Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nostet. 504 Nubbe.
Nostet, v. a. Sy. concutere, quassare, ryfte,
skake,
Mottaket, r. rø. Sy. =r nolfahet.
Notkadet, v. cor/t. (notkat) tilstoppe (flere
Ting),
Notkakættai, 1) W)-. verb. (notkat) üben
ot tilnoppe, 2) adj. oebf. -kættes, «til«
stoppet,
Notkaldak, -daga, s. (notkat) noget at til
stoppe med, Middel at tüftoppe med,
Notkalet, v. subit. (nötigt) i Hast tilstoppe,
Notkamus, -musa, s. (notkat) noget at til
stoppe, noget, forn skal tilstoppes.
Notkamættom, adj. (notkat; utilstoppelig,
Notkaset, v. transl. (notkat) öbturari, til
stoppes, blive tilstoppet,
Notkastet, v. dem. (notkat) tilstoppe lidt,
Notkasuttet, v. fad. (notkasuvvat) tilstoppe.
Notkasuvvat, -suvam, v. subj. = notkaset.
Notkat, v. a. obturare, tilstoppe, tildytte, stoppe:
satmin raigid notkat, stoppe Rullene med
Mose; beljid n, tilstoppe Ørene; gænge
njalme n, stoppe Munden paa nogen (jfr.
buoctctot).
Notkatallat, -talam, v. neutr. pass. (notkat) !
tilstoppes.
Notkatet, v. fad. (notkat) 1) lade tilftoppe. ,
2) lade sig tilstoppe, kunne tilstoppes.
Nouvet, v. n. Sy. = nuvvet.
Novkkot, novkom, v. a. (obsol.) legere, völli
gere, sanke sammen,
Novkkot, r. a, = noavkkot
Novta, s. R. = nadÆa.
lovtet, novtam, v. a. = nogatet.
Novva, nova, s. angulus exterior aedificii,
Husnov, ydre Hushjorne.
Nu, adv. 1) ita, saa/saaledes (= null); aito
nu, netop saaledes; nu galgak dakkat, mo
oamak muo dakkamen, bu stal gjere, som
bu fer mig gjore. 2) cumque, som helst,
end ;mi nu lægga dingaid, hvad det end
kan vcere for en Ting.
Nu 1. no, adv. R. sed, men.
Nuät, F. R. = noatfete.
Nubbag, adj. (nubbe) complures (nonnisi sub
stantiva singidari adjundum, (bruges kun
med et Subst, i Singl.) mere end en, abffiUige,
mange; daggo læ nubbag olmus mannam,
her har reist mere end et Mennefke: dabbe
læ nubbag olmus dam gavpuge.st, her er
mer end et Mennefke i denne By.
Nubbadassi 1. -dassi, adv. (nubbe) secundum,
for det andet.
Nubbadest, adv. = nubbadassi.
Nubbastakkés, -stakkas, adj. (nubbastet)
)om er tüboielig til at vanstjotts betroede Sing.
Nubbastet, v. a. (nubbe) negligenter uti rebus
creditis, behandle betroede Ting (Dyr, Barn,
Saab) slettere end egne Sager, Danffjøtte; son
læ nubbastam mv hærge, han har vanskjottet
min Kjoreren,
Nubbastkættai, 1) rar. verb. (nubbastet)
uden at uanftjotte, 2) adj. vedf, -kættes,
ikke vanstjot.
Nubbastubme, -sturne, s. verb. (nubbastuv
var) Forandring,
Nubbastus, -stusa, s. (nubbastuvvat) For
anbring, Omstiftelie: gæn duökken i læk
nubbastus, lac. 1, 17; uubbastusaid i son
dato, han holder ikke af Forandringer,
Nubbastuttet, v. fad. (nubbastuvvat) muiare,
forandre, a?ndre, omdanne, forvandle, stifte:
si nubbastuttek sin amadajoeek, Äatth.’
G, IG; nubbastuttet daid asatusaid, maid
Moses læ addam, Act, 6, 14; saddago
laibbe nubbastuwut"? bliver Brodet for
rändlet?
Nubbastuvakættai, adj. vedf, -kættes, ufør*
anbret, uforwanblet, ensformig.
Nubbastuvvalas, adj. (nubbastuvvat) for
anberlig; n. dalkke, foranderligt Veir.
-lasvuotta, s. id.
Nubbastuvvamættom 1. -mættos, adj. ttfor=
anberlig. -mættomvuotta, s. id.
Nubbastuvvat, -stuvam, v. n. = nubba-
ZNivvut,
Nubbastuvve, adj. føranberlig, omffiftelig.
Nubbastuwut, v. suhj. (nubbastet) 1) i))?
-midari, forandres, unbergaa Forandring,
forvandles, stifte: bæivas galgga nubba
stuwut sævdnjaden, Act. 2, 20; su varak
æi læk nubbastuwum, Hans Udfeende er
ikke forandret, 2) negligenter curari, van
stjottes,
Nubbas, -bbaca, s. dem. (nubbe) 1) allus
minor, en üben anden, 2) adj. = nubba».
3) alüer comparatus, diversus, dissimilis
(melior) anderledes d : bedre; dal must læ
nubbas rængga go dimag, nu har jeg en
anden, bedrc Dreng end tfjor.
Nubbe, nam. ord. et adj. secundus, alkis,
alter, den anden, næfte; nubbe bæive, næfte
Tag; æle dærvan nubbe gavnadæbmai!
leu vel til næfte Gjensyn! nubbin sanin,
med andre Ord: i læk ractestes mutto
nubbe vulus, han er ikke fin egen Herre
men under en anden: nubbe — nubbe, den
ene — den anden: nubbe vuoro nuft, nubbe
vuoro natt, den ene Gang saa, den anden
Gang faa; davdda læ dakkam su nubbe
olmucen, Sygdommen har gjort ham til et
andet Menneske: si eelkke nubbe nubbai,
de sagde til hverandre: rakisen si adnek
nubbe guoimes, be elske hinanden.
Nubbek, adj. plur. (nubbe) alii, nmnulli,
andre, nogle: nuddel - nubbek, alii-alii,
nogle — andre: nubbek bottek, nubbek
vulggek, nogle komme, andre reise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
