Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Macte.
Madcia. 413
1
(jfr. ruotas); akso orro juo muora mäd
dagest, £sffen ligger allerede vcd Roden af
Trceet; im bælje maddagest savkakm, jeg
hvisker ikke i |2)rene ; visakgo bællje mad
dagi oaggot? vil bu have en paa Øret?
baaje-madda, 1) (bagje, Smedje) den
neberfte Dcl af Renens Horn normest
Skallen. 2) den Mrste Sel ovenfor ales
gaoeemak.
Mädda-badne, .s. s/5)?,3 molaris, Iceksel.
Mädda-girje, 5. Stamtavle.
Mäddalas, -laga, adj. (mädda) som er langt
eller Icenger nebe ved Roden.
Maddanet, v. n. (madde) magis in meri
diem comerti, blive sydligere, gaaa mere
om paa Syd (om Vinden), -nagtet, v.
dem. id.
Maddar, s. stirps, origo, (iscer i Sammen
scetninger), ©tamme, Herkomst.
Maddar-agja, s. proavus, Oldefader, ©tam*
fader.
Maddar-akko, s. proavia, Oldemoder.
Maddar-acce, 5. avus, Bcdstcfader.
Maddas, adv. (madde) ind ad Landet, imod
Syd.
Maddat 1. maddet, v. n. rei se immiscere,
aggredi (imprimis de rebus p&riculosis),
give fig i Kast med (ifær om noget voufomt).
Mäddataddat 1. -tallat, -tadarn, -talarn, v.
fr. (mädda) ofte rodhugge eller hugge af
ved Roden.
Mäddatästet, v. dem. (maddatet) rodhugge
i Hast, et enkelt Trce.
Mäddatatte, adj. (mädda) forn lader fig hugge
af nede ved Stoben, forn lader fig rodhugge.
Mäddatattet, v. fad. (mädda) 1) labe rob=
hugge. 2) kunne rodhugges,
Mäddatet, v. a. (mädda) detruncare, exci
dere, hugge af nede ved Roden, rodhugge.
Madde, s. pars intima terrae continentis,
meridies, den inderste Dcl af Fastlandet,
Syd, Sonden; madde-biegga, Indlands
vind, Sfindenvind.
Maddedattet, v. fad. (madde) bringe til at
gaa mere om paa Syd.
Maddedet, v. n. (madde) magis in meri
diem se convertere, vende fig mere paa
Syd, gaa mere om paa Syd (om Vinden),
-dästet, v. dem. id.
Maddek, adj. Sy. (maddet) non rogatus,
übedet, uanmodet.
Maddelas, -laga, adj. (madde) forn ligger
sydlig, sydligere, længer inde i Landet: su
sida læ uccanas maddelagast, Hans Vo
sted ligger lidt fydligere.
Maddeli 1. maddele, adv. (madde) længer
ind i Landet, længer mod Syd.
Maddelist, praep. (madde) leenger inbe i San
det, længer sydpaa end.
Maddelækka 1. -lakka, adv. (madde) lidt
Icenger ind i Landet, lidt længer mob Syd.
Madder, .9. Sy. = maddar.
Madder-akka, s. Olim dea gravidis opitu-
Jans, lappifk ©übtnbe, der tog fig af de
Frugtfommelige.
Maddet, v. a. H. rogare, petere, begjcere.
Maddo, adv. valde, admodum, meget (= hui).
Maddo, mado, .3. origo, genus, Oprindelfe,
Herkomst, Slægt; maggar madost son læ?
af hvad Herkomst, ©lægt er han? alla ma
dost, af hoi Byrd.
Maddo-namma, s. Stammenavn.
Madeles, adj. Sy. idoneus, tjenlig, pasfende.
Madés, rnaddasan, adj. (dial.) levis, fpag,
mag (om Vind).
Madhartet, v. a. Sy. — maddet.
Madhas, adj. Sy. ope destitutus, hicclpelps.
Madhatallet, -talab, v. n. ’ Sy. (madhet)
komme i Trcengsel, Knibe.
Madhem, .3. Sy. augustiae, Trcengsmaal,
Madhet, v. a. Sy. in angustum mducere,
bringe i Trcengfel, Knibe.
Madhot, v. n. Sy. — madhatallet.
Madi 1. madia, .3. — madigja.
Madidet, v. n. (madés) blive fvag, mag (om
Vind).
Madigja, -ha, s. publica via, Alfarvei, Lande
nei; madi el. madija alde gavnadeimek,
vi traf Hinanden paa Landeveien.
Madild 1. madeld 1. madelt, adv. (madde)
fra det indre af Landet, sondenfra.
Madolas, -wga, adj. (maddo) forn er af
denne eller hin Herkomst.
Madt 1. mat, 5. É. = matto.
Madas, -daca, s. dem. (matte) Pas, Maade:
i læk mange madas, det er ikke til nogen
Ting, nogen Hjcelp; bivdam dam madas,
go birggim, jeg sisker netop saavidt, at jeg
bjerger mig.
Madde, made, ,3. nota, qua locus piscosus
recognoscitur, Fistemed, Mcerke, huorefter
man finder den rette Fistegrund, Fisteplads.
Maddit, v. a. describere, aptare, ridfe mcd
©trifmot, afpasfe, pasfe fammen; okti mad-
dit = lavggat.
Nase, .3. (matte) modus, gradus, Maade,
Pas; dam made jierbme, dam made ga
matam arvvedet, saa megen Forstand, faa=
vidt at jeg kan forståa; dam made go
ælam bæive bæivest, saavidt jeg lever fra
Dag til Dag; ovta made stuores, lige stor;
nubbe, guöfte dam made, en Gang, to
Gange til saa meget.
Made-dade, adv. quo, jo-dcs; macks jallab
dade jalob, jo taabeligere, des dristigere,
Mademielde-dademielde, adv. ita-ut, forn,
efterfom — faa; mademielde dalkke, dade-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
