Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sarda. 608 Sarja.
Sardas, -daca, s. dem. (sardde) 1] Uten
Strimmel. 2) übet Zibben.
Sardde, sarde, ,5, 1) taema, Strimmel. 2
costa. Stuften (jfr. sargge).
Sarddit, v, a. (sardde ’stille, sfjcrre fra bin
anden Ribben, ffjcere i Strimler.
Sardnai, adj. oebf. -dnas, sardne] loquax,
snaksom, pratfom, fnaSefaq. -dnaivuotta,
s. id.
Sardnaiset, r. n. — sarnastet.
Sardnaisægje, s. pers. (sardnaiset) loquax,
gamtkts, Snaffer, Krater.
Sardne, same, g, sermo. oratio, 50////0.
Tale, Prcrdiken, Foredrag; mon læm oappa
mættorn sardnam siste, 2 dor. 11, 6.
Sardnedet, v. n. ’sardne contionari, tale,
præbife; sane sardnedet, pnxbife Drbet.
Sardnedægje, s. pers. (sardnedet’ Vr.rdi
fant, Taler! bftftas bivra sardnedægje, Mad’
præbifant.
Sardne-olmai, -olbma, s. Prcrdikant,
Sardne-stuollo, -stuolo, s. Vr^dikenol,
Sardnok, adj. Sv. (sardnot non dictus,
uomtalt.
Sardnolas, adj. (sardnot) loquax, som orte
taler, snaksom, -lasvuotta, ,5, id.
s. verb. (sardnot) sermo, Talen,
Tale sardnomest heiti, han boldt op at
tale; gin Bardnom galgga læt, M,’i:!v ’~ 37.
Sardnomassi, adv. .sardnot) sermone dignus,
at tale om, vcrrd at tale om; im læk læmas
s. buöcce, jeg har lkke t\xret faa )X)<\, at det
er at tale om.
Sardnom-giella, -giela, s. Talesproa,
Sardnora-läke, -lage, s. Talebrua, "
Sardnom-loppe, -love, ,5, Talenibed,
Sardnomus, -musa, s. sardnot} noget at
tale, noget at tale om, noget at ftge; lægo
sardnomus gæstege vela? har nogen mere
at tale om? i læk æmbo mikkege sardno
musaid, der er intet mere at tale" om.
Sardnom-vuökke, -vuöge, s. Talcbnia,
Sardnot, sarnom, v. a. loqui, tractare. Tale,
sige, handle om; mon daihe maid di galgga
betet sardnot, Matih, 10, 10; gutte illa
sati sardnot, Mare, 7, 32; son sardpo
bahaid mv dirra. Mare, 9, 30; si sardno-
gotte gutteg guiminæsek, Luk, 4, 36;
buörebussi sardnot gænge, tale nogen til
rette; maid son sardno? hvad ftaer lianY
njalgga njuokcamin sardnot, fmifa; man
birra sardno 6»! bakkom? hvorom banbler
det Bud?
Sardnoteke, adj. Sy. vneffaoiUs, uubfigelig.
Såre, s. Sy. furca. .vtlnpe, ©affel.
Såret, sarab, ?•. n, fdiad.) = saddat.
Såret, v. a. Sv. = sarrat.
Såret, v. a. Sy. findere, klove.
Sargaldak, -daga, s. sargge; l) romus
cormts rongiferini, Ic:,:,z raa Senene
©oni , 2 ’,-,;. Sntt, Indinit i Ne^
nené (örc ,
Sargalt, s. >>, sargalt mesak, peüis miuli
rangiferim riUosa. (aabbeiti Nei’kalre^ind,
Sargastak, -staga, s. Hnea, rima.
Streg, Birne, Sfaar, Nids; sargastagaid
brage Streget, Smier; sargastagai
mielde gurgadasaid gallet, [frire IBtniex
ener Stræaer [jfr. ,
Sargastet, v. a. sargge) incistfram facere,
ajcre et enfelt Snu, Inrinn, rirv.
sarggot); nibin sargastet bælje, %yttt et
Jjnbfmt l Cret mcd en Aniu.
Sarges, sargga, ,5, = sargge.
Sarget, r. a. Sy. dissecare, ffjærc I’onder,
Sargga, sarga, s. (äial.) siJva perdensa.
tvTtrofien, neppe gjennemtrænaelici 3kov,
Sarggai, a.dj. oebf. -9923, [sargge ramosus
(de cornibus rangiferorum), arenet, taaaet
(cm Senene Horn), -ggaivuotta, s. id.
Sarggasaddat, -sadam, v. fr. Barggaset
faa flere Ind’nit eiler Nids,
Sarggasattet, v. fact. sarggaset" — sarggot
Sarggaset, v. transl. sargge’ ineidi. iiid
suram acdpere, ’a.’ gnbfnit, NidZ,
Sarggasuttet, v. fact. sarggasurvat) =
sarggot.
Sarggasuvvat, -suvam, v. n. = sarggaset.
Sargge, sarge, s. 1) incisura, Snu," o
fnü i Stenenå £>re), Jtløft. 2 ramus cornus
ro.’hg<r~r : , Tinde eller Taaae, ©ren
de orerne paa fHenborn’, Strimmel, Sfipe;
eoaiwe-sargge, ; gages-sargse
el, sardde, Sabmeliftrimmel; laibbe-sarsge,
Sr^bfEioe.
Sargge 1. sarkke, sarge, s. — gages, Vadmel,
Sarggéstet, v. a. = sargastet
Sarggit, v. a. (sargge’ /<?/// incisuram
facere, gjøre ei enfdt Indsnit, 9tibå (\h.
sarggot).
Sarggo, sargo, s. = sargge; sarggo-oaiwej
’’>.’– meto mangegrenebe Horn,
Sarggoladdat, -ladam, v. intens, (sa^ggolet]
i Han giere nogle dnatiae ei. Nids,
Sarggolet, v. stant, (sarggot) i Has: gjøre
gnbfnit, ribfe.
Sarggot, sargom, v, midt, sargge gjøre
flere) Indi’ni:, Nids, ri’pe,
Sargodet, v. 5,’////, [sarggot) i ’Mag gjøre
3fnbfnit, ribfe.
Sargotatte, adj. saigotet) i’om fan aioree
i,
Sargotet, /’, fact. (sarggot] 1) lade gjøre
gnbfnit i, 2) funne inittes i.
Sarhka, s. (dial.) eifjorte (= Sy. sark 8).
Sarjadet, v. a. sarje; vidnerare. saare, til
feie 3aar, fønberfiænge (jfr. hawadtt ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
