Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ladgi. 362
Lägji.
saddoid ladgidatta bældoi ala, Gud mang
foldiagjor ©roben paa Agrene.
Ladgidet, v. inch. catervatim serpere inci
pere, scatere incipere, beaynde at myldre
frem, blive tilftebe i myldrende Mcenade,
overfyldes mcd (Ulot); don læk nu dik
kam, åtte læk Bielga ladgidam, du er
bleven faa luset, ot du er aldeles oversaaet.
wälztet, v. n. = ladaidet.
Laditet, r. subit. (ladaidet) lidt, hurtigt
myldre.
Ladkit, v. n. — laskit.
Ladvat, v. n. dependere, nære nedhoengende,
Ladvot, v. n. dependentem -fieri, blive ned
hcengende.
1.35, s. R. Svogerskab (= laca).
adj. R. = loagge.
Lafas, s, Sy. = lafes.
Lafes, laffa, s. ptdex, Loppe (= lavkes).
Lafet, v. n. Fl.’. (lafes) pulicum more salire,
hoppe forn en Loppe.
Lafho, adj. vedf. lafhos, mitis, lenis, mild
(om Peir. Vind, men tffe faa mild forn:
bivval, liehmo); lafhos dalkke, biegga,
gidda, mildt Veir, mild Vind, Foraar.
Lafhodet, v. n. (lafho) blive mildt Veir:
dal aiggo lafhodet el. lafhoiduvvat, nu
Blirer let mildt Veir. -dästet, v. dem. id.
Lafhoiduvvat, -duvam, v. n. = lafhodet.
Lafhok, s. plwr. (lafho) mildt Veirlig: laf
hok bistek ain, det milde Veirlig ftaar
endnu ved.
Lafhol, s. Gharadrius morineUus, Boltite.
Lafked", v. rø. i?, tussire, hoste.
Lafo-biegga, s. Sy. venius leniter spirans,
svag. mild Vind, Sydostvind.
Lafsai, adj. vedf. -5525, rorulentus, bedugget.
Lafse, s. Sv. = lapse.
lotset, v. n, — Sy. lapset.
Laftat, v. a. — laktat.
Laftet, v. a, = liktet,
Lafca, s. — lakca.
Lafcot, v. n. — lakcot.
Lafce, s. = lakce.
Lafce-guölle, .3. = labce-guölle.
Lagadaddat, -dadam, v. fr. (lagedet) holde
paa i Mag el. otte [teile med, rette paa;
ucea manag læ bajadaddamest ja laga
daddamest, et (ibet Barn maa man ofte
loste op og stelle med.
Lagadus, -dusa, ,3, (lagedet) Tilstelling, An
orrnina.
Lagedästet, v. dem. (lagedet) i Hast og saa
sm.at Loe til, stelle til.
Lagedattet, v. fad. (lagedet) lade stelle til,
luve istand.
Lagedet, v. a. componere, instituere, parare,
stelle, lave, inbrette, anordne; ibmel læ nuft
lagedam, Gud har lavet det saaledes; jecas
girkkoi, matkai 1. lave fig til (ot gaa i)
Knke, til en Neise; laged nuft, åtte si
I bottek, mag det faa, at de komme.
Laget, v. a. — lagedet.
Lagedkættai, 1) 5«,-, verb. (lagedet) uden
at stette til, anordne, 2) adj. vedf. -kættes
utiluelt.
I Lagedmættom, adj. (lagedet) som ei kan
I laues, ftefies til, umulig at stelle til.
Lagga, s. fun i Forbindelsen: guobmo-lagga,
intestinum crassum, Tyktar’men.
Lagga-vuodna, norn. propr. loe. Langfjord.
Laggadet, r. eont. (laggat) slåa, r.öre sia
smaat i Mag.
I Laggat, v. n. palpitare, micare, flåa, rore
It« (om Hjertet, Pulsen); vaibmo-suodna
lagga, Pulsaaren flåar.
Laggatet, v. fad. (laggat) lade slåa, r.öre fig.
Laggested, r. a. R. jacere, kaste.
legget, v. n. Sy. prostratum jacere. ligge
nebflaoet (f. Eks. Åger).
Laggetet, y. mom, (laggat) slåa, rore fig en
ei.felt Gang.
Laggec, s. Sy. anas, And,
1.2990, s. Gadus molva. Lange.
Laghe, ,3. — laihe.
Lågjad, adj. oebf. lagjadés 1. lagjes, solidus,
densus,planus, fast, tæt, fompaft, glat. ja?ün;
lagjes vuogja, fuft Tmor; lagjo læ laejad
Bly er kompakt. -det, adv. id.
Lägje, F. simüüudo, modus, Vis, Maade,
Liqhed (= lake); æska lagje, nylig;
gieskad lägje, for en Stund ftben; gæn
lägje son læ? hvem er han Ug? aces
lagje læ, han ligner fin Fader.
Lägjedet, v. cont. (lagjit) slåa, meie, hoste
i Mag.
Lagjéstet, v. dem. (lasset) hoste lidt, forn
ftwreft. -stästet, v. dem. /s/,
Lagjétak, -tåga, s. (lagjit) 1) Slaattemaik,
Slaat. 2) aiflaaet-Steö, Steb, hvor man
har flaaet Grces.
Lagjijægje, ,3, pers. (lägjit) Slaattekarl, H,ostr
mand.
Lägjim, .3. verb. (lagjit) messis, Hostning,
©laatng, Meiing; gærggat lagjimest, blive
fcrrdig mcd Indhoslningni; diktet daid ba
jas saddat gidda lagjim aiggai, Matth.
13, 30; lägjim aigge læ joavddam, Hosten
er forhaanden; suini lagjim aigge, ©laatte*
aan; lägjim barggo, Elaatarbeide; lägjim
olmai 1. lagjo-olmai, Slaattekarl.
Lägjimus, -musa, s. (lagjit) noget at slaa,
hoste, noget, som skal f(aaes; sust læk 0110
lagjimusak, han har meget at slaa, indhoste.
Lägjistallat, -stalam, v. intens, (lagjit) flåa,
meie med Kraft, faa det forflaar; dal mi
ferttip burist lägjistallat goiko bale, nu
maa vi flåa med Kraft, medens det er Tprveir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
