Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lakko 369 Länja
24
Lakkotatte, adj. (lakkot) som lader sig klappe,
som kan klappes.
Lakkotet, v. fad. (lakkot) 1) lade klappe.
2) lade sig klappe, kunne klappes.
Lakkotægje, ach. — lakkotatte.
Lakkoc, adj. Sy. dimidius, halv.
Lakkula, s. H). clavis, Npgle.
Lakned, v. n. R. se movere, røre sig; lak
kiiint! rør dig, kom!
Isakse, lavsé, s. ros, Dug (— suoldne).
Lakta, adj. se lavtas.
Lakta, lavta, 5. commissura, junctura,
©fjøbning, ©ammenføming, ©tebet, hvor
to Stykker ere fammenføiebe; lakta luov
vani, ©fjøbningen gik op; lavtast bæsai,
det gik op i Skjodningen.
Laktadaddat, -dadam, v. fr. (laktat) ofte
fua,te, gjøre fugtig.
Laktadak, -daga, s. (laktat) coélum inibri
ferum, faabant Veir, at man bliver vaad,
fugtigt Veir.
Laktadästet, v. dem. (laktadet) fugte ganske
lidt.
n. (laktaäet) lade gjgre
fugtig, lade fugte.
a. gjpre
noget fugtig, fugte, vcede; Zo lse
äudak, äe laktaclam, naar Tobakken er tpr,
da fugter jeg den.
baktalet, v. siibit. (Laktat) i Hast blive lidt
fugtig. -lastet, v. dem. id.
Laktas, adj. se lavtas, lavtes.
Laktaset, adv. 1) (lavtas) fugtigt. 2) (lavtes)
rummeligt.
Laktat, lavtam, v. n. humididum fieri, blive
fugtig, r>æbe§ noget.
taktet, lavtam, v. a. connedere, coassare,
ffjøbe sammen, fammenføie i Enderne.
Lakca, lavca, s. /Os lactis, pinque ladis,
Drømme, §løbe; lavca valddet, stumme Fl^-
den af.
Lakcot, lavcom, v. n. (lakca) fætte Flpde,
faa 3Rømme, Fllide paa fig; gavvaduwa
mielkke vuost, de lakco, Mcelken
fætter førft §løbe, siden RMme.
Lakce (l. likce) lavde, s. 1) aliquid asperi
et projedi, übftaaenbe Nregelmcessighed el,
Ujcevnhed, Kant paa ellers regelmässig Ting
(f. Eks. naar Kanten af duften ellers er
klippet ren, men enkelte Ujcevnheder ftaa
igjen. 2) laxus defluxus (de veste non
accinda), slåp Nedhoengenhed (om Klceder
üben Bcelte); lakce-biktasak, slapt nedhcen
genbe Klceder (fe lavcotet).
Lakcot, adv. (lavco) ikke sammenpakket eller
fammenfpænbt, utilknappet, flagrende, løft,
slapt nedhcengende; biktasak læk lakSot,
Klcederne hcenge løfe, flagrenbe (fe lavcotet
eto.).
Lalaset, v. tard. (lallet) i Mag ruge paa Mg.
Laiestet, v. dem. (lallet) rüge lidt.
Laletatte, ach. (lallet) rugelig, mulig at rüge.
bietet, v. faci. (lallet) 1) lade rüge. 2)
lade sig rüge, kunne ruges; i dam baikest
lalet, her laber det sig ei gjøre at ruge
paa Mg.
Lallaladdat, -ladarn, v. fr. (lallet) nogle
©ange ruge lidt som fnareft.
Lallalas, ach. (lallet) tilbøielig til at ruge,
Lallelet, v. siibit. (lallet) ruge en kort Stund,
i Hast.
Lallet, lalam, v. a. 1) incubare sovis vel
piittis), ruge, ligge paa 2% el. Unger;
monid lallet, übruge Mg. 2) parvulos
observare, sopire, pusle med ©maabørn,
lulle i <søtm; i son daga maidege æra
go dusse manaides lalla, hun gjør ikke
andet end bare pusle mcd sine Born (jfr.
lillot).
Lamaidattet, v. fad. (lamaidet) frembtinge
drilling, bringe til at krille; lavkak lamai
dattek like, Lopper bringe Huden til at
krille.
Lamaidet, v. n. serpere, repere, krille, krisle,
Iræle; like vuöstai lamaid dikke, Lusen
friller paa Huden ; lavkkak gullujek lamai
dæmen, man føler Lopperne frille.
Lamas, labmas, adj. vedf. Lamas, acidus,
sur af ©mag (om slet Fist el. Kjfid).
Lamastuttet, v. fad. (lamas) gjøre sur, be-
dcerue.
Lamastuvvat, -stuvam, v. subj. (Lama?)
surne, (jfr. njuoccat).
Lames, läbmas, adj. vedf. lämes, debilis,
invcåidus, svag, lammet (jfr. labme).
Lämesvuotta, -vuoda, s. (lämes) Svaghed,
Lamhed, Udygtighed til at kunne finne (fe
läbme, läbmot etc.).
Lamket, v. n. Sv. = läbmat.
Lampes 1. lamde», lampas, s. R. — labbes.
Lampotak, -tåga, F. locus praeceps musco
vestitus, brat Li, bevokset mcd Mose, brat
Moseskrcent.
Lamsarduttet, v. fad. — läbmasuttet.
Lamsarduvvat, v. n. — labmasuvvat.
Låna, 5. Sy. ustrina, qua liquatur pix, Grav,
hvori man brænber Tjcere.
Langgaset, v. n. — loggaset cl. laiggaset.
Langgit, v. a. = gurppat.
Langkeset, v. n. Sv.fragoremedere, smcelde,
dundre.
Langviso 1. langnisa 1. langlisa, 5. asserculus
in suprema cymbae parte extra aptatus,
Langvise paa Vaade, en List som gaar langs
med Kanten paa Mersiden af øuerfte Bord,
Lanj 1. lenj l. larme, s. R. = ladne.
Lånjaldattet, v. a. (lådnja) i Hast en Gang
sicekke af et Lag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
