Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læ
Lække 411
Lække, læge, s. vallis, ©al; vari legi
mielde, over Bjerg og ©al.
Lækket, v. auxil. (didl.) — læt.
Lækkolet, v. subit. (lækkot) i Hast aabne.
Lækkot, lækom, v. a. aperire, recludere,
aabne, flåa op, luffe op (jfr. lækastet).
Lækotatte, adj. (lækkot) som lader sig aabne,
lukke op, slåa op.
Lækotet, v. /«ei. (lækkot) 1) lade aabne,
slåa op, lukke op. 2) lade sig aabne eller
kunne aabnes etc.
Lækotægje, adj. = lækotatte.
Lækso, laevso, s. 1) pensum, Seftie. 2)
Fladbrpd.
Læksos, s. = lævsos.
Læksa, lævsa, s. palus ulvosa, vallis, stor
Synkemyr, Dal.
Læktek, s. Sy. foramina sive meatus sub
terranei, guos sibi facit castor, Gange
under lorden, somßceveren graver, Bceverhus.
Læm, s. Sy. cruor animalium, Blod af
Kreatur (jfr. male).
Læmi, n. prop. loe. Andersbn i Varanger.
Læmi-lappok, n. prop. loe. Lille Vads^.
Læmkos, adj. Sy. lenis, mitis, blid.
Læmsé, s. = læksa.
Lænasmanne, s. (didl.) — lænsmanne.
Lændanet, v. n. Sy. tarde incedere, gaa
sagte, fare langsomt i Vei.
Lændet, v. n. = lændaaet.
Læn3agattet, v. fact. bringe til at
faa el. gjore, at man faar sprigende, langt
fra hinanden ftaaenbe Horn.
Læn3aget, v. transl. faa sprigende,
langt fra Ijinanben ftaaenbe Horn.
Læn33e, s. qui cornua longo intervdllo di
si««//« habet, En, som har sprigende, langt
fra hinanden staaende Horn.
Læn3ot, adv. (Iæiis3e) fprigenbe, langt fra
l)inanben ftaaenbe; coarvek læk Iæn3ot
saddam, tornene crc r>offebe sprigende.
Iæn33am, lænsåajim, v. liabit.
desidere, sidde eller ligge dovent, trægt (ifær
om dovne Kvinder).
I.3enzet6t, v. n. (længgat) flænge el. kaste
fig dovent, trægt ned.
Lænjes, adj. Sy. Iwrrisonus, brusende.
Lænska, 5. (didl) — læpgapper.
Lænsmanne, s. vici magister, Sen§manb.
Længa, s. (didl.) = lairre.
Læp-gapper, s. midieribus Lapponum usi
tata cahjptra, Fruentimmerhue.
Læppadak, -daga, s. Tleuronectes hippo
glossus, Helleflyndre, bog ei af de storste.
Læppa-pele, s. Sy. higurium ad dimidiam
tantum partem tectum, casa viJior, en
halutcrkt eller ussel Hytte.
Læppe, læpe, s. pectorale, 511af, Smcekke,
Brystsmcekke med Somme; raddelæppe, Bryst
smcetke; giettalæppe, Haandblad (=loappo).
Læppet, 1. slæppet, v. n. K’. congelare,
ipbe sammen, ystcs (om Mcelk), levres (om
Blod).
lappetet, v. fact. Sy. (læppet) bringe til
at Ipbe sammen, til at ystes.
Læppo, lævo, s. quies, requies, Ro, Hvile;
i oago lævo gosagen, han faar ikke No
nogetsteds (jfr. masso).
Læppogas, adj. (læppo) mansuetus, mitis,
blid, mild, rolig. -gasvuotta, s. id.
Lærsso, lærso, s. (didl.) — luobal.
Lærkkamasast, lærkkaraassi, adv. in tall
situ, vt facile diffringi possit, i saadan
Stilling, at Tingen let kan bræffes (f. Eks.
en ttjnb Gjenstand, der kun hviler paa to
Punkter).
Læska, 5. vidna, viduus, Enke, Enkemand.
Læska-baikke, s. Enkescede.
Læska-boadnja, s. Enkemand.
Læska-dille, s. Enkestand.
Læskalas, -laga, s. et adj. — læska.
Læskaluvvat, luvam, v. suhj. (lesket, låskit)
madescere, blive vand.
Læska-nisson, s. Enkekvinde.
Læska-olmai, s. Enkemand.
Læska-olmus, s. Enke, Enkemand,
Læskestet, v. dem. (lesket, låskit) trænge
lidt igjennem, vcede lidt.
Læsketallat, -talam, v. neutr. pass. (legtet,
låskit) madefieri, blive vaad, gjennembl|3b
af Vcede (jfr. luvvat).
Læsme, s. artritis, ©igt.
Læsto, s. forma, calopus, Sceft; gamalæsto,
Komaglcest.
Læt, læm, v. auxil. esse, »ære, findes, be
finde fig; lekus moft læ! det vcere forn det
vil, hvorom alttng er; lekus nuft! ja nok!
læ be son! ja naturligvis! mi dast læ
duduji? hvad kommer det dig ved? legjim
boattet, mutto im læm dærvas, jeg vilde
nære ommen, men jeg var ikke ftiff; lægga
buoccamen, Fo i boade, tør hcende han er
syg, siden han ei kommer; lifcik nuftbuorre
ja vækjetifcik muo! »ær faa snil at hjcelpe
mig! læi galle mattet, go læi dattot, han
havde nok funnet, naar han havde villet;
legjim callet, »c» bottik, jeg skulde til at
skrive, da du kom; læmgo addet? skal jeg
give? kei sist sat læk 0110 bæivek ællet,
be have ikke mange Dage igjen at leve; must
læ, jeg har; «olm oase læk girjest, Bogen
har 3 Dele; hædest ja vadost læt, »ære
i Npd og Fare; moft læ dat asse? hvor
ledes forholder den Sag fig? guovte ilme
gaskast læt, svceve mellem Himmel og Jord;
hærgek uvsa oudast læk, Kjprerenene holde
for ©pren; galle mon dam legjim (0:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
