2) kunne kustes,
Huvllo, huvlo, s. — uvllo.
Huwa, huva, s. = huovva.
Huvva 1. huovva, s.suff. miseUus, ©taffel;
boadnjehuvva el. :huovva, Manden ©taffel.
Huccalet, v. a. — hoccalet etc.
Hudaidattet, v. fad. = hucatet.
Hucaidet, v. n. = huccat.
Huéan, adj. = huccalas.
Hucatet, v. fad. (huccat) fætte i Uro, va?kke
urolig Higen hos, gjpre urolig.
Uro, urolig Higen, Tragten,
urolig Tilvcerelse, Ophold.
Huccai, adj. vedf. huccas, (hucca) urolig,
ustadig, idelig higende efter at gjpre noget
eller omme afsted. -vuotta, ,3. id.
Huccalas, adj. (huccat) som ofte er urolig,
ustadigt higer efter noget.
Hudcat, hucam, v. n. anxie, sollicite appe
tere, uroligt hige eller stunde efter noget (at
übføre noget etter komme i Vei, jfr. hussat).
Hyöred, v. n. R. — jorralet.
Hæbmadus, -dusa, s. impedimentum, §in=
dring.
ltsedmaläattet, v. K. forglennne.
Hæbmasuttet, v. a. impedire, arcere, hindre,
hemme.
Hæbmasuvvat, -suvam, v. subj. impediri,
hindres, hemmes.
Hæbmestallat, -stalam, v. n. Sy. obstupe
scere, blive bestyrtet, bange.
Hæbolas, -laga, adj. (hæppo) pudicus, blu
færbig.
Hæbotesvuotta, vuoda, ,3. (hæppo) Skam
l^Zhed.
Hæbotæbme,-tærne, adj. t>ebf. -te», (hæppo)
ffamlØS; hæbotes dakko, en skamlps Gjer
ning, -tæmet, adv. id.
Hæbro, 5. Sy. = æbro.
Nseäelm, 5, Frugt, Livsfrugt.
Hædnag, adj. = æduag.
Hædne, ,3. — hedne.
Hædalagat, adv. (hædalas) nodlidende.
Hædalas, laga, adj. (hætte) mops, egenus,
nøblibenbe, betrængt, som er i sRøb; 30
hædalagak bottek ja hedtidæsek vaiddek,
naar Nodlidende lomme og klage deres Npd;
balvvalægjehædalas, som er i Nod, For
legenhed for ’Sjenere.
Hædalasvuotta, -vuoda, s. (hædalas) 31øb-
lidenhed, Nod,
Hædaskattet 1. hædasgattet, v. fad. (hæ-
Jasket) bringe i Nod, Fare, übfætte for
Fare; dat hæjos vanas 11111 hædaskatti,
den usle Baad bragte mig i Wo, Fare
(= hættaduttet 1. liædastuttet).
Hædasket 1. hædasget, v. transl. (Usette)
komme i Nod.
Kommen i Nod, Fare.
Hædasmet, v. n. — hædasket.
Hædastubme, -sturne, s. = hædaskæbme.
Hædastuttet, v. fad. = hædaskattet.
Hædastuvvat, -stuvam, v. subj. (hætte)
komme i Nod, udscettes for 9?øb, Fare.
Hædatubme, -turne, s. verb. — hæda-
Hædetesvuotta, s. (hædetæbme) den Til
stand at oære üben Wd, fri for Npd eller
Fare.
Hædetuttet, v. fad. (hædetuvvat) redde fra
Npd, Fare, befri for Nod.
blive reddet fra Npd, Fare.
Hædetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (hætte)
som er uden Nod, Fare, farefri.
Hædostet, v. a. impedire, forhindre; i oktage
hædostam min vuölggemest, ingen hin
drede os fra at reife.
Hædostuvvat, -stuvam, v. subj. (hædostet)
blive forl;inbret, hindres.
tage de bedste Klceder paa sig
for at vife dem frem ljfr. li6vvÄBtÄilet).
Hægag, adj. (hægga) vitalis, eM vivit, som
har Liv, —livet; sidgishægag cl. nana
hægag, seiglivet.
Hæg-agjoi, adv. acriter, enixe, paa bare
Livet.
Hægagvuotta, -vuoda, ,5. (hægag) Livethed;
sidgishægagvuotta, Seiglivethed.
Hægai, adv. fe hægga.
Hægaiduttet, v. fad. (hægga) skaffe eller
bringe til Live igjen, atter bringe Liv i.
skæbme.
Hædatuvvat, -tuvam, v. subj. — hæd:a
stuwat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
