Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maijije. 422 Marke.
mai]i"ia mallasi bottim, jeg kom efter Maal
tidet; son oagoi stuora arde mai]i]el aßes,
han fik en stor Arv efter fin Fader; arve
mai]i|el boatta bæivadak, efter Regn kom
mer Solftin; borram mai)i|el vuoii]astästet,
hvile lidt efter Maden; ik galga mamiat
gielastallat, maijijel go moai ledne siet
tam, du stal ikke gaa hen og lyoe, efter at
vi crc Henne forligte.
Manuela 1. mariijelakkast, adv. R. deinde,
derefter.
Manuelas, -laga, adj. dem. (maijije) lidt
efter, lidt feriere (om Tid og Sted); son
dotti maijijelas «o mon, han kom lidt, en
üben Stund efter mig; mai|i]elagast, et
übet Stykke bagenfor, efter; dasta mai|i]e
lagast du, strax efter dig.
Marirjeli 1. adv. et praep. 1)
posterius, Icenger bag (om Rum). 2) ad
posterum tempus, post, til fiden, efter (om
Tid), fenere end; vuordakgo mai]i]eli?
venter du til fiben? baci ædnes maijijeli,
biet» tilbage efter fin Moder; baecim
guövte vakko du maijijeli, jeg blev igjen
2 Uger efter big; mai)i]eli gaskaija goc
eim, jeg vaagede til efter Mldnat,
Mairøelist, adv. bagenfor, bagefter, efter (om
©teb og Tid) mobf. ouddalist.
Matiqelækka, adv. paulo post, lidt efter,
Maqrielækkas, -kaca, adj. forn ster en liden
Stund efter.
Manien, adv. a parte posteriori bagiil;
ouddan vielgad, mai]i]en cappad, fortil
hvid, bagtil fort.
Marir|onet, v. n. = mai]i]anet.
Matiqosi, adv. (maijifa) puppi pins justo
onerata? baglastet; m. saddat, blive bag
laftet.
Mannosist, adv. = mai]i]osi, baglaftet; m.
læt, vcere baglaftet.
Mai|qos, maqqosa, s. (maijija) agmen no
vissimum, Bagtrop, de fibfte i en Flok.
Marjtiuned, v. n. B. = mai]i]anet.
Maraidattet, v. fad. — maratet.
Maraidet 1. marhaidet, murmurare, fre
mere, bruse, brage (jfr. savgget, savvat,
soavvat); gævnjes maraid ja mærra ma
raid, Fosfen brufer og Havet bruser; go
appe jabarok maraidisgottek, Lue. 21, 25.
Maran, marrana, .3. (marrat) En, som bruger
meget Mund, en Skraaler, Larmer, ©tpier.
Maras, marrasa, .3. jugum, saltus, Aas,
AaZryg med Skov paa.
Maratak, -tåga, 5. locus vestigiis ingredien
tium oUritus, et Sted, hvor Marken paa
Grund af megen Fcerdfel (af Folk og Dyr)
er opreven, opreven stor Vei.
Maratet, v.fact. (marrat) 1) lade brufe. 2)
labe styrte, ruse frem.
tts/r. (mai-ääe) ind i et Skaar eller
Skar,
Mardde, marde, s. (obsol) sectio infra
ampla, sed superne angusta, Skaar, Skar,
nebentil bredt, oventil fmalt,
Mårddit, v. a. = moarddet.
Marddo, mardo, s. ovum piscis immaturum,
umoden Rogn.
varetet, v. mom. (marrat) én Gang, pludse
lig rufe frem, Dælte fig ind paa; olbmuk
maretegje vissui, Folket rufede, vceltede fig
ind i Hufet,
Marfas, -faca, s. dem. (marffe) liden Pplfe.
Marffai, adj. vedf, -Las, (marffe) polferig,
fuld af Polfer; marffas males, en Mogning,
Maaltid indeholdende meget Polfe,
Marffe, marfe, s. 1) farcimen, Polfe; marffe
quölle, en Fifk, hvis Bug er fyldt mcd Lever
og berpaa ftegt ved Ilden. 2) Sy. anus,
intestinum recium, Endetarme,
Marffo, s. pers. (marffot) Polfemager.
Marffo, s. (obsol.) farcimen e lardo phocae
confectum, Polfe af ©ælfjunbfjpb og Spcek.
Marffolet, v. suhit. (marffot) 1) i Hast lave
Polfe, 2) flagte,
Marffomus, -musa, s. (marffot) noget at lave
Polfe af, noget forn stal laves til $plfe.
Marffot, marfom, v. a. (marffe) intestina
farcire, lave Polfe, gjøre Polfe.
Marfodet, v. cont. (marffot) i Mag lave Pplse.
Marfon, marffona, 5. (marffot) = marffo.
Margaset, v. n. Sy. murmurare, murre,
brumme.
fargetet, v. n. Sv. cum fragore prorui sive
considere, falde omkuld med Bulder.
Margna, s. Sv.plica, fimbria, Fold, Kantning.
Margnestet, v. a. Sy. (margna) fammenfolde,
opstjorte.
Margnet, v. n. Sy. reverti, vende om, gaa
tilbage.
Margnot, v. a. Sv. plicare, corrugare, folde,
rynke,
Marhaidet, v. n. — maraidet.
Marhna, s. = markan.
Maridallat, -dalam, v. dem. (maridet) smage
ganste lidt af Mary,
Maridet, v. n. medullam parumper sapere,
fmage lidt af Mary (om mavert Marveben).
Marja 1. marje, marjel, adv. Sv. Fortasse,
forte, mauste, tøv Ijænbe.
Marja, n, propr. femin. Maria; Marja
oappaladdam-bæivve, Maria Bebudelses
Dag.
Marjeb, adv. neg. Sy. minime, ingenlunbe.
Markag 1. markalg, adv. subito, pludselig.
Markan, markkan, s. nimdinae, Marked;
m. sagje, Markedsplads.
Marke 1. marka, s. selibra, en Mark; marke
bælle, 1/2 Mark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
