Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibmel
Ibraelbalolas, -laga, ad), (ballo) gudfrygtig,
from, gudelig, religiös.
Ibmelbalolasvuotta, -vuoda, s. (ibmelbalo-
las) Gudfrygtighed, Fromhed, Gudsfrygt.
Ibmeikalvvalu«) -lusa, s, Gudsdyrkelse. Guds-
tjenefte, Andagt; buttes ja duolvadkættes
ibmelbalvvalus, en ren og übesmittet ©übs=
dyrkelse.
Ibraelbalvvalæbme, -læme, s. verb. Guds
dyrkelse.
Ibmelbalvvalægje, s. pers. Gudsdyrker.
Ibmelbiettalægje, s. pers. et adj. Gudsfor
nægter, gubsfornægtenbe.
Ibmelbilkedægje, s. pers. et adj. Guds
bespotter, gudsbespottende.
Ibmellagas, -lagaåa, adj. som er Gud Kg.
Ibmelmættom 1. -mættos, adj. ugubelig,
gublps. -vuotta, s. Ugudelighed.
Ibmerdet, v. a. inteTligere,\ox\i<\a — arvvedet.
Ibmerdus, -dusa, 5. (ibmerdet) Forstaaelse,
Forstand.
tus, Scrk af Kreaturmave.
Ibrre, ibre$ 5. = irvve.
Idda, s. R. dies crflÆ&m&?,3Jtorgenbagen (jfr.
itteu).
Iddar-vuodna, norn. propr. loe. Lenangen.
Davve-I. liordlenangen, Siskét-I. Sor-
lenangen.
Iddaset, adv. fyldigt, se iddes.
Iddasmattet, v. fad. (iddes) gjüre fyldig,
feb, staffe godt Huld; buörre dille ja
buörre biebmo iddasmatta olbmu, en
lykkelig Stilling og god Levemaade ffaffer
en Mand godt Huld.
Iddasmet, v. n. (iddes) blive fyldig, feb, før,
komme i god: Huld.
Iddasmuvvat, -muvam, v. n. — iddasmet.
Iddes, iddas, adj. vedf. iddes 1. iddesés,
obesus, crassus, fyldig, frodig, trivelig, som
er i godt Huld, før.
Iddesvuotta, -vuoda, 5. (iddes) Fyldighed,
Fgrhed, godt Huld.
Iddiet, s. Sy. — ided.
Iddietadået, v. inch. Sy. dilucescere, be-
gynde at blive Dag eller Morgen,
Iddo, s. R. genu, Knce.
Iddo-gæcce, norn. propr. Joe. Lyngstuen.
Iddo-njargga, norn. propr. loe. §alføen uden
for i Tromso Amt.
Ided, adv. (dial.) = itten.
Idjod, adv. (dial.) = ikko.
Idne, s. Lycopodium coniplanatum, L. en
Urt, som Lapperne bruge til at farve med.
Idten, adv. Sy. = itten.
Idam, v. n. se ittet.
Idatak, -tåga, s. (ittet) scabies, Übflet.
Iddedassi, adv. (ided) indtil horgenen, til
om Morgenen.
!gja
Iddedas, -daga, adj. (ided) som Ijprer til
Morgenen; odnas iddedas dapatus, en 33e
givenhed idag Morges.
Iddedes, ach, (ided) matutinus, som Hörer til
Morgenen; iddedes bæive guvllui, henimod
Morgenen; iddedes guovso, -Iftorgenbæmnng,
Dagskjær; iddedes roadde, Morgenwde; id
dedes suoldne, Morgendug; iddedes nælga
dak, Frokost; iddedes guovso-naste, SRorgen
stjerne; iddedes sardne, Froprcediken ; idde
des vaibmo, paa fastende Hjerte; iddedes
vaibmoi Quarre læ ucea jugastagas, en
liden Dram gjør godt paa fastende Hjerte.
Ided, idded, s. Tempus matutinum, Mor
gen; odnas ided, nærwærenbe Morgen; arrad
iddedest, tidligt om Morgenen; arrad idded
rajest gidda ækked ragjai, fra tidlig
Morgen til Aftenen.
Ides, adj. R. = iddedes; idespeiv, Matth.
27, 1.
Idetet, v. fad. (ittet) lade komme tilsyne.
Idkudet, v. a. — itkudet.
lennüim, ,9. R. — ænam; Sam-ienniiim,
Lapland.
les, pron. — jes.
leda, adj. = jeca.
levtas, -taca, adj. = ivtas.
Iftalas, -laga, ach. perpetuus, sempiternus,
ftebfet)arenbe,uforgjængelig. -lasvuotta, .9. id.
Ifte, adv. heri, igaar.
Iftet, ivtam, v. a. n. 1) monstrare, aperire,
certiorem facere, vife, aabenbare, lade vide.
2) apparere, vise sig, komme tilsyne (= ittet).
Ifti, adv. — ikte.
Igja, ija, s. nox, Nat; ija bæive galgga
dolla buollet, Nat og Dag stal 3lben
brcende; ijai beivi 1. ijaid beivid, Dage
og tætter; ijain, om Ncetterne.
Igja-barggo, s. Nattearbcide.
Igja-boddo, s. Nattetid.
Igja-buolas, s. Nattefrost.
Igjadallat, -dalam, v. fr. (igjadet) overnatte
öftere (flere tætter); dast læ mv igjadal
lam sagje, her er mit Overnattingssted, det
Sted, hvor jeg pleier at overnatte.
Igjadästet, v. dem. (igjadet) som snarest,
lidt overnatte.
,?. overnatte,
blive Natten over.
Igjaduttet, v. fad. (igja) bringe til at overnatte.
Igjaduvvat, -duvam, v. subj. (igja) overfaldes
af Natten, faa Siatten paa fig; dåsa igja
duvaimek, her kom hatten paa os.
Igja-gocce, 5. hattet)ægter.
Igja-goccem, 5. Nattevagt.
Igja-guovdas, 5. = igja-öorgaä.
Igjai, adj. vedf. igjas, (igja) som har lang
Nat, mørl; igjas aigge 1. sevdnjis aigge,
Mfirketiden.
313
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
