Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rasta 560 Rättä
lakai rasta, det er ikke muligt at flippe over;
botki badde rasta, han sled Vaandet tvcers
af; soabbe manai bænta rasta, Staven mk
tvcers af.
Rastadallat 1. -daddat, -dalam, -6362111, v.
cc»?/. fcette over, tvcers over, gaa over (om
flere).
Rastanet, v. n. (rasta) komme over, ioærs over,
Rastas, -ca, .5. dem. = rastes.
Raste, n. prqpr. rir. Erasmus, Rasmus.
Rastes, rasta, s. turdus, Trost, Kramsfugl;
gædge-rastes, Stenfmcet, Stendulp.
Rastetet, v. a, Sv. = rastidet.
Rastidästet, v. suhit. (rastidet) i Hast fætte,
fare over.
Rastidatte, adj. (rastidattet) som kan fares
over eller scettes over; jokka i læk rasti
datte, man kan ikke fætte over Elven.
Rastidattet, v. fad, (rastidet) 1) lade scette,
fare over. 2) oære muliat at fætte over;
dabe i rastidatte, her lader det sig ikke
gjpre at fætte over.
Rastidet, v. a. (rasta) trajicere, transire,
fætte over, fætte tvcersover, gaa over; rasti
det joga, fætte over en Elv; daggo læ
rastidam sagje, her er OvergangZstedet.
Rastit, v. a. (rasta) 1) traducere, fætte (noget)
over, fore, flytte tvcersouer, Bære toær§ooer.
2) (obsol.) iterum mulgere, mælfe paanpt.
Rastus, -stuca, n. propr. rir. Erasmus,
Rasmus.
Rasaiduvvat, -duvam, v. subj. (rassai) Japi
dosum fieri, blive uret, fuld af Ure, blive
stenet.
Rasaset, v. aestim. (rasse) anse for svag,
holde for at vcere altfor svag.
Raset, adr. (rasse) svagt.
Raskalet, v. a. (rasko) prosternere, evertere,
fcrlde. kaste overende med Smceld (en lang
Gjenstand (= raggalet).
Rasketet, v, n. (rasko) falde overende (om
en lang Gjenstand),
Rasko, s. = ratto.
Rasko, .3. res huga et gracilis (r. c. arlor,
homo), en lang, smal Gjenstand (langt Trce,
langt Menneske).
Rasodet, v. cont. (rasso) holde ved med surt,
koldt og raat Veir.
Rasosmet, r. n. (1-3880) — rassot.
Rasotet, v. n. H, pluere, regne.
Rasotattet, v. fad. Sv. (rasso) lade regne, z
s. tradus montanus lapidosus,
uret Fjeldstrcekning, Hpifjeldstrcekning bedcekket
med Ur el. meget stenet.
Rassai, adj. vedf. rassas, (rassa) lapidosus,
uret, fulb af Ure. -ssaivuotta, 5. id.
Rassanet, r. n. (rasse) = rassot.
Rasse, rase, adj. oebf. rases, inßrmus, fra
gilis, tener, fvag, skrobelig, veg, ffjør ’(jfr.
hægjo); væketeket dam, gutte læ rasse
oskostes, Rom, 14, 1; dak lattok rub
masest, mak orruk rasemussan, be Lemmer
paa Legemet, som synes at vcere de skrpbe
ligste; kellet div akaidædek guim nuftgö
raseb belin, 1 Pet. 3, 7; 1-3886 son læ
baka gillat, han er daarlig til at taale Hede.
Rassevuotta, -vuoda, 5. (rasse) Svaghed,
Skrpbelighed, ©fjprf)eb.
«255«, raso, 5. 1) tempestas molesta, friqida,
surt, koldt og raat leirlag; rasoid dakkat,
blive folbt, surt Veir; rasoid doallat el.
adnet, holde ved mcd furt, koldt Veir. 2)
pluvia, nimbus, Regn, Styrtregn. 3) (dial.)
fossa, Groft.
Rassodet, v. a, (rassot) gjore svag, svagere,
ffrøbelig, skrobeligere. -dästet, v. dem. id.
«25501, adj. oebf. rassos, (rasso) 1) forn
ofte har surt, koldt og raat Veir; 1-58808
cakca, en HM med stadigt surt og koldt
Veir. 2) Sy. pluvius, regnfuld.
Rassolet, v. dem, (rassot) blive lidt svag,
strobelig.
Rassot, rasom, v. n. (rasse) infirmum fieri,
delyditari, blwe svag, firobelig, skjor.
Rassot, rasom, v. w. (rasso) blive smere og
koldere i Veiret.
Rates, rateca, s. dem, (ratte) en üben Trcrgt.
Ratkeset, r. n. luxari (de nervis) forstrcekkes
(om Sener).
Ratkotet, v. a, Sy. nervum lu.xare, for
strcekke en Sene.
Ratta, rada, s. (rattat) fragor, strepitus,
Brag, Skrald; dierbma ratta, Tordenbrag.
Ratta, rata, s. (AU. rattai) germen, Spire,
Nyskud, Vraad (af Grces og Korn); rattai
læ arvve buörre, for Nyfkuddet er Regn
god (jfr. urbme, übmol, snuötte).
Rattai, adj. uedf. rattas, (ratta) rig vaa
Nyskud, fuld af Braad.
Rattaidustet, v. dem, (rattaiduvvat) blive
lidt rigere paa Nyfkud, Braad.
Rattaiduttet, v. fad, (rattaiduvvat) gjpre rig
paa Nyfkud, Braad.
Rattaiduvvat, -duvam, v. subj. (ratta) blive
rig paa, fuld af Nyfkud, Vraad.
Rattak, s. Sy. piscis dissedus et aere sic
catus, en flcekket og tørret Fist.
Rattalet, v. n. tumultuari, stoie, husere.
Rättamus, -musa, 5. (rättat) noget, som skal
el, kan sprcettes op.
Rättäsaddat, -sadam, v. fr. (rättäset) gaa
op i ©jammen, rakne op (flere Steder el. om
flere Ting).
Rättäsattet, v. fad. (rättäset) bringe til at
gaa op i ©pmmen, til at rakne op.
Rättäset, v. n. (rättat) sutura resolvi, gaa
op i ©pmmen, rakne op, -sästet, v. dem.
id, (jfr. sirgijat).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
