Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ire 316 Itten
Irehas, irehastet etc. se hirretas, hirre
tastet etc.
1rg231128, ach’, (ii-FFk) som gjor sig lcrkker for
Pigerne, koket (jfr. -vuotta,
Irgastallam, s. verb. (irgge) Beilen, Frieri.
Irgastallat, -stalam, v. n. (irgge) pueUam
nuptiispetere, fri, betle; irggastallat niiddi,
fri til en Pige.
Irgastalle, s. pers. (irgastallat) Frier.
Irgge, irge, $. procus, Beiler, Frier, Brud’
gom, Fcrstemand, Kjcereste.
Irggesassa, -5253, s. tilkommende Brudgom.
Irggudet, v. a, — ärggodet.
Irke, 5. H’l). = irgge.
Irmostet, v. a. (min. vs.) circumsidere,
obsidere, omringe, beleire.
Irretas, s. = hirretas.
Irretastet, v. a. = hirretastet.
Irrot, v. n. = hirrot.
Irtta, irta, s. Minimum, pauJluJum, bei
mindste, en ©mute; lægo dust irttage
vidne? har du det mindste, en Draabe
Brcendevin? i læk irttage, der sindes ei
det minbfte; im mate irta gielddet, jeg
kan ikke abfolut nægte, at jeg intet har.
Irvas, irvaca, s. dem. (irvre) üben Hule.
Irwe, irve, .3. carum, quod habitat mustela
lutea, Hule, hvori en Dbber opholder sig,
Odderhule.
Isa, s. glacies, Is.
Ised, s. paterfamUias, lierus, Husbonde,
Herre i Huset, Herre! daga nu burist ise-
vcer saa god, fjære Husbond! i
son læk ised jiermes alde, han er ikte
Herre over fin Forstand! im læk ised
bagjelistam, jeg er ikke Herre over mig fett).
Isedastalet, v. im it. (ised) opfafte sig til
Herre over, optræbe som Forvalter over,
byde og befale forn Herre over! isedastalet
guoimes omid, optræbe forn Herre over fin
Ncestes Sager! ale riema isedastalet mv
galvoi bagjel! indlad big ikke paa at raade
over mine Sager!
Isedas, -daga, s. dem. (ised) kjcer Husbond,
üben Husbond.
Ised-dille, s. Husbonde-, Herrestand, Frihed.
Ised-olmai, s. Selveier, selvstamdig, fri Mand.
Isedvuotta, -vuoda, .3. (ised) Husbondemyn
dighed, Herredom, Frihed.
Iskadakkés, -dakkas, adj. (iskat) tilbøielig
til at efterfige, bespeide.
Iskadet, v. a. (iskat) befigttge, bese öftere,
underfoge, efterfige, rode i; vasi gæino
iskadet, han gik for at undersoge Seien;
galgak boattet iskadet dam buöece, lægo
dærvasmuwam, du skal komme og fe "til
den Syge, ;om han er friskne: til,’ vuölgget
fulkides iskadet, reife forat befüge, se ti!
fine Slægtninge.
Iskadægje, s. pers. (iskadet) Speider-, son
leki iskadegjid rafhin vuöstaivalddam,
£>ebr. 11, 31.
Iskakættai, car. verb. (iskat) 1) uden at
besigtige, befpeibe. 2) adj. vedf. kættes,
übefigtiget.
Iskalet, v. subit. (iskat) i Hast bespeide, under
soge, prpue; iskalim su ja su sane duotta
vuoda, jeg prooebe (jam og Sandheden af
hans Ord.
Iskaladdat, -ladam, v. fr. (iskat) i Hast, nogle
©ange befpeibe.
lskastet, v. dem. (iskat) befpeibe, unberfoge übt.
Iskat, v. a. inspicere, explorare, bese, efterfe,
fe til, befpeibe; amas ædnamid iskat, bese
fremmede Lande.
Iskatatte, adj. (iskat) som fan besigtiges,
übfpeibelig.
skatet, v. fad. (iskat) 1) lade befpeibe, be
figtige, efterse. 2) kunne besigtiges.
Iskatægje, s. pers. (iskatet) 1) En. som
lader noget bespeide, efterfe. 2) adj. =
iskatatte.
Iske, s. pers. (iskat) = iskadægje.
Iskui, adj. = itkui.
Isop, s. liyssopus, Isop,
Issuras, adj. dirus, atrox, terribilis, græsfe=
lia, forfærbetig, gruelig, uhyggelig, fæl; dat
mielatæbme læi issuras gullat, den Af
sindige var fæl at hore paa! hiegga læi
nuft issuras gåras, Vinden var saa for
fcerdelig strid.
Ise, s. É. auxüium, Hjcelp.
Ised, s. = ised.
Iseded 1. isetid, v. a. B. auxüiari, tijælpe.
Isted", v. n. R. — istned:.
Istned, v. n. B. considere, fætte fig, Matth.
9, 10.
Istod, r. n. B. sedere, fibbe.
Itka 1. irta, s. Sy. = itko.
Itmus, s. B. (ittet) visum, Syn.
Itta, s,s// som lMer til nceste Morgen,
kommende.
Ittaladdat, -ladam, r. fr. (ittet) ofte vife
fig som fnareft.
Ittalet, v. fr. (ittet) af og til vise fig, dukke
op i Syne; vierro boccuk læk ittalam
misidi, fremmede Ren have af og til vist
fig blandt Kaluene.
Ittam, .3, (ittet) — itto.
Ittaå, -ittaca, adj. (ittet) — itta, som horer
til Morgendagen; ittaci, til imorgen; itta
cest, fra imorgen.
Ittelet, v. dem. (ittet) vife fig lidt forn fnareft.
Ittemak, .5. plur. — idatak.
Itten, adv. cras, imorgen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
