Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lakka 368 Lakko
mere! assat, 60 übt normere-,
lågamugast, nærmeft.
Lakkadet, v. a. (lakke) = lakkit.
Läkkag, adj. (lakke) semi, som tun er halv
(t ©umnttttfætttinger); miella-lakkag, halv
tullet,
Lakkagattet, v. fad. (lakkaget) Upartito
dividere, dele i to Tele,
Låkkage, adv. (bruges tfær med 3ia,’gtelse)
nudto (cum negatione), paa langt urer,
langtfra; i låkkage læk null varalas go
oiTo, Han er paa langt nær ikke saa farlig
som han synes,
Lakkaget, v. transl. (lakke) Upartito dividi.
blive delt i to Dele,
Låkkalagai 1. -lägaid, adv. (lakka) nær hin
anden, nær ved. nær ester hinanden; monno
siclak læk låkkalagai, vore Hjem ligge nær
hinanden; låkkalagai si manname legje,
de gik nær, tæt efter hverandre: låkkalagai
orroba dak ædnamak, disse lorder, Lande,
grcrnse, stode til hinanden,
Låkkalagaivuotta, -vuoda, s. (lakka) 3fJær=
liggenhed, ©rænfen nær til hinanden,
Låkkanaddat, -nadam, v. n, (lakka) komme
ncermere (om flere), nærme sig hinanden,
faa Godhed for hinanden ; soai læba okta
sæsga låkkanaddam. de have faaet Godhed
for hinanden,
Låkkanastet, v. dem. (lakka; komme lidt
nærmere, nærme sig lidt.
Låkkanattet, v. fad. (lakka) bringe nærmere,
nærme.
Låkkanet, v. n. (lakka) appropinqiiar?.pro
pius advenire, fomme nærmere, nærme sig,
stunde til; doaiwo, man bokte mi ibmeli
låkkanep, Hebr, 7, 19; ja g 0si lakka
negje gayppugi, og ba de" nærmebe sig
Staden; igja låkkanæmen læ, hatten
stunder til.
Läkkänet, v. n. (lakke) = lakkaget.
Låkkanæbme, s. verb. (låkkanet) Ncermelse,
Tilncermelse.
Låkkanægje, adj. (låkkanet) sig nccrmenbe,
frembrnbenbe; dam låkkanægje ija diti si
feitte orostet, paa Grund af den sig ncrr
menbe Nat maatte be ftanbfe.
Låkkasidi, adv. fe lågas.
Låkkasin, adv. fe lågas.
Lakkas, läkkaca, s. dem. (lakke) en liden :
Halvdel.
Läkkastallat, -stalam, v. a, (lakke) indi
stinde loqiii, sige noget halvt, utnbeligt;
njuovcalåkkastalla, han taler fim halve
Ord, utydeligt,
Lakkat, lagam, v. a. = laggat
Låkkatet, v. fad. Sy. - lågadet.
Låkkavuotta, -vuoda, 5. (lakka) Ncerhed.
Lakke, s. catena, Lcrnke: lakkidi bigjat,
laste i Sænfcr; ja lakkek gacaiga su gie
dain erit, Act, 12, 7.
Lakke, s. dimidiwn (rei per transversum
divisae) Halvdel (af noget, som maales i
Lcengden og er beit paatvcers, mobf. bælle,
Halvdel af noget, som er delt langs ester)!
lavcSe-lakke, en halv &joretom; bæiwe
lakke el, bælle, en halv Dag! raanno
vakko-läkke, en halv Maaned, en halv Ugc,
(men jakke-bælle, et halvt Aar); sadne
läkkid sardnot, tale halve Ord ; läkki läkki
: cl. läkkid läkkid cuopadet, hugge i Stumpen.
! Lakkedattet, v. fad. Sy. desuefacere, af
vEnne,
i Lakkedet, v. cord. (lakkit) arbeide paa at
slukte, i Mag slutte,
! Lakkestet, v. dem, (lakkit) Übt, hurtigt slukte,
Lakket, v. n. Sy. desinere, ophore,
; Lakketet, r. fad. (wirket) Sy. bringe til at
ophore,
Läkki, läkki, s. se lakke.
| Lakkim, s. verb. (lakkit) Slutning; goas
lakkim aigge læ, de i darbas sagga
buöllet, naar det er Slukningstid, den Tid
man pleier slukte, behover det ikke at brcende
stcrrtt.
i Lakkimus, -musa, s. (lakkit) noget at slutte,
Lakkisægjai, adj. = lagisægjai.
Lakkit, v. a. extinguere, fluffe, übfluffe;
raddid lakkit, amas suovvadet ikko, slukke
Brandene, at det ikte stal ryge om hatten;
lakke dola cacin! sluk, bæmp Ilden med
Vand! (jfr. caskadet, jaddadet).
Läkkit, v. a. (lakke) bipartito dividere,
dele i to Tele, [fjære tvcers over, dele i
Stytter,
Lakkit, r. a. fdial.) lave, stelle til (= la
gedet, rakadet).
Lakkitatte, adj. (lakkit) som fan slukkes,
mulig at fluffe, udslukkelig.
Lakkitatte, adj. (läkkit) som kan deles i to
Dele, i Stytter,
Lakkitet, v. fad. (lakkit) 1) lade fluffe. 2)
lade fig fluffe, kunne slukkes.
Lakkitægje, adj. = lakkitatte.
Lakkisa, s. se lågis.
Läkko, lägo, s. planities montanu, Hoi
fjelbsflette, Fjeldplatau, %h).
Lakkodet, v. cont. (Lakkot) holde paa at
klappe, fjærtegne: okti lakkodet goabmc
rides, klappe i Hcenderne! 1. gænge, kjcer
tegne nogen.
Läkkoi, adj. vedf. läkkos, (lakko) som har
mange Huifjeldssletter, rig paa Platauer.
Läkkoi, adv. Sv. — lagai.
Lakkostet, v. dem. (lakkot) klappe lidt, en
Gang,
Lakkot, lakkom, lakkojim, v. a. palpare,
klappe, fjærtegne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
