- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
329

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jierbme.
Jiekko. 329
>
)
s. et lernredskab til at be
rede Skind med.
Jiekostet, v. a. (jiekko) berebe ©finb.
Jieladet, v. n. (jiella) faa fmaat guste eller
blæfe.
Jielas, s. = jiella.
Jielastet, v. dem. (jiellat) — gelastet,
Hella, jiela, 5. Aura, Vindgust, ftmgt Drag
af Vind, Trcek i Dör og Vinduer (jfr.
hieibma, spiella).
Jiellag, 5. — jiellat.
Jiellagattet, v. a. — jiellatallat.
Jiellahagas, -haggaca, 5. dem, = jiellahas;
jiellahaggacaggacidasæmeki for nore siZde,
smaa Kjceledcegge!
Jiellahallat, v. a. — jiellatallat.
Jiellahastalet 1. -kastalet, v. imit, (jiellat)
opføre fig, vife fig forn en Kjceledcegge.
Jiellahas 1. -kas, -kaga, -kaga, 5. dem,
(jiellat) en üben Kjceledcegge. Yndling.
Jiellat, jielam, v. n. — jielostet.
Jiellat, jiellaha 1. jiellaka, s. qui alicui in
omdis est, deliciae, Kjceledcegge, 3)nbling,
Rieften; jiellat-bæna, Indlingshund; mv
jiellat-ustebidam, mine intimeste Venner.
Jiellatallalas, adj. (jiellat) forn har Tilbpie
lighed til at forkjcele.
Jiellatallat 1. -hallat, -talam, -halam, v. a.
(jiellat) forkjcele.
Jiellatallum, adj. (jiellatallat) forkjcelet.
Jiellatet, v. a. (jiellat) blandiri, permulcere,
kjcele for; son jiellat dam manas, l)an
kjceler for dette fit am
s.
kold Gust fra Isbrce; Sne-
Iling.
ielloi, s. R. — jællo.
iellolet, v. siibit, = jievkkolet.
iellot, jielom, v. n. = jielostet.
iellot, jielom, v. a. = jievkkot.
Jielostet, v. n, (jiello) blcefe kjslende, guste,
trcekke (jfr. j aldostet, socidet).
Jieltostet, v. dem. (jieltte) faa lidt Dsdblod
(ved Slag eller ©tpb).
Jielttadet, v. fad. (jieltte) bevirke, skaffe
Dsdblod, Blodblcemme.
Jielttai, adj. vedf. jielttas, (jieltte) forn paa
flere Steder har Dpdblod, fuld af Dpdblod
pletter.
feitte, jielte, s. tumor sanguineus, sugil
latio, Vlodblcemme, Dodblod.
Jielttolet, v. subit. (feitte) i Hast faa Dsd
blod, Vlodblcemme.
jieltom, ??. «. (jieltte) faa Dsdblod
eller Blodblcemme ved Slag eller StFd.
v. bringe til at
lüde, lade sin Stemme lMe en Gang.
Jienadet, v. mom. (jiedna) seniel vocem
emittere, loqui, sonare, én Gang lade fin
Stemme hsre, tale, lyde. -dästet, v. dem. id.
Jienatesvuotta, -vuoda, s. (jiedna) LydlM
hed, Maallpshed, Taushed, Lavmcelthed.
Jienatuttet, v. fad. (jienatæbme) gjøre lyd
lø§, maattø§.
Jienatuvvat, -tuvam, v. subj. (jienatæbme)
blive Irjbløå, maallos.
Jienatæbme, -tærne, adj. vedf. -teg, (jiedna)
Irjbløg, maattø§, lavmcelt.
Jienetet, v. mom. en Gang give Lud fra sig,
tale (— jienadet); i jienetam i sadne
gæcege, han fagde ikke det mindste Ord.
Jienus, jidnus, adj. (jiedna) sonans, lydelig.
Jieqaset, v. aestim. (jiegna) anfe for ifet,
for at have Is i sig etter paa sig.
Jierasmuvvat, -muvam, v. n. — jierastuvvat.
Jierastuttet, v. fad. (jieres) bringe i Hidsig
hed eller Ivrighed faa man ftjcelver eller er
nftø paa Haanden (om Icegeren), alterere.
Jierastuvvat, -stuvam, v. n. (jieres) tam
vehementer perturbari, ut manus tremant
(de venatoribus), blive faa ivrig etter hiosig,
at man skjcelver eller er uD paa Haanden, faa
Dnrstjcelven (om Icegeren), altereres; jiera
stuvai nu, åtte doargestisgodi ja baci
dussas, han blev faa ivrig, at han begundtc
at fkjcrlve og ffjøb Bom.
Jierbmadet, v. instr. (jierbme) gjøre for
standig, bringe til Forstand.
Jierbmai, adj. vedf. jierbmas 1. jierbmajes,
(jierbme) forn har megen Forstand, opvakt,
kvik, ffarpftnbig.
Jierbmaiduttet, v. fad. (jierbmai) bibringe
mere Forstand, gjøre forftanbigere.
Jierbmaiduvvat, -duvam, v. subj. (jierbmai)
faa mere Forstand, blive forftanbigere.
Jierbmaivuotta, -vuoda, s. (jierbme) Op
vakthed, Kvikhed, Skarpfindighed. _
Jierbmalet, v. subit. (jierbmat) i Hast faa
Forstand, blive forstandig.
Jierbmasgas, adj. (jierbme) forstandig (jfr.
jiermalas).
Jierbmasgasvuotta, -vuoda, s. (jierbmasgas)
Forstandighed.
Jierbmastailat, -stalam, v. imit. (jierbmai)
anfülle sig, agere den Forstandige.
Jierbmastaile, adj. (jierbmastailat) indbildst.
Jierbmat, jierbmam, jierbmajim, v. n.
(jierbme) sapientem fieri, ad sanitatem
se convertere, komme til Fornuft, blive for
nuftig, fornufttgere, klogere; go son jiermai
ja fuomasi, moft son ællam læi, ba han
kom til Fornuft og mærfebe, hvorledes han
havde lenet.
Jierbme, jierme, s. ratio, intelligentia, For
stand, Fornuft, Sands; rakistet su odda
vaimostes ja obba jiermestes, Mare. 12,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free