Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mo33a.
Moarda. 437
Moardastak, -staga, s. = moarda.
Moardaset, v. tard. (moarda) i Mag fcefie
Garnlinen til Garnet,
Moardatallat, -talarn, v. fad. labe scette
Garnline (ræsme) paa flere Garn.
Moarddet, moardam, v. a. (moarda) knytte
©arnlinen el. „©arnffottet" (ræsme) fast til
Garnet.
Moaretuttet, /aci, afvcrbne nogens
Vrede.
Moarme, vagina (animalis), Fodselslem (hoö
Dyr),
Moarmés-manno, s. mensis Junius, Sunt
Maaned,
Moarra, adj. = moarrai.
Moarrai, adj. vedf. moarras, (moarre) 1) ira
cundus, vredagtig, vredladen, vred, bister.
2) fragilis, sljM, sprod.
Moarraivuotta, -vuoda, s. (moarrai) Bred-
agtighed, Skjorhed.
Moarranet, v. tränst, (moarre) frangi, friari,
blive knust, smules, smuldres (om skjere
Ting)i jægel farga moarran, Mosen smul
dres snart op.
Moarrasuvvat, -suvam, v. n. — moarranet.
Moarrat, moaram, v. a. (moarre) 1) commi
nuere, knuse, smuldre, træbe igjennem (f. Eks.
Nyis, Snestorpe); biegga moarra jiei\a,
Vinden knuser, smuldrer Isen; hærgge moa
rai cada muottaga, Kjprerenen traadte igjen*
nem Sneen. 2) irasci, vredes.
Moarre, moare, s. 1) «’«sitt nivea fragi
lis, spr))d el. Mr ©nefforpe, skjprt Fsire.
2) ira, Vrede! moarest læt, vcere vred;
moarrai saddat el, mannat, blive oreb;
son gæcai birras sin ala morin, han faa
omkring paa dem med Vrede-. lepet’go di
moarest mv ala? ere I vrede paa mig?
gænge moare dostet, opüceffe nogens Vrede.
Moarrodet, v. fad. (moarrot) gjøre ffjør, fprpb,
bringe til at briste, strumpe.
Moarrolet, v. dem, (moarre) blive lidt stjor,
sprpd, briste, skrumpe lidt.
Moarrot, moarom, v. n. 1) fragilem fieri,
coagidari, blive ffjpr, sprfid, briste; mielkke
moarro el. morro, ballen brifter. 2) corru
gari, vietum fieri, turncrc, blive skrumpet
eller slrukkct (om Spidsen af Renens $re
eller Horn, faa det Ijænger ned), hovne.
Moarsaduvvat, -duvam, v. subj. (moarsse)
puberem fieri,’Hivt inandbar-, moarsaduv
vam nieidda, en mandbar Pige.
Moarsasgas 1. -saskas, adj. (moar»»«) viris
placendi avida, som gjør sig lcekker for
Mandfolk, koket,
Moarsaskastalet, v. imit. (moarsse) koketcre,
gjøre fig læffer for nogen.
Moarsaskasvuotta, -vuoda, s. (moarsse)
Kokcthed, Koketten.
Moarsastallat, -stalam, v. imit. (moarsse)
1) amasiam agere, opfere sig som Kjcereste,
agere Kjcereste. 2) elegantem esse, ucere
sucert fin, pertentlig paa det (Jun tage übet
for fig).
Moarsas, -saca, s. dem. (moarsse) Üben,
kjerr Brud, Kjcereste.
Moarsse, moarse, 5. sponsa, $ceftemø,
Kj«reste, Brud,
Moarssédet, v. n. (moarsse) blandiri, blan
ditUs captare (de puellis), lade sig kurtisere,
smiske for; nieidda moavsseda mv bardnai,
Pigen smister for min Son (jfr. irggédet,
kurtisere, om en Gut),
Moatta, s. scdbies animalium, guae pilos
abstulit, Skab paa Dyr, hvor de har mistet
Haarene.
Moatte, moade, F. grex avium, en Flok Fugle.
Moacäted, v. a. R. convertere, omvende.
Modde, F’i?. — moadde.
Moddi, adv. Sy. saepe, ofte.
Moddot, v. n. H. reverti, vende om, reise
tilbage.
Modduset, v. n, Sy. — moddot.
Modet, v. n. Sy. serpere, krybc, !rcefe.
Modi, adj. fe moadde.
Modja, pron. (dial.) = moai.
Modno 1. monno, Gen. et Inf. dual. pron.
mou.
Modaiduttet, v. fad. (modde) pulvere ob
tegere, stsive til, tilførte mcd ©tøo.
Modaiduvvat, -duvam, v. subj. (modde) pul
vere oppleri, blive tilstpvet, fuld af Stpv
(jfr. modoiduvvat).
Moddai, adj. vedf, moddas, (modde) pul
vendenius, fuld af tilftpvet (jfr, mottai).
Modde, mode, 5. pidvis, ©tøy (jfr. motte).
Moddodet, v. fad. (moddot) pulvere opplere,
tilstpue, gjøre stpvfuld.
Moddot, modom, v. n. (modde) — modai-
duvvat.
Modoi, adv. — mudoi.
Modoiduvvat, -duvam, v. subj. (motte)
mottoluvvat.
Mo3ardakkés, -dakkas, adj. (mosardet) forn
er tt!6øielig til at pludre eller tale utydeligt.
Mo3ardet, v. a, blaterare, balbutire (prop
ter mendam roe/s naturalem auf igno
rantiam linguae), pludre, tale utydeligt (paa
Grund af Organet eller Übekjendtfkab mcd
Sproget)’, galle son matta mo3ardet væha
darrogiela, han kan nok pludre lidt Norsl
(jfr. molgardet).
Mo33arak, s. plur. tant. obscura vox, ora
tio, pludret Tale, utydelig Tale, Pludder,
Mo33aset, v. transl. curvari, bpie§, faa en
Fold.
i’. ciic» blive hastigt
vred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
