Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!
J
Matta.
Mattatus, -tusa, s. (mattetet) Undervisning,
Sære; m. manak, Tisciple,
Mattatæbme, -tærne, s. verb. (mattetet)
Undervisning,
Mattatægje, s. pers. (mattetet) Scerer.
Matte, adv. Sv. = made.
Matte, s. modus, gradus, Maade, Pas; «0
saddasi dam mattai, naar han kom saa
vidt: gaska mattai matke, mibtöeiS; dar"
gat dam matte el. dam made 20 vægja.
arbeide saa megct man orker,
Matteken 1. -kesne, adv. Sv. dicüur de
feris, quum nive nimis alta detinentur
cursu siges om vilde Tyr, naar Sneen er
faa dyb, at be vanstelig hinne springe,
Mattelas 1. matteles, adj. Sv. = matolas.
Mattemes, adj. Sv. = matolas.
Mattet, matam, v. a. posse, callere, kunne,
va-re kyndig i Qfr. vægjet), have (>’vne til,
formåa; mattego samegiela? kan han Lap
pisk? ik dov mate dakkat ovtege vuokta
calme vielgaden daihe Bappaden, ?)iattli.
5, 36; mattego cuovgatæbme oapestet
cuovgatæme"? Lue. 6, 39; matta læt, de
matta læt, kan faa nære.
Mattetebme, adj. Sy. vedf. -te», (mattet)
impossibilis, umultg.
Mättit, v. a. A vermes colligere, samle
Mark.
Mättö, mätö, s. (min. us.) tirocinium, disci
plina, scientia,2otxi, Kundstab; matost læt,
nære i Sære; gæst i læk 0110 mätto, den
som ei han negen Kundstab.
Mättö, mädö, F. modus, gradus, Maadc, Pas
— matte; dam mättö el, mädö ei. made
jo læ, 2.0 jes bukta garwodet, han er
faanibt, at han fem kan klcede fig paa.
Mätto, mädo, s. lurribricus, lordmark, Regn-
orm, Orm.
Mättodak, -daga, 5. (mätto) magnitudo, sta
tura, Storrelse (= mattesasvuotte); sodnost
læ okte mättodak, be ere lige store (af
Va’kst), af samme Storrelfe.
Mättoi, adj. vedf. mättos 1. mattojés, (matto)
rig paa Mark, Orm.
Mättösas, -5253, adj. = mattasas.
Mättösasvuotta, s. = mattesaåvuotte.
Mättötebme, adj. Sv. oebf.*-tes, (mättö)
ignarus, uvidende.
Mättud, v. n. R. rummes (= mattot).
Matkaiduttet, v. fact. (matke) bringe til at
komme afsted, bringe til at bryde op, til at
begive sig paa Reise.
Matkaiduvvat, -duvam, v. subj. (matke) bitne
færbig til at reise afsted, begnnbe at fomme
i Fart.
Matkalas, -laza, s. (matke) viator, En, som
er paa Reise, en Reisende, Veifarende; buon-e-
Maca.
datolas vuöstei, velvillig mob
Reisende, gja-stfri,
Matkastallat, -stalam, v. cout. (matke) nære
paa Neise, holde paa at reise.
Matkaset, r ». snakke"’ proficisci, Uer ta
cere. reise; Jurist« o matkad matkaåik?
har Reisen gaaet godt?
Matkasægje, s. pers. (matkaset) Reisende,
Matke, s. /ter. profectio, Reise, Tog : vulg
gop mi dal matkasæmek! lad os nu brage
afueb paa vor Rene! mv usteb læ boattam
mv lusa matkestes, Lue, 11, 6; alelassi
matkemokkest ællet, aliid oære paa Reiser:
matkam læm ollasuttam, jeg har fuldendt
mit Levnetslob: mattes mielde mannat,
gaa sin 3Sei; mana matkasad! gaa dm
3ßei! gæoos matke læi obba, den hele Vei
var tilfneet; matkai satter, bringe lilveie.
Matke-dalkke, s. Reiseveir.
Matke-gavnek, s. Reisetoi,
Matke-guoibme, s. efæHe ; m. guoimek.
Reisefolge.
Matke-mokke, s. Reiie. Reisecrrinde.
Matke-muittalus, s. Reiseberetning,
Matkos, -osa, s. itineris comites, Reiserolge,
Matkostet, v. n. — matkuåtet.
Matkustet, v. n. proficisci, Uer facere, reise,
oære paa Reise: mutto son galgai mat
kustet Samaria caeta. Joh. -4, 4; mutto
matkustedines bodi son D. lakka, Act, 9, 3.
Reise,
Matohæbme, -hæme, adj. vedf. -kis, mirus,
extraordinarius, onerorbentlig, overmaade;
mon bavcagim matohis sagga, det gjorde
mig onermaabe ondt.
Matolas, -laZa, adj. possibüis, mulig ( =
alm. væjolas). -lasvuotta, s. id.
Matotæbme, -tærne, adj. vedf, -tes, mh
possibilis. utnulig (= alm, vægjemættom).
-tesvuotta, s. id.
Mattot, mattom, mattojim, v. n. spatium
habere, permeare, rummeå, gaa igjennem
(= alm. Bakkat).
Mac, adv. Sy. ntm, an, mon, om.
Macadakkés, -dakkas, adj. (maecat) til
boielig til snart at vende tilbage, font ei
gaar langt lunt, gaar langt ud (om \ntnbe);
laikis bæna læ macadakkés, en doven
Hund vender snart tilbage. -aakkesvuotta,
Macadet, v. coni. (maecat) vende tilbage (om
fleres, Ven ene erter Ven anden,
Macased, v. n. B. = maecat.
Macastagas, -stagaca, s. dem. (macastek)
en liden Fold,
Macastak, -staga, s. (maecat) plica, Fold,
Brcrt, trolle; m. uibbe, Foldekniv,
425
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
