Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sara
Sanar. 607
Saijar, sagqara, s.poenitentia, Ruelse, Anger;
sagqara dovddat, føle Ruelse (jfr. gättam).
Saqardattet, v. fact. (sai]ardet) bringe til
at fortryde, til at føle Ruelse.
Saijardet, v. n. (saijav) vehementer poenitere,
fortrnbe, træge paa, føle Ruelfe el. megen
Anger over noget (jfr. gattat); son jami
saijardkættai, han bøbe uden at føle Anger.
Sarjardæbme, -dæme, s. verb. (sai]ardet)
Ruelse, Anger (jfr. gättam).
Särjäs, sägqäsa, s. (sägqä) Wmne til Ind
retningen sägi]a.
Säi]äs, sägriäsa, adj. vedf. sagqa, (sägi]ät)
liquefactus, glade vacuus, fri for Is og
©ne (ved Varme), optinet; dal læ låse
säi]äs, go bivval læ, nu er Vinduet frit
for Is, fiben det er mildt; sägrjä litte
galgak valddet, du skal tage et Kar, som
er frit for Is.
Säijäsvuotta, -vuoda, s. (säi]äs) Frihed for
Is el. ©ne, optinet Tilstand.
Särjäs, sägqäsa, s. petigo, scabies, Alpe,
Udslet paa Kroppen.
Saqqa, norn. propr. loe. Senjen; 8. suolo,
©enjenø.
Sapal, sappal, 5. Vida cracca, L. Musecrrt.
Sapan, s. Mus, Mus; godde-sapan, Le
menne; ruksis 8. Arvicula rutilus, røb=
brun Markmus.
Sapanas, -naga, 5. dem. (sapan) üben Mus.
Sapan-gillar, 5. musdpula, Musefcelde.
Sapan-njuolla, -njuola, s. mucro exstans de
extremitate pellis cruris rangiferini de
glupti, en ©nip som stikker ud fra et afflaaet
©linb af et Rensdyrs Fod, en Haartip mellem
KlMerne.
Sapan-coavgje, -coavje, s. Navn paa Rcev,
som har Musens Farve under Bugen.
Sapas, s. plur. sappasak 1. sappusak, inte
stina tenuia, de smaa krogede %arme; sap
pasid Suoggot el. dakkat, renfe Tanner.
Sapastet, v. a. ultro dtro ire investigandi
causa, perscrutari, gjennemkrydse, gaa hid
og did for at opføge noget; s. baike, gjennem
krydse et ©teb.
Sapkelet, v. a. Sy. — savkkalet.
Säplig 1. saplenk, s. R. — sapan.
Säppad, adj. t)ebf. -säppis 1. -ppades, (sappe)
bilis colorem liabens, blaaagtig, galdefarvet.
Säppai, adj. t)ebf. -ppas, (sappe) biliosus,
suculentus, fulb af Galde, saftfuld; säppas
muovje, faftfuldt Sær.
Säppaivuota, -vuoda, 5. (säppai) Saftfuldhed
Sappar, s. se sabar.
Sappar, s. Sy. penis, membrum genitale
quadrupedum.
Sappatet, v. a. Sv. insusurrare, hviske.
Zappe, s. 1) Galde. 2) Saft:
Beersaft. 3) ?>a, Vrede.
Sappe, F. panniculus, quo peUibus s«bi
gendis aqua inspergitur, liden Klud til at
stryge Band paa ©linb under Garving.
Sappeg, 5. Sy. — særgge.
Sappehak, s. plur. calcei Lapponici, scapis
longis instructi, Komager eller LappestMer
mcd lange Skaft.
Sappek, s. Sy. — savek.
Säppodattet, v. fact. (säppodet) gjøre blaa.
Säppodet, v. n. — säppot. -dästet, v.
dem. id.
Säppodkaettai, adj. vedf. -kættes, (säppo
det) immaturus, nondum lividus (de ba
cis), som ei er bleuen blaa, umoden (om
blaa Beer): sappodkættes muörjek, umodne
Beer.
Säppot, v. n. (Sappe) livescere (de membro
percussione livescente), blive mørleblaa, faa
blaat, galdefarvet, unberløbet Blod.
Säppueld, adv. R. in promptu, til Haande,
forhaanden.
Sappus, 5. Sy. — sapas.
Sapsam, s. R. se sauc.
Saptatet, v. n. Sv. sufocari, kvceles (om
Fisk i tilfrossent Vand).
Sara, mom. propr. Lappisk Slcegtsnavn.
Sara, sarraga, s. (sarrat) res inchoata, for-
MK/w nondum adepta, noget ille fuldt til
bannet eller fuldskabt, som man blot har
begyndt paa.
Saradet, v. cont. (sarrat) i Mag optrevle,
fønberflænge.
Saraduwat, -duvam, v. subj. (obsol.) rima
affid, faa ©pæl.
Sarahas, -hasa, 5. (sarrat) — saratas.
Sarak, saraka, 5. cervus rangiferinus
minor, qui majores timens non audet
feminis appropinquare, mindre Renokfe,
som af Frngt for de ftørre ikke tør lomme
til ©imlerne, Bilpber (jfr. cuoåfte).
Sar-akka, 5. mytliol. (sarrat) dea, quae fe
tuum curam lidbebat, Navnet paa den
Gudinde, fom Lapperne og isoer deres Kvinder
tilbabe. ©aralla førgebe for, at Barnet i
Moders Liv og Fosteret hos Dyr trivedes
og biet) føbt friskt til Verden.
Sarastet, v. dem. (sarrat) lidt, som snarest
optrcevle.
Sårat, saraha 1. -ka, s. = sarak.
Saratak 1. -hak, -tåga -haga, F. (3911
optræolet Knippe af Rensdyrsener.
Saratatte, adj. (saratet) som kan trcevles
op, optrcevlelig.
Saratet, v. fact. (sarrat) 1) labe optrcevle.
2) kunne optrawies.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
