Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rokka 580 Konk
Rokka, roga, s. adiilta phoca mas, en fulb=
»offen Hansoel.
Rokkadak, -daga, s. (rokka) Skindet af en
fuldvoksen Hansa,’!.
Rokkadalakættai, 1) car. verb. (rokkadal
lat) üben at bede. 2) adj. vedf. -kættes,
übebet.
Rokkadalatet, v. fad. (rokkadallat) lade
bede, tilbede, dyrke.
Rokkadallalas, adj. (rokkadallat) som ofte
beber.
Rokkadallalet, v. subit. (rokkadallat) som
fnareft bede.
Rokkadallam, .3. verb. (rokkadallat) Beden,
Bøn; dalwalkt ibmela rokkadallamin,
Lue. 2, 37; go son læi likkam bajas
rokkadallamest, Lue. 22, 45.
Rokkadallam-viesso, -vieso, 5. Bedehus.
Rokkadallat, -dalam, v. a. (rokket) precari,
rogare, colere, bebe, udbede fig, tilbede, dyrke;
r. gæstegeu maidege, übbebe sig noget af
nogen: rokkadalai must girje, han bad
mig om en Bog: ovta bæive mai]edæme
son aldsesis rokkadalai, han übbab sig en
Dags Frist; epet di diede, maid di rok
kadallabetet, Matth. 20, 22; adde juökke-
gutte dust rokkadalla, Lue. 6, 30;
mi læp. boattam su rokkadallam varas,
Matth. 2, 2: si rokkadallek bærgalagaid
ja æppeibmelid, de tilbede Djcevle og Af
guber; son rokkadalai muo doptet lusas,
han bad mig komme til fig (jfr. adnot,
bivddet, ravkkat).
Rokkadalle, s. pers. (rokkadallat) Beder,
Stilbeber; dak duotta rokkadallek galg
gek rokkadallat ace vuoiijast, Joh. 4, 23.
Rokkadus, -dusa, s. precatio, modus pre
candi, Beden, Von, Viaade at bede paa (jfr.
rokkus); alelassi du muitostam anam
rokkadusaidam siste, jeg ihukommer dig
altid i mine bønner; vanhurskes olbmu
rokkadus vægja ædnag, en retfærbig Mands
BM formaar meget: rokkadus, go olmus
aiggo vuölgget girkkoi, en Maade at bede
paa, naar man vil gaa i Kirke: rokkadusak
stuora basidi: advent-rokkus, juovlla-rok
kus etc, Bonner paa de store HKtider:
Advent-BM, §ule=%n etc.
Rokkahet, v. a. = rokkatet.
Rokkallat, -kkalara, v. a. = rokkadallat.
Rokkas, -kkaca, s. dem. (rokke) en lille,
fjcer Afleden.
Rokkatak, s. Sv. rangiferorum cachexia,
Svmdsot hos Rensdyr (= suddatak).
Rokkatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (rokkatet) nu og ba scette efter, jage ester.
Rokkatästet, v. mom. (rokkatet) en enkelt
Gang scrtte efter, ile ester.
Rokkatet, v. a. sectari, persequi, fætte ester,
ile efter, springe, jage efter; ised gocoi bæd
nagid rokkatet boccuid, Husbonden bøb
Hundene scette ester Rensdyrene,
Rokke 1. rokkje, s. defunctus, beatus, mi
sellus, Afleden, Afdod, Salig, ©taffel (jfr.
ravkke); ædnam rokke, min salig Moder.
Rokkel, s. dolabra, KrumlMel (jfr. hæval)
Rokkelastet, v. a. (rokkel) dolare, hMle
med KrumyMel.
Rokkeles, s. Sy. = rokkadus.
Rokker, _s. Sy. = rokkel.
Rokket, v. a. Sy. ~ rokkadallat.
Rokkolas, adj. — roakkales.
Rokkolet, v. a. Sy. = rokkadallat,
Rokkolvas, s. Sy. = rokkadus.
Rokkot, rogom, v. n. Ira incitatum latrare,
fremere, gjø stcerkt, ilbgjø, give Hals, pruste
af Vrede; boaco rokko olbmu vuöstai, go
baddai valddujuwu, Renen pruster mod
Folk, naar den tages i Baand.
Rokkus, s. preces, Søn; iMedes ja ække
des r. Morgen- og Slftenbøn; rokkus-girje,
BMnebog (jfr. rokkadus).
Rokkusas, -saga, s. dem. (rokkus) liden
kort Bon.
Rokohet, v. n. Sy. exhalare, dunste, stige
op som 9?øg.
Rokotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. (roakotet) hcegte sammen (flere Hcegter).
Rokta, rovta, s. (dial.) puls, ©røb.*
Rokcet, v. n. Sy. exarescere, exhaunri, ud
tprres, übtømmeå.
Rokcetet, v. fad. Sv. (roköet) exhaurire,
evacuare, übtømme.
Rokcitaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. (rokcitet) lade ffrumpe (flere Ting).
Rokcitet, v. fad. (roakce) rugosum facere,
in rugas contrahere, lade skrumpe, bringe
til at skrumpe, skrukke sig.
kvisut, -Kuba, F. audax, Vovehals, som er
djcerv i al fin Fcerd.
Romar, adj. Sy. praescius, forevis.
Romaset, v. aestim. (robme) anse for fæl,
styg, uskjjsn.
Romat, -maha, s. (robme) en fæl, ftrig En.
Lome«, adj. fe robme.
Romohallat, -halam, v. a. (dial.) loquendo
midcere, vi aliquid obtineatur, snakke nogen
rigtig tilpa§ for at opnaa noget.
Rompo, s. Sy. truncus sive tigillum, in quo
in frusta carnes aut aliae res concidun
tur, Huggestabbe.
Romsa, norn. propr. loe. Tromsø: R. vagge,
Tromsdalen: R. nuörre, Tromspsundet.
Romsås, ach. = ramsas.
Ronk, s. Sy. 1) rangifer vedarius annosus,
gamme! %(reren. 2) voracitas, Fraadseri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
