Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Likså. 384 Linca.
Liksalas, ad), (liksat) som er ttlboielig til at
svinge mcd Armen ei. vrikke mcd Rumpen,
Liksalet 1. likelet, v. subit. (liksat) 1) en
Gang flænge med Armen eller vrikke med
pumpen. 2) give en £refig = livvakt.
Liksat, livsam, v. a. agitare, eibrare, svinge,
svaie, vifte, vrikle! bæna likså sæibes old
muidi, Hunden vifter mcd Halen til Folk;
giedas liksat vasededin, svinge mcd Haan
den, naar man gaar; pennal liksa oudas
maijas, Pendelen svinger frem og tilbaqe.
Liksot, livsom, v. a. = liksat.
Liktaset, adv. (livtes) glat, [(et, jcrvnt,
Liktasuttet, v. fad. (livtes) bringe Sindet i
Ro, beroüge.
Liktasuwat, -suvam, v. n, (livtes) blive
beroliget, faa Ligevcrgt igjen i ©inbet.
Liktedet, v. cont. (liktit) holde paa at glatte,
jcevne.
Likted, livtam, v. n. B. gradi, gaa, trine.
Liktestatte, adj. (liktit) som lader sig glatte,
jeeune.
Liktestattet, v. fad. (liktit) 1) lade udjcevne,
glatte, 2) kunne jcevnes, lade [ig glatte,
Liktöstet, v. dem. (liktit) lidt, i Hast glatte,
übjesöne. -stästet, v. dem. id.
Liktim-haeval, s. (liktit) Slethovel,
Liktit, v. a. laevigare, stette, glatte, jcevne,
stryge, rulle (%ø%).
Liktitatte, adj. (liktit) som kan, er mulig at
glatte.
Liktitet, v. fad. (liktit) 1) lade glatte, stette.
2) kunne glattes, lade [iq glatte, ja?vne.
Likåe, livåe, s. — lakSe.
Likåot, livsom, v. n. festinare, skynde sig,
springe i Vei (jfr. livkket).
Lilia, 5. lilium, Lilje.
Ilåtet, v. cont. (lillot) holde paa at lulle,
dysse i Spvn.
Lilloladdat, -ladam, v. fr. (lillot) af og til
lulle i Søvn.
Lillolet, v. subit. (lillot) i Hast lulle, dysse
i SMn, -lastet, v. dem, id.
Lillot, lilom, v. a. laMare, lulle, dysse eller
synge [or, som Mpdre eller Ammer [or Born,
sovndysse, inddysse! 1. nakkaridi manas,
oamedovdos, dysse sit Barn, [in Samvit-
i Spvn (jfr, lallet).
blocket, i;, cont. (lillot) holde paa i Mag at
dysse, lulle i Spvn.
Lilostet, y. cksm. (lillot) dysse, lulle lidt.
Lilotatte, as?/’, (lillot) muligt at dysse, lulle,
blotet, v. fad. (lillot) 1) lade lulle, dysse
i SjZvn. 2) lade sig lulle, dysse, kunne
f br;s[e§ i Sovn. ]
Limka, s. en lang Fjcel i Bunden af Elve- ]
banden. ]
Limpit, v. a. (limpo) coacervare, glomerare, l
lægge sammen i en Klump eller Dynge.
t i Limpo, s. acervus, globus, Klump, Dynge:
jægel limpo, Moseklump: vuogjalimpo,
t j Smorklump (jfr. coaltto).
’ Limpus, -puca, s. dem. (limpo) en lidenKlump,
Limsahet, v. liabit. — lincatet.
, Limsat, v. n. dependere, hue illuc sejadare,
hcrnge og [iænge.
I Limse, s. — linece.
: Limse, adj. — lunkke.
Limsot, limsotet, v. n. — lunkotet.
Lina, s. linea piscatoria, Line, Fisteline:
sæktot liva, cegne en Line.
j Linasmaddat, -madam, v. co«/. (lines) blive
! blödere og blödere, mygere og magere.
Linasmattet, v. fad. (lines) gjpre blpb,
_ biobere, blobgjore, myge op, mildne.
Linasmet, v. comp. (lins?) blive blpb, blödere,
myg, magere, mildere.
Linasmuvvat, -muvam, v. n. (lines) = linas
met.
Linastallat, -stalam, v n. (lines) 1) attadu
möllern esse, fples blpb, myg, lind: boccu
guolgak linastallek like vuöstai, Renhaar
fples blode mod Huden. 2) lenibtis verbis
uti, benytte blide Ord, vife [iq blid.
Linddas, adj. languidus, klein, ussel, mat
(— slieddas).
Linddasvuotta, -vuoda, s. (linddas) Ussel
hed, Mathed,
Lines, lidnas, adj. vedf, lidna, mottis, lind,blpd,
myg, mild: lidnasabbim sadda davdda, go
dollagaddest orom, lindere bliver Sygdom
men, naar jeg sidder ved Ilden ; lidna sagak,
sanek, mild Tale, milde Ord: lidna dubbak
jukkat, rpge svag Tobak.
Linesvuotta, -vuotfa, s. (lin6B)Mildhed,Blstd’
hed, Lindhed.
Lingasaddat, -sadam, v. n. huc Ulm se
jaetare, [Iænge hid og did.
Linjagattet, v. fad. (linjaget) bringe til at
vakle, sjangle,
Linjaget, v. n. vacillare ineipere, blive vak
lende, sjanglende (f. Eks. under tung Byrde).
Linjas, lidnjas, s. homo vacillans, En, som
vakter, fjangler.
Linjatet, v. liabit. (linjas) vakle, sjangle sig
frem.
Linjolas, adj. (liednjot) tilbpielig til at gnælbre.
Linjon, s. (liednjot) ©nælbrer, Gnceldrebikje.
Linka, s. ansa jamme aperiendae, Dorklinke.
Linkastet, v. a. jaculari, slynge, kaste.
Linkes, ach. Sv. claudus, halt.
Linkot, v. n. Sy. claiidicare, halte.
Lino, n, propr. canis, Hundenavn.
Linok, adj. Sy. = lines.
Lince, ach, (kun vedf.) = lincas.
Lincagattet, v. fad. (lincas) gjøre blpb og
slasket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
