Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mærka.
455
Mælte.
waltetet, v. fad, (mælttet) bringe til at
tale over sig.
Mælttaladdat, -ladara, v. fr. (mælttet) nogle
©ange, nu og da tale lidt over sig,
Mælttalet, v. n. — mælttaladdat.
Mælttelet, v. dem. — mæltestet.
Mælttet, mæltam, v. n. 1) delirare, tale
over sig, tale afsindigt, fantasere. 2) errare,
tage Feil, feile = mæddet; son melti
ovta bogstava, han tog Feil af en Bogstav.
Mænatubme, -turne, 5. verb. (mænatnvvat)
Vesvimelsc.
ach. som er
tilb/Zielig til ofte at besvime. -wzvuotta,
5. id.
Mænatuddat, -tudam, v. fr. (mænatuvvat)
nu og ba, ofte besvime.
Mænatukkés, -tukkas, adj. (mænatuvvat)
som er tilbpielig til at besvime, som ofte
besvimer. -tukkésvuotta, s. id.
Mænatustet, v. dem, (mænatuvvat) lidt, som
snarest besvime.
Mænatuttet, v. fad, (mænatuvvat) bringe
til at besvime, til at daane.
Mænatuvvalas, adj. (mænatuvvat) = mæna-
tukkés.
Mænatuvvat, -tuvam, v. subj. animo linqui,
collabi, besvime, falbe i Afmagt, baane (men
mindre end jamalgget); mænatuvvagoatta
mendo bakka stuovo siste, man begnnder
at besuime i en altfor varm Stue.
Mændde 1. mændda, mænde, mænda, s.pi
stillum butyro faciendo, Kjernestav, Staven
eller Mooren, hvormed ©mør fernes.
Mænno, mæno, 5. fe mædno.
Mænnodakkés, -dakkas, adj. (mænnodet)
som ofte fkrcemmer Dyr ved at kaste Feil
mcd Lassoen og derved gjor dem vanske
ligere at fange (jfr. menudakkes).
Mænnodattet, v. fad, (mænnodet) 1) bringe
til at bære sig faa el. faa ab. 2) gaa an
at bære sig saa cl. faa ab; i svina nuft
mænnodatte (el. mænnodæmest læk), mcd
ham gaar det ikke an at bære sig saaledes ab.
Mænnodet, v. fad, (mænnot) animal pavi
dum reddere laqueo, quo captehir, ad
irritum jaciendo, strcemme Dyr ved Feil
kast mcd Lassoen, bibringe dem den Uvane
at undvige Lassoen, gjøre haandsky; son læ
mænnodam boccuid, han har gjort Rens
dyrene sky for Lasfoen.
Mænnodet, v. n. (mænno) se gerere, trac
tare, habere, bære fig ab, opfore fig, om
gaaes mcd, fare mcd, behandle (jfr. gævatet);
diedakgo mott dama galgak mænnodet?
ved bu, hvorledes bu flal_bære big ab der
med? de ik don satan mænnod rakisvuoda
mielde, Rom. 14, 15; mænnodeket visaset
singuim! omgaaes viseligt mcd dem! æd-
nam viero mielde mænnodet, rette sig efter
Landsens Skik; garraset mænnodet, husere.
Mænnodus, -ausa, s. = mænnodæbme.
Mænnodæbme, -dæme, 5. verb. (mænnodet)
mores, ratio, Adfcerd, Dpfprfel, Dmgjængelfe,
Medfart, gremfærb ; su mænnodæme ja gæ
vatusa havskasam oaidnet, hans Adfcerd og
Opforfel behager mig; i læk dam lakai mæn
nodæmest, man maa ikke bære sig saaledes ab.
Mænnot, mænom, v. n, consternari, laqueum
effugere, blive sky, smyge sig unba for Las
soen: dog.oo mænno, go cuorbes njoaro
stæaje mænnoda, en Ren bliuer fky, kastcr
sig unda for Lasfoen, naar en daarlig Fan
ger gjør den sky ved Feittast.
Mæralagat, adv. (mæralas) maadeligt, maabe=
holdent.
Mæralas, -laga, adj. (mærre) moderatus,
maadeholden, maabelig, afholden, regelmces
fig; m. ællema ællet, fpre et maadehol
bent Liv; bagjelmæralas, umaabelig.
Mæralasvuotta, -vuoda, 5. (mævalas)2Raabe=
lighed, Maadeholdenhed.
Mærbmes, s. Sy. — morbmes.
Mærdastallat, -stalara, v. factit. (mærdde)
bruge Ruse, siste med Ruse.
Mærdde, mærde, 5. nassa, Ruse, Indretning
til at fange Fifk med.
Mærdes, mærddasa, 5. (mærdde) Mmne,
hvoraf man gjor Ruse.
Mærdnjaset, v. tränst (mærdnje) faa Brcet
eller Fold paa fig.
Mærdnje, mærnje, s. (dial.) plica (in ora
vestis, in aure tarandi), ruga faciei,
Brcet paa Kant af Klcrde, paa Renens Are,
Rynke i Ansigtet.
Mærdnjot, adv. (mærdnje)_ Brattet, folbet.
Mæredet, v. n. (dial mæres) blive faa stille,
at man til Wd kan ro mod Vinden.
Mærés, adj. (dial) adeo tranquillus, ut
ven/o adverso remigari possit, saavidt
stille, at man til Npd kan ro mod Vinden
(jfr. loakke).
Mæret, v. n. Sy. = marrat.
Mæretesvuotta, -vuoda, 5. (mæretæbme)
Umaadelighed.
Mæretuttet, v. fad, (mæretæbine) gjøre
umaadeholden, umaabelig.
Mæretuvvat, -tuvam, v. subj. (mæretæbme)
blive umaabel)olben.
Mæretæbme, -tærne, adj. vedf. -te», (mærre)
immodicus, umaabelig, umaadeholden.
Mærgos, merggosa, adj. (dial.) coagulatus
(de lade), skjor, tr)! (om Mcelk).
Mærka, s. Sy. = mierkka.
Mærkalas, -laga, adj. (mærkka) mcerkelig,
mcerkvcerdig.
lidet Mcerke, Brcet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
