Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mæcte. 454 Mælte.
Mædem 1. miedem, mæddem, s. ova pis
cium, Rogn;’ mædem-guolle, Rognfisk:
mædein-calbme, et enkelt" Nognkorn,
Mædemales, s. (mædem-males) Rognsuppc,
Suppe med Rogn paa.
Mædemægjai, adj. vedf. -ægjas, (mædem)
rognrig. -ægjaivuotta, s. id.
Mædem-saksa, s. Hunlodde (se saksa).
Mædetuttet, v. fad. (mædem) berpne Nog
nen, tage bort Rognen.
Mædetuvvat, -tuvam, v. subj. (mæfem)
miste, beroves Rognen,
Mædgos, adj. nimis qpimus, emmen, altfor
fed (— sælbos).
Mædgosmattet, v. fad. (mædgos) gjore
emmen.
Mædgosmet, v. n. (mædgos) blive emmen.
Mædgosvuotta, -vuoda, ,s. (mædgos) Em
menhed.
Mædke, adj. vedf. -dkes, segnipes, jen til
at gaa. -vuotta, 5. id.
Mædkodet, v. fad. (mædbot) gjore fenbrægttg.
Mædkot, v. n. (mædke) segnipedem feri,
blive sen, sendrcrgtig.
Mædmos, adj. = mædgos.
Mægget, v. n. \) — bægget. 2) = gævvat.
Mæhae, s. Su. Jimrbo tardus et ignavus, et
dovent og udueligt Menneske.
Mæidaset, v. tara. (mæiddet) t Mag semske.
Mæidasuttet, v. fad. (mæidasuvvat) bringe
til at blive femffet cl. beredet.
Mæidasuvvat, -suvam, v. subj. (mæiddet)
blive semstet, beredet.
Mæiddaset, v. transl. (mæiddet) blive semsket,
tage imod Semsking, Beredning,
Mæiddasmættom 1. -mættos, adj. (mæiddet)
ufemffelig, forn ikke let taaer imod Semsiing
eller Beredning. -mættomvuotta, .5, id.
Mæiddet, mæidam, v. a. 1) fundere, pul
såre, stampe, banke: suokkad m. stampe
©r,öb; meiddujuvvum lairre, stampet Lere.
2) cortficere, steigere (corium) semske be
rede (bftnb).
Mæidekættai, 1) car. verb. (mæiddet) uden
at stampe, semske. 2) adj. vedf. -kættes,
ustampet, usemsket. -kættesvuotta, s. id.
Mæiskevarre, n. propr. loe. Navn paa et
Fjeld i Varanger.
Mæiccat, mæiccam, mæiccajim, v. n. =
læ1133at.
Mægger, mæggaran, s. (dial.) = meri&.
Mægadet, v. mom. (mækkot) én Gang bræge.
Mægastak 1. miekastak, -staga, (makkot)
Scolopax gallinago, Gnfelbeffafin, Myrbuk.
Mægo, adv. (mækkot) balans, brægenbe.
Mægodet, v. cont. (mækkot) i Mag holde
paa at bræge.
Mægon, mækkon, s. (mækkot) En, som
brceger meget, som ofte græber (om Bprn).
Mægotet, v.fad. (mækkof) lade bræge, bringe
til at bræge, grcrde.
Mækastak, s. Sv. = mægastak.
Maekkot, mægom, v, n. 1) mugire, balcere,
brcrge (om Kjor, ©jeber, Faar). 2) vagire,
græbe (om Born).
Mækkolas, adj. (mækkot) tilbpieltg til at
brcrge, som ofte bræger, grcrdcr. -lasvuotta,
s. id.
Mækta, s. Sv. = miefta.
Mæladet, v. mom. (mælle) en Gang tage et
Tag cl. ro mcd Styreaare.
Mælastet, v. a. (mælle) gubernare, remi
gare, remi gubernantis ope, ro, styre ved
at stuffe med ©trireaaren »mælle«.
Mæles, mællas, 5. (mælle) 2Cmne til deraf
at gjøre en »mælle« eller Styreaare.
Mælet, v. a. (dial.) — malit.
Mælgad, adj. 1) satis, temmelig: mælgad
buörre, temmelig god. 2) aliquantum spatii,
et godt Stykke (om Afstand)! son læ mæl
gadest, han er temmelig langt, et godt Stykke
borte; son manai mælgadi el. mælgadaggi,
han gik temmelig langt" et godt Stykke bort.
Mælgadas, 5. aliquantum spatii aut
temporis, et godt Stykke, et temmeligt Stykke
(om Afstand), en god Stund (om Tid); dokko
læ mælgadas, det er et temmeligt, godt
Stykke did; mannat, gaa et
godt Stykke bort: 30 son læi cokkadam
dast mælgadas, ba han havde siddet her en
god Stund.
Mælked, adj. Sy. — mælgad.
Mælladubme, -dume,.i\ verb. fe mælladuvvat.
Mælladukkés, -dukkas, adj. (mælladuvvat)
som snart bliver udslidt, übmafet, udkjort.
Mælladuttalet, v. mult. (mælladuttet) bringe
til at blive übfiibt (om flere Ting).
Mælladuttet, v, fad. (mælladuvvat) bringe
til at blive übfiibt gjennem haardt Arbeide.
Mælladuvvat, -duvam, v. subj. duro labore
defatigari, blive übfiibt ved stadigt og haardt
Arbeide, blive übmattet, udkjort (Dyr og Folk),
noites aldeles ud (— sælssot).
Mælle, mæle, s. remus gubernationi aptus,
Styreaare, en kort Aare mcd brebt Blad
lig en Spade, ber brugeS til at styre mcd i
Elvebaad.
Mællo, mælo, s. ansa, §æmpe (= farffo).
Mællot, mælom, v. a. = mælastet.
Mællotet, v. subit. (mællot) i Hast, hurtigt
styre eller ro mcd Styreaare (mælle).
Mælodet, v. co«/. (mællot) i Mag holde
paa at styre eller ro mcd Styreaare (mælle).
Mælostet, v. n. — mæladet.
Mælsket, v. a. Sv. = malsket.
Mæltestet, v. dem. (mælttet) tale lidt over sig,
som snarest tale over fig af SindZforvirring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
