Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363 Läga
Lägji
Lägjit, v. a, meiere, slåa, meie af, hoste:
vasse læ lägjijuvvum, ©ræsfet er indhostet
(jfr. Buoppat bældo, [fjære Ågeren; saddoid
cokkit, indsamle Frugter); nubbe læ, gutte
gilvva, ja nubbe, gutte lägje, en saar,
en anden fjøfter.
Lägjitatte, adj. (lagjit) som kan meies, som
er mulig at flåa, meie, hoste.
Lägjitet, v. fad. (lagjit) 1) lade slåa, meie,
hstste. 2) funne f(aae§, hststes.
Lagjo, lajo, s. en med Klll?de overtrukken For
hoining paa lappiske Kvindehuer; lagjo
gapper, Hue med saadan Forhpining (jfr.
flerra).
Lågjo, låjo, s.plumbum, Bly; låjoin jugatet,
lodde med Bly.
Lägjo, läjo, s. (lagjit) 1) = lagjim, Hostning,
©Urning, Meiing; lagjim aigge læ mailme
loappa, mutto lägjo-olbmuk læk engelak,
Match, 13, 39. 2) pratum, ©laattemarf
(= lägjetak); mæccelajok, Udslaatier; sust
læk 0110 lajok cl. lagjetagak, han har
manae ©laatter; lagjo-ænain, Slaatteland.
Lågjoi 1. lågjui, adj. vedf. lågjos, (lågjo)
blvjfjotbig.
Lågab, lagabui etc. se lakka.
Läga, s. se läkä.
Lågadallalet, v. subit. (lakka) i Hast bringe
(flere Tina) nærmere hen tit noget.
Lågadallat 1. -daddat, -dalam, -dadara, v.
cont. (lakka) bringe (flere Ting) nærmere
hen til noget el. bringe nærmere og nærmere.
Lågadastet, v. dem (lakka) bringe lidt ncer-
mere.
LaAaaatte, ach. (läkka) som lader sig bringe
nccrmere.
Lågadattet, v. fad. (lakka) 1) labe bringe
nærmere. 2) funne bringes nærmere.
Lågadet, v. a. (lakka)propius afferre, bringe
nccr, ncermere.
Lägai 1. lagaid, adv. suff. (Lake) suffixum
adverbiale modum indicans, jfr. -atim,
paa denne eller hin Maade, faa eller faa be
staffen; mai]i]alägai, ester hinanden; buotta
lagai, ligeonerfor hinanden; bajalägai, oven
paa hinanden; baldalägai, Eide om Side;
siskalägai cl. bolkolägai, ind i hinanden;
oidnulägai, i Syne af hinanden: lakka
lägai, nær hinanden.
Lägäiduttet, v. fad. (läkä) skaffe mere Salt
lage.
Lägäiduvvat, -duvam, v. subj. (läkä) faa,
forsynes med mere Saltlagc,
Lägaivuotta, -vuoda, s. (lägai) Beskaffenhed;
mai]i]alägaivuotta, Nceklefolge, Sammen
t)æng.
Lagälas, -laga, adj. (laka) 1) loölig, rets
gyldig, retmcessig; lagälas vuoiggadvuoda
adnet masage, have lovlig Ret til noget.
2) forflagen til at anvende Loven til egen
Fordel: lägälas olmai, Lovtrcekker. 3) som
fon nære Gjenstand for Proces.
Lägälasvuotta, -vuoda, s. (laka) Lovforslagen
hed, Dygtighed i Lovtrcrkkeri.
Lågamuå, -muga, adj. supert, (lakka) proxi
mus, vicinus, quivis aJius, alii homines,
Nceimeste, Nceste; mv lågamus sidaguoibme,
min nærmefte Nabo; don galgak rakistet
du lågamivgad nuftgo jes jecad, bu stal
elske bin Nceste som big fet».
Lägan, suf. adj. (Lake) —ilis, —ens, (jfr.
lägas) beskaffen, —agtig; raneslägan, graa
agtig; coaskeslagan, fjülig; dimeslagan,
noget blod,
Lågas, lakkas, adj. finitimus, vicinus, nær,
ncrrliggende; lågas fuölkke, nær ©lægtning;
lågas ædnamak, nærliggenbe Lande, til
grænfenbe Lande; låkkasin, i Noerheden, i
r.ærmeiie Omkreds; daggo låkkasin, her i
Ncrrhedcn; son mv låkkasin assa, han bor
i Noerheden as mig; daida låkkasidi boattet,
lomme her i 9lærl)eben, til biöie Omgivelser.
Lägästakkes, -stakkas, adj. (laka) proces-
lysten.
Lägästallat, -stalam, v. cont. (laka) holde
paa at procebere, ttoette for Netten.
Lägästämus, -stebmusa, s. (lägästet) noget
at proceöere om, en Gjenstand for Proces.
Lägästästet, v. dem. se lagastet.
Lägästet, v. a, (läka) litigare, lege agere,
fore Proces, procedere; 1. guimines alemus
rievte oudast, procedere mcd fin Ncrste for
,§øte[teret; soai lagastæba guabbag guoi
mesga vuöstai, de procebere mod t)inanDen.
Lägas, lagaca, s. (Lake) l)par, Lige; lagas
lägaces occa, Lige soger Lige. 2) adj. simi
/is) (non nisi in compositione usitatum)
(fun i 6ammenfætning) beffaffen; daggar
lägas læ dat asse, saaledes er den Sag
bestaffen; ovtalägas, ligeartet, ligeban; i
ovtalägas, uensartet; moaddelägas, for-
skjelligartet.
Lägasvuotta, -vuoda, s. (lagas) Beskaffenhed,
(ägenffub, Natur, Vcesen; dam ase lägas
vuoéta diedam, jeg fjenber den Sags Ve
ffaffen()eb; rakisvuoda luonddo ja lägas
vuotta, Kjcrrlighedcns Natur og Vcefen;
ovtalägasvuotta, Ensartethed, Lighed,
Lagatesvuotta, -vuoda, s. (laka) Lovloshed.
Lägätuttet, v. fad. (läkä) berøne Lage.
Lägätuvvat, -tuvam, v. std>j. (läkä) miste
fage.
-tZeme, s/ch. vedf. -t65, (laka)
som ingen Lage har, som er uden Lage.
I_2A2tsedme, -tseme, vcdf, -tez, (laka)
lovlos, ulovlig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
