Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niääo.
Nawa. 469
>
de vuovtak muttomin navvalek, naar
man er syg, salder unbertiben £aarene af.
Navvalstuvvat, v. n. — navvalet, men bru
ges lun mcd Ncegtelse i Forbindelsen: i
navvalestu (for: -lstuva) = i dato navva
let, det vil ille flippe Haarene.
Navvek 1. navvem, s. Sv. jactura pilorum,
Haarfcrlding
Navvet, navam, v. a.
plukke, asribbe
Haar, Fjcer, pille Smaakviste.
Navvetum, ach’, som har roitet
Haar.
Nawo, navo, s. exterus aedificii angulus,
HushjKne, Husnov.
Neäpai, s. B. = njabai, vix, neppe.
ilegga, adj. Sy. avarus,parcus, gjerrig, nidsk,
Neggastallet, v. n. Sv. (negga) vife sig nidsk.
Negolas, adj. — nægolas.
Neide, s. (didl.) — nibbe.
Neiga, postp. Sv. — njeiga.
Neikaset 1. -keset, v. n. Sv. tremere, com
nioveri, agitari, stjcelve, ryste.
Neikelet, v. a. Sy. inclinare, bøte fremouer,
lüde mcd. helde paa (Kar, jfr. mieiggalet).
Neiketet, v. w. Sy. — neikaset.
Neikko, neiko 1. neikkom, 5. (dial.) negatio,
Negtelse.
Neikkot, neikom, v. a. (dial.) negare, negte.
Geipet, v. a. Sy. (min. us.) svadere, raabe til.
weit, s. B. — nieidda; neidinc, litle ©atter.
Neita, 5. Kn. — nieidda.
Neico, .5. (dial.) = nieidda.
Nekke, s. Sy. servix, Nakke (— niekke);
Nekkui, ach. — nægolas.
Helgar 1. nelgarv, ach. Sv. hungrig.
Neige, s. Sy. — nælgge.
Nelje, num. — njællje.
Neljok, num. H’l). nonnisi quatuor, atene fire.
Nelle, postp. (didl.) — nala.
Nelut, s. = njelut.
Nemma, F. (dial.) — namma.
Nemok, ach. Sv. mollis (de fundo maris
lacuumque), blpd (om IndsF og Havbund)
Neras 1. nieras, adj. praeruptus, steil, brat.
Nerasvuotta, -vuoda, s. (neras) Steilhed.
Nerig, s. = njargga.
Nerppai, ach. vedf. nerppas — nirppas.
Nerre, 5. (dial.) — nadda.
Nerc 1. nerc-kuölle, s. Sy. piscis gibbosus
(dorso laeso), krumrygget Fisk, (som har
faaet Skade i Ryggen).
Nesket, v. a. Sy. = næsket.
Neste, s. Sv. — nieste.
Net 1. nit, adv. B. — nuft; netnet, saa
og faa.
Nete, s. Sy. — nætte.
Neuke, 5. Sv. mobilia quavis minuscula
mulierum, Kvinders Smaasager.
Neunet, v. n. Sv. detineri, div commorari,
opholde sig lcenge, hceftes længe paa et Sted.
Neure, adj. Sy. = nævrre.
Neurre, neure, 5. funiciüus coli, Rokkesnor:
neure bigjat, fætte Snoren paa.
Neusek, s. Sy. — nivsak.
Neuto, s. Sv. cura, Omsorg.
Neutot, v. a. H’v. (neuto) curare, have Om
sorg for, passe.
Neuvvo, s. Sy. — nævvo.
Nevest, 5. B. nurus, ©mgerbatter.
Nevic, s. — megic.
Nevodakkés, -dakkas, adj. (nevodet) til-
bjZielig, hengiven til at formane.
Nevodet, v. cmli. (næwot) holde paa at
formane, at give gode Raad.
Nevoiduttet, v. fad. (nævvo) forsyne mcd
Redstab, Ammunition (— nevvit).
Nevoiduvvat, -duvam, v. subj. (nævvo)
blive forsynet med Redsiab, Ammunition.
Nevolas, -laga, adj. — hamalas.
Nevrudak, -daga, s. (nævrre) Slethed, Ussel-
hed.
Nevus, -vucä, s. dem. (nævvo) Übet Redskab.
Newit, v. a. (nævvo) instrumentis exomare,
copia earum rerum quae ad venationis
usum pertinent instruere, forsyne mcd Red
stllb, Ammunition (— nevoiduttet); n. gænge
bisso-nævoiguim, forsyne nogen mcd BMse-
Ammunition.
Nevvoi, ach. vedf. nevvos, (nævvo) rig paa
Redstab, Ammunition.
Nevvosmattet, v. fad. = nevoiduttet.
Nevvosmet, v. n. = nevoiduvvat.
Ni, adv. B. non (imprimis cum pronomine
conjundum), ikke (iscer i Forbindelse mcd
et Pronomen)’, ni ki, ingen: ni mi, intet;
ni Kalls mt cl. ni koassegen, aldrig.
Niaijes, adj. Sy. liilaris, blid, mild.
Niaket, v. n. Sv. — njäkkat.
Niakket, v. n. Sy. — nikket.
Nibbe, nibe, s. culter, Kniv.
Nibbe, ach. (dial.) — nubbe,
Nida, niddaga, s. contumacia, Trods, Ulydig
hed, @genraabigl)eb.
Nidadakkés, -dakkas, adj. (nidadet) som er
tilbsielig til Trods, Ulydighed.
Nidadet, v. n. (nida) dicto non audientem
esse, trodse, ikke adlyde, handle mod Be-
saling.
Nidark, adv. Sy. temere, übetænlfomt.
Nidastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (nida) nu og da vife fig gjenstridig
og ulydig.
Nidastet, v. n. = nidadet.
Niddo, s. Sv. Odium, invidia, Had, Nid.
Niddo, s. = nida.
Niddodakkés, -dakkas, adj. = nidadakkés.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
