Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417 Malli.
Makse.
27
det noget? ollogo maksa? hvormeget kofter
det? i dat mavse maidegen, det kofter
ille noget; maksus dat, maid mavsis, det
koste, hvad koste vil; su sadne 0110 maksa,
hans Ord gjælber meget; maid dat sadne
maksa? hvad betyder det Ord?
Makse, s. pers. (makset) Betaler, £>cemter
(bebre: mavsatægje).
Maksel, adj. vedf. -Us, (makset) betydnings-
fulb.
Maksem, s. verb. (makset) Betaling, Hevn;
i læk maksemest ructai guim, det kan ille
betales med Penge; maksem gulla munji,
permen tilfører mig.
Maksem-bæivve, 5. Betalingsdag, Forfalds-
bag, Hevnsdag.
Maksemættos 1. -mættom, adj. (makset)
som ei kan betales, umulig at betale.
Makso, mavso, s. (makset) Betaling, ©jern
gjælb, Hevn, 33etr)bning; addet su hægas
ionastus-makson ædnagi oudast, Marc.
10, 45; mavso bivddet gænge ala, føge
Hevn over nogen; mangaslai gielak læk
mailmest, mutto i læk oktage dam alma
mavsos tåga, 1 Cor. 14, 10.
Makso-angervuotta, -vuoda, s. (makso)
£>etmgjærrigl)eb.
Makso-hanesvuotta, -vuoda, s. — makso-
angervuotta.
Maks, adj. B. didcis, føl).
Mal, 5. Sv. securis, imprimis, quae minus
est amta neque satis magna, en liden og
flp’t) $lfe.
Malag, mållaga, s. (dicd.) mensura, Maal.
Malag, norn. propr. loe. Malangen.
Malag-batta, norn. propr. loe. Nordfjord
botten i Malangen.
Malastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. cont. (malestet) 1) holde paa at loge Mad,
at lave til Maaltid. 2) holde Maaltid.
Malas, -laca, s. dem. (malle) en liben Por
tion Vlodsupve.
Malbma, malma, s. = malma.
Malddo, maldo, s. ferrum, Jern; malddo
guövte bællai ja stalle gaski, Jern paa
begge Sider og Staal i Midten.
Male, s. Sy. cruor, Blod (af Dyr).
Males, mallas, s. cocta cibaria calida, quan
tum una vice coqui solet, logt, varm Mad,
Mogning {%: saa meget som paa én Gang
laves til), Maaltid, Nadver; mallasid ra
kadet, lave Mad, Maaltid istand ; son bovdi
su borrat gaskabæive mallasid jecaines,
han inbbøb ham til at fpife Middag med
sig; mallasi ouddal ja mam]el lokkat, at
Iccfe til og fra Bord ; mv mallasin si læk,
be gaa tilbords hos mig; basse mallasak
1. hærra mallasak 1. hærra ækkedes mal
lasak, den hellige tabuere.
Malestakkés, -stakkas, adj. (malestet) som
gjerne loger, forn vel ofte vil loge Mad,
-stakkésvuotta, s. id.
Malestämus, -stebmusa, s. (malestet) noget
at loge, noget som kan koges, laves til Mad.
Malestäste’t, v. dci»., (malestet) lidt, som
suarest loge, lave Mad, spise.
Malestatte, adj. (malestet) saa beskaffent, at
man kan loge, lave Mad.
Malestattet, v. fad. (malestet) 1) labe lave
Mad, lade loge Mad. 2) «ære muligt at
lave eller loge Mad; i dam baikest male
statte, her er det ikke muligt at loge Mad.
Malestet, v. a. 1) coquere, cibos et obsonia
decoquere, loge, lave Mad el. Maaltid istand.
2) comedere, holde Maaltid.
Malestkættai, ca/r. verb. (malestet) uden at
loge, lave Mad.
Malestægje, s. pers. (malestet) Madlaver,
Kok.
Malge 1. malke, adj. Sv. obtritus, procul
catus, nebtraabt, nedtrampet (om Grcesmark
nebtrampet af Ren eller andet %æ).
Malgga, malga, .3. — galddo.
Malggot 1. makkot, malgom, malkom, v.
n. H. concidcari, nedtrampes, nebtræbe§
(om Grcesmark).
Malijægje, s. pers. (malit) molitor, Miller.
Malimus, -musa, .5. (malit) noget at male,
noget som skal male§.
Malistet, v. dem. (malit) lidt, som fnareft
male, -stästet, v. dem. id.
Malit, v. a. molere, male.
Malitatte, adj. (malit) mulig at male, malelig.
Malitet, v. fad. 1) labe male. 2) lunne males.
Malje, 5. fibidae imprimis argentosae, quos
ornatus causa vestibus ’adsuunt Lappo
nes, Soljer eller Sslvsmykker, som Lapperne
bruge til Stads paa fine Klcrder.
Malkas, adj. — moalkas.
Mallagussat, -gusarn, v. n. prae dolore hue
Mue se jactare, vride sig af Smerte, kaste
sig fra den ene Side til den anden.
Maliar, adj. (dicd.) — maggar.
Mallas, s. se males.
Mallasas, -saga, .3. dem. (males) liden Kog-
ning, übet Maaltid.
Mallaskættai, adj. vedf. -kættes, (inales)
som er üben Maaltid, som ei har faaet logt
Malle, male, .3. jus sanguineum, liaematia,
Blodsuppe (jfr. jukea).
Mallet, v. a. (dicd.) = mittedet.
Mallijakkés, -jakkas, adj. (mallit) som har
, stor Tilbpielighed til at lave Blodsuppe
(— malle-vaibmel, kjcer t Blodsuppe).
Fallit, v. a. jus ex sanguine facere, lave
Blodsuppe, loge Suppe med Blod i.
Mad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
