Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Noado. 500 Noaste.
Noadotet, v. a. (noadde) onerare, onus im
ponere, lægge Byrdc paa, belaufe, lcesse
paa; jecas sælggai n. lcegge Byrde paa fin
egen Ryg.
Noago 1. noa be go, adv. quid si, end om?
hvad cm? noago im gavna? end om ieq
ikke sinder det?
Noagokættai, car. verb. (noakkot) nihil
suspicans, üben at have Mistanke til nogen.
Noaidastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. factit. (noaidde) magiam exercere, p»c
Trolddom, hekse,
Noaidde, noaide, s. magus, Troldmand,
Troldkarl, Heksemester.
Noaidde-dietto, -diedo, s. Trolddomskundskab.
Noaidde-ga33e, -ga3e, s. grex daemonum
non aspedabüium, magum adjuvans, et
Selstab af usnnlige Vcesener, som bistode
Troldmcendene,
Noaiddelagas, -gaca, adj. (noaidde) treibe
bomsagtig.
Noaidde-lodde, s, malus genius spede a eis
inäutus, mago ministrans, en usynlig Aand
i Fuglestikkelse, som stod til Troldmandens
Tjeneste og kunde udsendes as denne.
Noaiddelussat, -lusam, r. n. = noaida
stallat.
Noaidde-nisson, s. maga, Tvoldkmnde,
Noaidde-olraai, -olbma, ,5, magus, Troldkarl.
Noaiddevuotta, -vuoda, s. magia, Trolddom,
Troldkunst, Hekseri,
Noaiddolet, v. subit. (noaiddot) i Hast hekse. !
Noaiddot, noaidom, v. a, fascinare, fættc
Troldsiab paa nogen, fortrolle,’ n. gænge
cl. gænge ala, fætte Troldstab paa nogen;
noiddujuvvut cl. noaiddai boratallat, fan
Troldskab paa sig.
Noaides-olmai, s. — noaidde-olmai.
Noaisadet, v. mom. (noaissot) en Gang rugge,
vagge, vralte.
Noaisagattet, v. fad. (noaisaget) bringe til
at rugge, vralte,’ til at faa vraltende Gang.
Noaisaget, v. transl. (noaissot) motu oscil
lante incedere incipere, faa haltende, vag
genbe el. vraltende Gang.
Noaison, noaisson, s. (noaissot) oscillante
motu incedens, oscillator, En, som rugger
eller vagger i Gangen, en Uralter.
Noaisse, s. — noaison.
Noaissolet, v. subit. (noaissot) i Hast eller
I)urttgt rugge eller vagge, vralte frem.
Noaissot, noaisom, v. n. in oscüante motu
incedere, vacillare (de homme claudo),
vagge, rugge cl. vralte i ©angen (som en I
Laaghalt, jfr. suoibbot, skiewot).
Noait-olmunc, s. E. magus, Troldmand.
Noakkot, noagom, v. a. suspicari, alinuid
sperare vel metuere ab aliquo, have Mis-
tanke eller Formodning om noget med Hen
syn til en Anden, mistcenke, tiltro; n. mai
dege (hurid, bahaid), gænge ala, tiltro
En noget (Godt el, Ondt), jfr! lollat.
Noaltta, noalta, adj. claudus, laaghalt.
Noalttot, noaltom, v. n. daudicare, halte,
nære laaghalt.
Noarhan, s. res inuiilis (v. c. animal ener
vatum, securis obtusa etc), en Skrabtinq,
et übfjprt Dyr, en slov, ussel <2ffe etc’
(jfr. norkke).
Noarheldet, v. n. (uoarhan) fjøre med et
usselt Tyr, hugge med en slov offe, arbeide
mcd usselt Redstab (= norketet).
Noarsagattet, v. fad. (noarsaget) hebetare,
aciem obtundere, gjøre stump i Odden, af=
stumpe.
Noarsaget, v. transl obtusum fieri, blive
stump i Odden, afftumpe§.
Noarssat, noarsam, v. a. min. us. pro:
noarsagattet (jfr. nuorssat, nuorrat).
Noarsse, s. gædge-noarsse, Cyprinus Phoxi
nus, en Üben Fisk, >3rekjyte, Gorkjim.
Noarta-mur, s. R. vimen, Vidje,
Noarvvadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (noarwe) fætte Tvcertrce, Tvcrrspiler
paa (flere Ting).
Noarvvadet, r. instr. (noarwe) tignum trans
versarium apponere, forsyne med Tvcertrce,
Tvcerlist, scette Tvcertrce paa, liste. -dästet,
v. subit. id.
Noarwe, noarve, ,3, tignum transversarium,
jugum, cvi affixi sunt ceteri asseres, et
rjoripntalt Tvcertrce el, Tvcerlist paa en DM
eller Lignende. hvortil de andre vertikale
Brceder ere fæftebe og hvorved be sammen
holdes.
Noarwe, s. (diaJ.) 1) phoca, Scelhund.
2) instrumentum flectendo aptum, Redstab
til at boie noget (Ski) med.
Noas, adv. = nobai, se no.
Noastalakkés, -lakkas, adj. (noastalet) som
er til.boielig til at ægge eller hidse nogen paa
noget.
Noastalet, v. cc»?/, (noastet) holde paa at
ægge til noget, hidse paa noget, opfordre til
noget; stullui n. opforbre til Seg; bahai n.
cegge til det Onde.
Noastasakkés, -sakkas, adj. (noastaset) som
let lader sig ægge til noget, hidse paa noget.
Noastaset, v. transl. (noastet) blive ægget
til noget, lade sig cegge, hidse op til noget.
Noastelet, v. subit. (noastet) i Hast cegge,
hidse op til noget.
Noastestet, v. dem. (noastet) saa smaat hidse,
ægge til noget.
wogtet, v. a. immittere, concitare, hidse paa,
ægge til noget, opforbre; bædnagid noastet
boccui ala, hidse Hunde paa Rensdyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
