Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jiere 330 .Ulis
33; si ovdusegje sagga su jierme, Lue,
2, 47; dussen dagam jiermalagai jierme,
1 Cor. 1, 19; su jecas jierme mielde
mannat, gaa efter fit eget Hoved: jirmiues
baccet 1. jirmides lappet, masset, gaa
fra Forstanden: boattet, saddat jierbme
akkai, komme til EkjelZ Aar og Alder;
jirmides ala bæssat, komme til Sands og
Samling; jirmides tåga læt, vcere fra fig felt).
Jierek, -ereka, 5. Ribes rubrum, L. Ribs;
jierek-lasta, Nlbsblad (blandes mcd Mcelk
og koges som Syregrces),
Jieres, jierras, adj. vedf, jieres, perturbatus,
commotus, ude af Ligevcegt af Hidsighed eller
Ivrighed, ude af Koncepterne, altereret (som
Icegeren, der ser Pildtet komme, urolig,
Jieresvuotta, -vuoda, s. (jieres) Hidsighed
og Uro, Alteration (af Ivrighed): jfr, jiera
stuttet, jierasmet etc,
Jiergalagai, adv. — jærgalagai.
Jierje, .$. Sonéhus alpinus, L. „Turt".
Jierjedet, v. n. amarum sapere, smage beskt,
Jiermalaåat, adv. (jierbme) fornuftigt, Ue<\t,
forstandigt, findrigt.
Jiermalas, -laga, adj. (jierbme) fornuftig,
fontanbig, besindig, fni(b.
Jiermalasvuotta, -vuoda, s. (jiermalas For
_ nuftlghed, Forftllndiabed, Klogfkab,
Jiermetesvuotta, -vuoda, s. (jiermetæbme)
_ Uforstandighed, Uklogfkab,
Jiermetuttet, v. fad. (jiermetæbme) berpve
Forstanden.
Jiermetuvvat, -tuvam, v. subj. (jiermetæbme)
blive forstandslos, miste Forstanden,
Jiermetæbme, -tærne, adj. vedf, -tes,
(jierbme) som ingen Fornuft har, ufor
standig, ufornuftig ; jiermetes sivdnadusak,
ufornuftige Skabninger,
Jierse, s. R. = falle.
Jiervas, jiervvas, s. admiricidum dorsuale
in parte posteriore trahae tarandi, det
lave Bagstykke eller Rygstod i Raidekjcrrissen
eller Renflceden,
Jiervastet, r. instr. (jiervas) forsyne med
_ 93agftt)ffe eller Rygstod.
Jieska, s. incrementum, excrescentia, sur
culus Juxurians, Vcrkst, Gevcekst, Udvcekst,
IZffel.
Jiesme, 5. pndhis cygnevs, Svaneunge.
Jiessagattet, v. fad. (jiessaget) bringe til
_ at surne, labe blive für (Mcelk),
Jiessaget, v. transl. acescere, blive sur, surne,
blive blaasur (Mcelt): jiessagam mielkke, I
_ sur Mcelk, -gastet, v. dem. id.
Jiessat, jiesam, v. n. (min. us.) — jiessaget.
jies, pron. = jes.
Jievjalagas, -lagaca, adj. (Jievja) hvidllgtig,
Jievjas, adj. Vedf, jievja, aJbus, flavus, hvid,
lys af Farve (om £t)ts Hud, jfr. gabas,
caskad); jievja gabmagak, hvide Komager;
Bæskee jievja, snehvid; j. ranag, graahvid.
Jievkko, jievko, ,5, cum, curatio, Pleie, Rogt;
buöre jievko oaggot, faa god Pleie.
Jievkkolet, r. (jievkkot) i Hast bringe
! _ ttl Live igjen (en Besvimei),
Jievkkot, jievkom, r. «. semianimem ad
vitam revocare, pleie, ragte, hjcelpe en Be
svimet eller Halvdod til Live igjen; j. dein
takki havkkam olbmu, fjjælpe en Halv
kvalt til Live igjen, -kostet, p. s/s)/,, /r/.
Jievlastallat, -stalam, v. n. (jievllai) nære
ugrei.
Jievilai, adj. vedf, -llas, perplexus, tortuosus,
i ugrei, som man ei faar grei Vesked af.
Jievcadakkés, -dakkas, adj. (jievccat) som
er tilbpielig til at gjentage andres Ord.
hcerme erter.
Jievcadakkésvuotta, -vuoda, ,5, (jevcadak
kes) Tilboielighed til at l)ærme efter.
Jievcadet, v. cont. jievcat; holde paa at gjen
lage, hcerme efter, efterabe; maneu juökke
Laue jievöadak? hvorfor gjentager du hvert
Ord?
Jievcastallat, -stalam, v. n. = jievccat.
Jievcastet, v. dem. (jievccat) hcerme lidt, en
Gang,
Jievccalas, adj. = jievcadakkés.
Jievccalet, v. mom. (jievccar) en enkelt Gang
hurtigt gjentage, hcerme,
Jievccat, jievcam, r. a. repetere, gjentage,
sige op igjen (Ord, Übtnjf); jivccim, maid
l _ son bakkodi, jeg gjentog, hvad han sagde,
JifFe, s. Sy. pinguitudo, Fedme.
Jiffot, c. n. Sy. (jiffe) pinguesære, blive fed.
Jifta 1. jiftas, adj. = ivtas.
Littet 1. Killtet, v. a. — giktet.
Jiggor, adj. Sy. vorax, insatiabilis, graabig,
umcettelig,
Jigrji, adj. = jiegqai.
Jij, s. R. = igja.
Jijided", v. n. Pi. = igjadet.
Jikke, adj. R. = juökke; jikke paikenast,
overalt.
Tikka 1. jigka, adv. R. = ikko.
Jikke l.jik,jige, s. R. = jakke; tadejigest,
numpe jikka, ra iaar til til næfte Aar.
Jiksem, adj. R. frigidus, kold,
Jikte, jikti, adv. — ikte.
Jil, 8. R. = hilla.
Jili, adv. R. turn, tune, saa, derpaa,
Jillam, s. Sy. Sengeklceder — oaddadak.
Jille, adj. (dial.) occidentalis, som er i Vest;
jillelen, adv. =jallas; jillelest, fra Vest:
jillelesne, i Vest.
Jilled, v. n, R. = seilet.
Jillekem, ,3, K’, Aabning i Is, Baag (— sudde).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
