Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mästä.
423
Marke.
Marke, s. = matke.
Market, v. a. Sv. = mattet.
Markka, S: (dial.) — matta.
Marnjarga, norn. propr. oc- Maurnoes
Tromsø Amt.
Marra, mara, s. tumultus, clamor, Skraal,
©tjzfi.
Marra, 5. (obsol.) nrma, interitus, $be=
læggelfe, Undergang.
Marra, mara, 5. instrumentum fur
cillatum ad lineas incidendas, „Mide"
(en krum Gaffel, hvormcd man trcekker
paralelle Linier paa TMmerstokke eller af
pasfer Kanten af en ©to! til en anden).
Marradet, v. a. (marra) „mibbrage" (afpasse
Kanten af en TMmerstok med en „sMoe").
Marrasægjai, adj. vedf. -ægjas, (maras) forn
har mange Aaser, aa§rig.
Marrat, maram, v. n. 1) strepere, brufe (om
Vand). 2) se proripere, styrte, bruse, ruse
frem eller afsted (om Folk), jfr. sæbmat.
Märres, adj. (dial.) indigens, forlegen (for
noget), trængenbe (til noget).
Marreduövet, v. subj. (dial. marres) blive
forlegen for, trængenbe til noget.
Narret, v. a. (dial. marres) gjøre forlegen
for, trcengende til noget.
Marret, v. n. — mavrhat.
Marrit, v. n. (dial.) Jiinnire, vrinske (om Hest).
Marrit, v. n. — smarrit.
Marros, adj. Sy. murmurans, bulbrenbe.
Marsastet, v. n. — garsastet,
Marso, s. Sy. saccus ex tenuioribus radici
bus arborum confedus, Fistekurv. Fistekont.
Marssat, marsam, v. n. ruere, storme afsted,
i Vei (jfr. garssat).
Marsagattet, v. fad. (marsse) gjøre tyk, puste
ud, blæfe op; cuobo marsagatta jecas,
Fröen puster sig op.
Marsaget, v. transl. (marsse) blive tyk, pløsen,
„posne" ub (jfr. nursaget).
Marsotet, v. Jiabit. (marsse) gaa som en
filert, som en stor ©ug, rugge afsted (f. Ekf.
i en stor tyk Pcest).
Marsse, marse, s. aliquid extra ordinem
magni et crassi, en Sug, en stor tyk En,
en Rug, noget uscedvanligt tykt og stort;
marsse-luöme, et ufæboanligt stort Multe-
bær (jfr. nursso).
Martna, s. Sy. = markan.
Martte, s. (dial.) martes, Maar.
Masa, Mon. se mi.
Masa, adv. prope, paene, quasi, ncesten, nær;
masa mielai ala gævva, det betager næften
Sämlingen; m. de gaccim, jeg var nær
faldet; m. ovta boarras si læk, de ere
ncesten lige gamle; m. guövte bænagullam
mi leimet, vassam, vi havde gaaet henved
2 Mil; m. de cierrot aigoi, han var ncer-
ved at græbe; m. de hæwani jokki, paa
et Haar nær var han omkomme: i Elven;
masarak 1. masa masa, masa hui, paa
Nippet.
Masat 1. masot 1. mast, adv. R. retro,
tilbage.
Maset, 5. orichalcum, Messing.
Maskartallet, -talab, v. n. Sy. sibilare,
hvisle.
Maskeret, v. n. Sv. — mostetet..
Maskesit, adv. Sv. confuse, forvirret.
Masket, v. a. Sy. — malsket.
Masket 1. mäskok, adj. Sy. agilis, officiosus,
raff, tjenstvillig. -sketvuot, s. id.
Masne, F’v, contr. pro: man sisne? in quo?
qua in re? hvori?
Mässa, s. (dial.) taenia in utraque parte
suturae firmandi causa appositum, Strim
mel, forn scettes paa begge Sider af Skind
føm for at styrke denne.
Massak, adv. Sy. = masa.
Massas, adv. Sv. (mi) quare? quem in
finem? hvorfor? ti! hvad Ende?
Massaset, v. a. (masset) miste, tabe (flere Ting).
Massasuttet, v., fad. (masset) gjøre at noget
mistes, miste.
Massasuvvat, -suvam, v. n. (masset) perdi,
mistes, tabes, komme bort.
Massem, s. verb. (masset) Tab, Forlis.
Masset, v. a. amittere,- carere, tabe, miste,
unboære; m. boccuid, miste Rensdyr (om
Dur, som man ei venter at finde eller faa
igjen, f. Eks. opæbte af Ulve; jfr. lappet
boccuid, miste Nen, som kan ventes at blive
sundne igjen, jfr. ogfaa nistetet); m. hæ
gas, miste sit Liv; go dalvve famos masse
goatta, naar Vinteren begynder at tabe fin
Kraft; gutte su hægas gavdna, galgga
, dam masset, ja gutte su hægas massa,
ealgea dam gavdnat, Matth. 20, 39;
ikgo massasi dam girje? Kunde du ikke
undvcere den Bog?
Mast 1. moast, adv. R. retro, tilbage (=
macat).
Mast, pron. fe mi.
Mästädallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (mästät) blande sammen (om flere
Hjotder).
Mästädattet, v. fad. (mästädet) lade blande
sammen.
Mästädet, v. a. mis.cere, blande sammen (ifær
om Nensdyrhjorder), jfr. sægotet.
Mästädet, v. refl. commisceri, blandes, blande
fig sammen, gaa sammen; guövte sida boc
cuk mastädegje, to Byers RenZdyr blan-
bebe fig sammen.
Måståkættai, 1) c«)-. verb. (mästät) uden at
blande sig sammen. 2) adj. vedf, -kættes,
ufammenblanbet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
