Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maista.
Maistalas, adj. (maistet) som gjeme ml
smage paa alle Ting. -vuotta, 5. id.
Maistasakkés, -sakkas, adj. (maistet) —
maistalas. -sakkésvuotta, s. = maista
lasvuotta.
Maistaset, v. tara. (maistet) i Mag smage paa.
Maistestet, v. dem. (maistet) smage lidt paa.
Maistet, v. a. (justare, smage paa; 2,0 nu
dastcuoggo maisti caee, Joh, 2, 9. (jfr.
muosatet, som ogsaa bruges i overført Be
tydning).
Maistetatte, adj. (maistet) som lader sig
smage paa, som kan smages paa.
Maistetet, v. fad. 1) lade smage paa. 2)
funne fmage§ paa.
Maisto, ,3. gustus, ©mag (jfr. muosse).
Maistojakkés, -jakkas, adj. (maistot) som
gioer ftærl ©mag, som let kjendes paa
©magen, -jakkésvuotta, ,3. id.
Maistot, maistom, maistojim, v. n. sap&re,
smage, have ©mag {= njaddet).
Maistotesvuotta, -vuoda, s. (maistotæbme)
inertia, Smagloshed, Mangel paa ©mag.
Maistotæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (mai
sto) mers, fmaglø§, som ingen ©mag har,
Mait, pron., se mi.
Maitalas, .5. ferrum acutum in quo alterum
fernim absciditur, det skarpe Jern, hvorpaa
andet Jern lcegges, som stal afhugges.
Maicas, adj. vedf. maicca, tepidus, möllis,
lind, milt), lunken; maieasabbus læ b;egga
odne, Vinden er lidt mildere idag; matcca
mielkke, lunken Mcelk (lidt varmere end
loikas).
Maicasvuotta, -vuoda, .3. (maicas) Lindhed,
Mildhed; dal læ aimost stuora m. nu er
der stor Mildhed, Linde i Lüften.
Maicidaddat, -dadam, v. n. (maicas) foles
lidt lunken.
Maicidet, v. n. (maicas) iépidum esse sensu,
foles lunken, fjenbe§ lunken, -dästet, v.
dem. id.
Maiccadallalet, v. subit. (maiccadet) cito sol
vere, liquefacere, i Hast optp (flere Ting),
Maiccadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (maiccadet) holde paa at optp
(flere Ting).
Maiccadämus, -debmusa, s. (maiccadet)
noget at opw, noget, som stal optses.
Maiccadästet, v. dem. (maiccadet) optp lidt.
Maiccadatte, adj. (maiccadet) som kan op
toes, optpelig.
Maiccadattet, v. fad. (maiceadet) 1) lade
optø. 2) kunne’optFes.
Maiccadet, v. fad. (maiccat) liquefacere,
. solvere, i Mag opto, bringe til at tine,
smelte,
Maiccalet, v. subit. (maiccat) i Hast tine,
tFes op.
Makse.
Maiccanattet, v. fad. (maiccat) bringe til
at tine, opt,oes.
Maiccanet, v. n. = maiccat. -nästet, v.
dem. id.
Maiccat, maicam, v. n. regelari, glacie
solvi, tine, skyde Is fra sig (om Fisk og
Kjod etc), optøes.
Maicce, s. verb. (maiccat) klin i Sammen
fætninger; maicce-dalkke, Tsivcir, mildt
Veir.
Maiccestet, v. subit (maiccit) i Hast optj)
(en enkelt Ting).
Maiccit, v. a. regelare, opto (en enkelt Ting,
jfr. maiccadet).
Maiccitet, v. fad. (maiccit) lade optjøf.
Maivve, s. Sy. hubo, Ugle.
Majales, adj. Sy. — lemok.
Majeb, majemus, adj. R. = mai]eb etc.
Majeg, magjega, s. castor, Vawer.
Majestæta, s. Majestcet.
Majestætalas, -laSa, adj. mojeftættff.
Majilmme, -jilme, 5. = mailbme.
Mak, Norn. plur. pron. mi.
Makan, ,3. tarandus mas sex annorum, en
6-aarig Okseren.
Makka ]. makkas, adv. vere, sane, cgentlig,
i Virlelighed, nemlig, kuns (om et tcenkt Til
fælbe); i læk makka riekta, det er egent
lig ikke rigtigt; jogo don makkas ’læk
nuft hægjo, go logak? mon bu virkelig
er saa ussel, som bu siger? mon, gutte
makka galgasim læt goatte-ised, jeg, som
egentlig skulde nære Husbonde; gæccaledno
makkar dal vuölgget! lad os kuns for
føge at reise!
Mäkka, maga, s. affinis, Svoger, Hustrus
Broder eller Spsters Mand (jfr. spile).
Mäkkavuotta, -vuoda, s. Svogerstab,
Mäkkasassa, -8353, s. (mäkka) tilkommende
Svoger.
Makkje, 5. (dial.) = mokke.
Makko, adv. /u/s,-)-. H’. num, an, mon.
Mako, mago, s. — maisto.
Makotallet, -talam, v. n. Sy. pares esse,
üccre ligedanne.
Maksamus, -musa, 5. (makset) noget, som
skal betales, Afgift, ©obtgjprelfe, Paalceg,
Indskud.
Makset 1. mafset, mavsam, v. a. rependere,
commnsare, idscisci, valere, betale, gjem
gjælbe, hevne, koste, gjælbe, betyde; allet
mavse gæsagen baha bahain, Rom, 12,
17; i mavse golatusaid, det lønner sig
ikke, dcekker ikke Übgifterne; bahast lakai
son læ maksam mil vaivestam, han har
ilde gjengjeldt mig for min Moie; maksem
gulla munji, mon datom makset, Rom.
12, 19; maltet jecas gænge ala, hevne
fig paa nogen; maksago maidegen? kofter
416
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
