Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!gja 314 niæ
Igja-lodde, s. Strix hrachyotus, Hornugle,
Igja-nakkarak, s. plur. Nattesovn.
Igja-rafhe, s. Nattero, Nattefred,
Igja-sagje, s. Natteleie.
Igjasas, -saga, adj. (igja) som horer til
Ratten, natlig,
Igjaset, v. aestim. (igja) anse for Nat,
Igja-corgas, -gaca, 5. (corgge) wo« werf/«,
bert midterste Del af dotten, ben hpieste Nat,
Midnatstid; son bodi igja-corgacest, han
forn ved Midnatstid.
Igja-corgge, s. = igja-corgas.
Igti, adv. — ikte.
Iham, adv. affirm. Sy. utique, ja vist,
Ihe, ive, 5, R. annus, Aar.
Iho, adv. R. = ikko.
Ijaiduvvat, -duvam, v. subj. (igja) incipere
tenebris magis urgueri, noctes longiores
habere, begynde ot blive længer Nat, at
blive morkere; mailbme ijaiduwa cavca
vuöstai, imod Hosten bliver det mørfere,
blive Ncrtterne længerc (jfr. igjaduwat).
Ik, verb. auxil. negat. 2 pers. se im.
Ikalas, adj. Sy. aeternus. evig.
Ikertet, v. n. Sy. ululare, ule", tube.
Ikkabe, co)// Sv. quamvis. licet, enbifjont.
Ikkan, cc»?/ Sy. tametsi, om end, endskjont,
Ikkan, s. — ikkun.
Ikkat, adv. Sy. in perpetuum, for bestandig,
Ikkebe 1. ikkeb, for»ml. dubit.. nescio, jeg
ved ikke.
Ikkenes 1. ikkenessi, partic. encl., cunque,
som helst; giikkenes ja miikkenes, huo
somhelst og hvadsomhelft,
Ikko, adv. noctu, om lattert.
Ikkun, 8. apertura tabula mobil/ instructa
ad lucem immittendam, Glugge mcd Skyve
brcet for at faa Lys ind, Aabning, hvor
igjennem Gjodning fafte§ ud,
Iksem 1. jiksem, adj. B. frigidus, folb.
Ikte, adv. /is/-/, igaar; ikte ja odue, igaar
og ibag.
Ikti, adv. = ikte.
Ikto, adv. H. — ikte.
Ila 1. ilarak, ilarakkan, adv. nimis, altfor;
dat læ ila stuores, deter altfor stort; ila
0110 don dal addik, nu gav du altfor meqet.
Ilahis, adj. — ilalas.
Ilalas, -laga, adj. (ila) nimis, altfor; ilalas
stuores, altfor stor.
Ilask, s. R. = hilsko.
Ilbme, ilme, 5. Universum,, quod est inter
coélum et terram, a&r, tempestas, Verden,
alt imellem Himmel og Jord, Luft, S3etr,
leirlag; dam ilmest, i berme Verden; dam
ilme olbmuk, denne Verdens Folk (mobfat
Under- eller Overjordiske); dam ilbmai man
nat, fare heden; guövte ilme gaski saddat,
gaa ra sig felt), fantasere; son læ guövte
ilme gaskast, han er fra sig selv; dærvas*
ilme ouddi, ub i fri Luft; baha ilmid
dagai, det Biet) Styggeveir.
Ildas, ilddas, s. tumultus, strepitus. Styr,
Stpi, kommers; ilddasa dakkat l. doallat,
holde Styr, qjore Stoi, Kommers,
Ildasget 1. -sket, v. traust, (ildas) blive
ustyrlig, ftoienbe.
Ilddo, ildo, s.repositorium, fori, Hylde; bi]a
ildo ala! [æg det op paa en Hylde!
Ilddodet, v. n. (ildas) tumultuari, holde
Styr, gjøre Kommers,
Ildo 1. ildodattem, s. Sy. (ildot) faucium
aestus, ardor stomaclri. Halsbrand.
Ildoi, adj. »ebf. ildojes, candens, globenbe.
Ildot, v. n. Sy. igne candere, t)ære globenbe.
Ula, adv. vix, aegre, knapt, neppe, nodigt, vanske-
Itgt; illa bæska bagjeli jotta, Pcrsten gaar
knapt, vanfteligt paa; illa son læi sarnotæ
mest dam dakkat, det holdt haardt at faa
ham til at gjere det; illa son oini su ouddal
go cierrogodi, ikke for faa han ham, for
han begyndte at græbe; illa jakestuvva,
han vil nodig tro; illa datostuvva, han
vil nobig, han kvier sig,
Illapilco, s. Sy. nequam, fraudulentus. en
Skjcelm.
Illastet, v. a, (ille) nimis aspere trådtare,
violare, vexore, mishandle, fare Übe med,
gjore nogen Dnbt.
Illastet, v. a. (ildas) jocos cum aliquo agi
tare, gjøre ©tot, Loicr, Kommers med; i,
gænge, gjore Kommers mcd nogen.
Ille, adv. Sv. male, Übe.
1110, adj. Sv. malus, onb.
Ill«, ilo, ,3. laetitia, Glcrde; illoi saddat ja
ilo?! læt, blive glad og nære glad,
1110-basek, s. plur. Gledesfest, Jubelfest.
1110-bæivve, s. ©læbcåbag.
Illodatte, adj. (ijlodet) glcrdelig.
Illodattet, v. fad. (illoder) gladde, fryde,
gjore glnb.
Illodet, v. n. (dial.J occidere, gaa ned (om
©agen) — illuset.
Illodet, v. n. (illo) laetari, giæbe fig; illo
deket ja avvodeket, glceder og fryder eder.
Illoi, adj. vedf. illos, (illo) Jrilaris’, solutus,
forn altid pleier at vcere glad, munter, let
sindig,
Illoivuotta, -vuoda, .5. (illoi) Munterhed.
Illoset, v. n. = ilosmet.
Illosvuotta, -vuoda, s. Sy. (illo) Ondskab,
Ulotet, v. a. Sy. damman alicui adferre,
gjøre Skade, ulfoie nogen noget onbt.’
Illuset, v. n. occidere, gaa ned (om Sol,
Stjerner); bæivas læ lakka illusæmes,
Solen er nær ved fin Nedgang.
Illusæbme, -sæme, s. verb. (illuset) Nedgang.
Illæ 1. ille, R. sammendr, for i læk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
