Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ... - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lætet,
vuörddemen), åtte nnft dat sadda, aa ja
jeg ventede no!, jeg vidste nok, at det vilde
gaa saaledes; galle mon dam legjim! det
vidste jeg forud! dobbe lekus el, dobbe
lægga! jeg bryder mig ikke derom!
Lætet 1. lædet 1. lækket, r. ««#. = læt.
Lætkelet, v. a. H’i’, demittere, flippe ned,
Lætket, v. a. Sy. = latket.
Lætketet, v. n, Sy. densari, tykne, gaa
sammen.
Lætte, s. B. = latte.
Lættot, v. n. Sy. — lettot.
Læcaidet, v. n. — jucaidet.
Læcetet, r. n. = læu^etet.
Læccat, læcam, v. n. = juccat.
Læccat, læccam, læccajim, v. habü. =
Læcek, 5. Sy. vox indignantis et exclama
toria: die li læcek! 0! infortunium! det
var slemt!
Lævdnaset, v. n. irrumpere in navem (de
aqua) gaa over Kanten, slåa ind (om Ss
gang); cacce lævdnasi vaduasi, Bandet
slog ind i Baaden (jfr. albmot).
Lævdnelet, v. siibit. (lævdnet) i Hast fylde,
hcelde i,
Lævdnet, lævnam, v. a. infandere, hcelde,
fylde i, pse i (ifær gjennem trang Aabning,
jfr. goaivvot); mielke gaggai lævdnet,
hcelde Mcelk paa en Kage.^
Lævdnje, lævnje, s. — lavdnje.
Lævdnotallat, -talam, v. neidr. pass. (lævd
net) nive obrui, blive ooerfpget af ©ne eller
erfüllet af Vand; vanas lævdnotalai ( —
d&vdotalai), Banden fyldtes.
Lævet, adv. (lævve) Ipft, svagt, »egi; 1.
doallat, doarjot, holde, flptte lost, fragt.
Lævgga, lævga, s. vexillum nauticum, g-lag,
Vimpel, Fane, %løi; soatte-lævaga, KrigZ
flag.
Lævgga-guodde, s. (lævgga) Fanebcerer.
Lævket, v. n. Sy. — lavkkit.
Lævlagattet, v. fad. (lævlas) toie ud, ud
vide, gjøre rummelig.
Mädda.
Lævlaget, v. tränst (Jævlas) tote fig, udvide
fig, blive vid,
Lævlas, lævllas, adj. (hin enest.) laæus,
amplus, vid, rummelig; busak læk lævl
lasak, Butserne ere vide (men lævlle-busak,
vide Bukser).
viftet, v. n. — lævlotet.
Lævlestet, v. n. vaporare, dampe,
i Lævllai, adj. uedf, -Has, vastus, meget vid.
Lævlla, lævla, s. — lievlla.
Lævlle, lævle, s. Jaxitas, Vidhed, Numnie^
ligfyeb; 1. busak, vide Bukser,
Lævlotet, v. habü. (lævlle) gaa med vide
Bukser.
Lævnaset, v. lord. (lævdnet) i Mag hcelde,
fylde i.
Lævnetatte, adj. (lævdnet) som kan (;ælbes,
fyldeZ i.
Lævnetet, v. fad. (lævdnet) 1) lade fulde,
hcelde i, 2) kunne fyldes i.
Lævotesvuotta, -vuoda, 5. (læppo) Uro,
Lævotuttet, v. fad. (lævotuwat) berMe Ro,
forurolige,
Lævotuwat, -tuvam, v. subj. (lævotæbme)
blive foruroliget, ufredes,
Lævotæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (læppo)
inquies, urolig, som ingen No har paa sig.
Lævsos, læksos, s. membrana adiposa
stomachi, Isterhinde el. Fedtlag over Mayen.
Lævve, adj. vedf, læves, flexihilis, mollis,
infirmis, veg, svag, bgielig (kun om Ting),
bære lævve, bære lævve læ gonagasa
davggel for veg, for veg er Kongens Bue!
Lævvevuotta, -vuoda, s. (lævve) Veghed,
Svaghed, Boielighed.
Læwodet, v. fad. (lævvot) gjore veg, svag,
bstielig,
Lævvolet, v. dem. (lævvot) blive lidt veg,
vegere, svag, bpielig.
Lævvot, lævom, v. n. (lævve) molJem, flexi
bilem fieri, blive veg, svag, boielig.
Löps, s. (dial.) — lepsos.
Lösket, v. a. verlerare, slåa.
M.
M. suff. 1 pers. singl. mens, mea, meum,
min, mit.
Mä, s. terra, Land.
Mab, Inf. pron. mi, H’r. quid, quod, hvad,
det som.
Mabadnijas, -jaga, s. merces pro terra in
corpus ’>»(>)’/«/ injeda, Betaling for lord
paatastelse.
Mabe 1. må, adv. Sy. — mai.
Madahet, v. a, (dial.) = njæiddet.
Madar, maddar, .9. Galium horeale, L.
Farveurt, Maare cl. Maure; maddarin læ
baidnum, det er sarvet mcd Farveurt,
Mädda, maddaga, .3, stirps, caudex arboris,
radix montis, Stamme, den nederste Dcl
af %xæ, Rod, Renhorn, Foden af et Bjerg
412
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
