Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Noske.
503
Nonda.
>
Nondas, adj. — nuondas.
Nono, adj. B. = nana (nanos).
kloppa, s. H’v. = snuop.
Noppal, s. obturamentum, en Prop.
Noppestet, v. a. Sy. = nappet.
Noppo, adj. Sy. — nompo.
Noradet, v. co«/. (norrat) i Mag putte, Nyve,
paffe sammen.
Noras, norrasa, s. Os femorale, Saarben paa
Dyr og Mennesker-, noras-oaivve, den tykkcste
Ende, Knuden afLaarbenet; norrasak, plur.
pedes, Jobber; gæse norrasidad coakkai!
lag Venene til dig!
Norastästet, v. dem. = norastet.
Norastet, v. dem. (norrat) lidt, som snarest
putte, pakke sammen.
Noratatte, ach. (normtet) forn lader sig putte,
pakke sammen.
Noratet, v. fad. (norrat) 1) labe putte, styve,
paffe sammen, 2) lade sig putte, styve, paffe
Rammen.
Norbbat, norbam, v. n. — nuorbbat.
Norda, adv. (dial.) (norddat) per intervalla,
stMis: dat hoalla nu n. han taler faa
ftøbui§.
Nordadakkés, -dakkas, adj. (nordadet) pe
tulcus, pugnax, som er tiiboielig til at
stode, puffe Folk, slagsbroderagtig.
Nordadet, v. recipr. (norddat) stode hinanden,
ftøbe nu og ba; jos guttege vagjol bæiveg,
de i son nordad jeSas, Joh. 11, 9.
Nordadet, v. mom. stode en Gang, puffe;
nordädim gædgai juölggam, jeg ftøbte
min Fod mod en ©ten; nordadi nibe su
raddai, han stsdte ham Kniyen i Brystet.
Nordan, norddan, s. (norddat) pistillum,
Indretning til at stode med, Morterstang;
saltte-nordan, Saltmorter.
Nordastet, v. a. (norddat) pellere, ferire,
trudere, ftøbe, puffe, ramme, styrte (jfr. hoi
gadet); ja si valdde su ja nordastegje
su vidnegarde olggobællai, Matth. 21,
39; cuoldaid ædnami nordastet, ramme
Pccle i lorden; gonagasa truvno alde
normtet, ftøbe en Konge fra dronen.
Nordatallat 1. -hallat, -talam, -halam, v.
neutr. pass. (norddat) faa Stßd, blive
ftøbt, ftøbe fig; jogo nordatallik? fik du
©tøb, ftøbte du dig?
«oräatet, /aci. (noi-ääat) 1) lade stode
2) lade sig Dde, vcere muligt at stjZde.
Norddahuvvat, -huvam, v. n. = norddaset.
Norddalas, adj. (norddat) som ofte stoder.
Norddasaddat," -sadam, v. fr. (norddaset)
faa ©tøb paa flere Steder el. ftere ©ange.
Norddaset, v. n. (norddat) feriri, laedi, of
fendi, faa Stod, stode sig. blive ftpbt, puffet,
blive fornærmet (jfr. suocasuvvat); læm
oaive vuößwi, jeg har faaet
et paa Hovedet.
Norddasustet, v. dem. (norddasuvvat) faa
et übet Stod, stode sig lidt,
Norddasuttet, v. fad. (norddasuvvat) ftøbe
(— nordastet).
Norddasuvvalet, v. si/bit, (norddasuvvat) i
Hast, pludselig faa et Stod, stode fig.
Norddasuvvat, -suvam, v. subj. = norddaset.
Norddat, nordam, v. a. trudere, ferire, stode,
puffe; oaives gædge vuöstai n. stode sit
Hoved mod en Sten.
Norga 1. Norja 1. Norje, s. Norvegia, Norge.
Jordan, s. — noarhan.
Norkagattet, v. fad. (norkaget) obtimdere,
ffjcemme ud, gjøre fløo (offe, Kniv),
Norkaget, v. transl, (norkas) oltusimi fieri,
blive udstjcemt (Kniv, jZ)lfc).
Norkan, s. = noarhan.
Norkas, adj. (kun eneft.) obtusus (culter,
securis), enervatus (jumentum veliiadare),
übffjæmt, slov (Kniv, Me), übfjørt, trceg
(Kjoredyr); jfr, noarhan.
borketet, v. n. — noarheldet.
Norkkat, v. a. — nötigt.
Norkke, norke, s. 1) animal brevibus cor
nibus, vir liumili statura, et korthornet
Dyr, en koitvoksen Mand. 2) jumentum
ignavum, culter vel securis liebes, et trcegt
Kjoredyr, übffjæmt eller Kniv (jfr. noar
han).
Norrad, v. a. R. — norrat. _
Norrasuvvat, -suvam, v. subj. (norrat) co«
-stipari, condensari, blive sammenskyvet,
dynge sig paa hinanden; jiegija læ nor
rasuvvam bajalagai, Isen har banget sig
sammen i Sag.
Norrat, noram, v. a. 1) inserere, congerere,
stipare, putte, styve, stikke ind i, dynge
sammen. 2) se obtrudere, trykke, pakke,
klcenge sig ind paa (= nirrat).
Norres, 5. Sy. coxa, Hofte, Hofteben.
Nörri, adj. vedf. noris, (obsol.) suUratus,
fortørnet, stodt paa.
I Norro, s. (dial) — noddo.
I Norsse, s. (dial) — norres.
I Nortas, adv. = nuortas.
i portela«, adj. — nuortalas.
Nortetet 1. nortotet, v. a. Sy. — nordastet.
Norto-kedke, s. Si\ lapis affendiculi, Au-
stodssten.
Norce, s. Sy. == norres.
Norvve, s. = noarvve.
Nos, adv. — noas, nobai.
Noskaset, v. tara. (nosset) i Ntag, langsomt
udstode Knurrelyd, knurre.
Nosket, v. n. fremere (de cane ante latra
tum), übftpbe Knurrelyd, knurre (om Hunden
for den bjæffer), jfr. harrit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
