Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Masta, 424 Matta.
Mästälet, v. subii. mästat] i §ofl blandes
sammen, gaa iammen.
Mästälmas, -masa, >, (mästät Slanbing,
3a mm enb land in a af gjorde r,
Mästästet, r. d -iäi blanbeå lidi
sanun.en,
Mästät, v. a., misceri, gaa sammen, blande
Landes 3nr, Foli . jfr. sækkanet;
golm sida boccuk læk okti mästäm, Nen
sra tre Buer bar blande: sig iammen: Set
maijestboattek mäste okti Kaina manest
bottiguim, Seta ©fterfommere blande fig
mcd Baitä ©fterfonu
Mästätet, r, fari. [mästai 1 lade gaa fam=
men, lade bli -~i) tunne blanbes
fam;
Mästet, r. n. >,•. miscere, blande,
Måstetek, arf;. Sv. [mästät] noi
üblanbet.
Mästetet, / . />/,,, " rv en ©ang r:.:::c:
lia; gaa kaminen, blande sig,
Masva, s. >>, intervattun is, en Tid,
nogen Tid,
Masælgge, -sælge, s. Sttni
MasastuvTat, -stuvam, v. n. = massat.
Maset, y. //, >>, acquiescere, rare lilrreds meb.
Masked, orf;. oebf. -kedes, inar, rav,
Masolas, -laga, adj. masso tolig.
Masolasvuotta, -vuoda, .5-, (masso) £Roüg=
hed, No,
Masoret, p. ». >r. corpus vehementer agi
tare sive commovere, Safte jtg hiö cg bib
as Smerte); jfr. mallagussat.
Masotesvuotta, -vuoda, s. 1 masso] Uro,
2) massat] vas hold en bed, Mangel paa Sone
til at kunne lade pære, arbolde sig fea noget.
Masotuttet, v. fad. sorurolige, ufrebe;
ale masotutte inn,’,! forftgr mig ttfe!
Masotuvvat, -tuvam, v. subj. masso U’redes,
soruroliges,
Masotæbme, -tærne, ad/ oebf. -tes.
1 urolig, som ingen No bar eller nyder,
2] som ei fan asholbe ug fra noget, uaf«
bolden,
Massadet, r. /’"5/, [massat] bringe til ai ar
holde sig fra, hemme; mon massadim su
jukkamest, jeg asholdt barn fra, bragle
ham til at afho’lde fig fra at dritte, ’
Massat, masam, v. n. se dåre fig,
holde sig, asholde sig fra, give ug
bassen goddid bivddemest æi masa, de
tunne ikte bare sig for at gaa erter Vildren
om Sondagen; im massam siega dalke
vuüi-ddet. jeg gav mig ikte No til a: pente
paa godt Veir; iila masastuva, neppe girer
lian ug No,
Massel, adj. oebf. -sselis, (massat] fünf til at
afholde sig fra noget; m. vine jukkamest,
flink til at asholde fig fra at dritte SSrombeoin.
Masselvuotta, -vuoda, s. Massel) Flinkbcd
til at a; b:’::: fig ha noget, @9ne til at be
berüe sia,
Masso. maso, s. otium, No, Nolighed, Nist
(= nasso, muosse); must i læk mikke-
gen orrom masoid vnoinastam, ’2 Gor. ’2,
12. 7, 5; oaÆdem-masso, f!(o til at i’ove;
borram-masso, No til at itnie; i sast læk
orrom-masso, bau bar ingen Ro paa sia,
Mässordet, ;•. ». = >>. masoret.
Mat, <///’/, /ere, omtrent ved Talanaivel’er,
Matestuvvat, -stuvam, >, n. (mattet i’"ær
med Via;. rsatum esse in, d
faa 6re& paa, 2ag til, tvette i, beaynde at
lerre; si eokkedet gerresidi mutto
ilk matestuwam Bokkedet, de ffttlbe iætte
jtg i ?Kenilæberne, men be fiaübe ikte rigtigt
©reb berpaa, forn ikte rigtigt a’r dermed,
Mathesejje, s. verb. B. — matkasægje.
Matjhed, v. a. R. = manater.
Matjhemus, s. R Belarelie .= mattatus).
Matjnahtera, adj. 11. impossibilis, umulia.
Matket, v. a. Sy. perdere, forbæroe.
flatne, Loe.pron. mi, Sv. in quo? i hvad v
Mätölas, -laga, adj. rnatto) kyndig, [ærb.
Mätölasvuotta, -vuoda, s. (mättö) %nbig=
bed, Sæcbont.
Mätötesvuotta, -vuoda, ,5, (mätto] Mangel
paa Særbom, Utnndighcd,
Matotæbme, -tærne, ad/ peds, -tes, (rnatto)
ulært, ukyndig,
Måtta, s. Sy. mixtura metaUica, Blanding
ar flere Metaller,
Matta, mata, s. cibus, Mad,
Mattajakkés, -jakkas, adj. (mattat) lcrrvillig,
Mattajakkésvuotta, -vuoda, s. (mattat) Særs
pilligliet).
Mattajægje, s.pers. (mattat Lcrrling, Tiseipel,
Mattak 1. mattanje, adj. >’/, peritus, qui
(’77//./. forfaren, som fan.
Mattasas, -saga, adj. [matte) coaequalis
witudine, faa ved pas som, faa stor
som; son læ mv mattasas, han er af min
Ttorrelse; soai læba ovta mattasagak, de
ere lige fröre.
Mattasasvuotta, -vuoda, s. (mattasas’ —
mattodak, Storrelfe; ovta mattasasvuotta,
as samme Storrelie, lige siore as Vcrtst,
Mattat, mattam, mattajim, v. inch. disi
lære jfr. oappat).
Mattataddat, -tadam, v. cont. (mattatet)
bolde paa at tære, ftræbe at la’re, undervise,
Mattatallat, -talam, v. netUr. pass. blive
undervist,
Mattatet, v. fad. 111 at tat’ docere, lære fra
sig, lære andre jfr. oapatet ;m. gænge
gilli el, gæsage giela, undervise, (ære nogen
et Sprog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
