Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sarva
parte trionum, fire Stjerner til Venstre af
Karlsvognen.
Sarva-alddo, -aldo, s. cerva, Hind,
Sarves, sarvva, s. cervus rangiferinus non
castratus, en uffanren Rensdyrokfe.
Sarvvagas, -gaga, 5. dem. (sarva) üben
Hjort. Gig.
Sarvva-jægel, -jækkal, s. species lichmis,
stor, gran Mose,
Sarwaskat, -skada, ,5, (sarva) Huden af en
uffaaren Renokfe. -skadas, s. dem, id.
sarvv2s, -vvaca, F. (Bai’vLB) en liden
uskaaren Renokse.
Sarvvet, _v. n. (sarves) Sy. rangiferos ad
missarios s/bi comparare, forsyne sig med
ustaaine Nenokfer.
Saska 1. saskad 1. saskera, 5. H’. saltus,
imprimis, aui ambobus pedibus simul fit,
Hop, Sprang.
Saskad-jape, s. Sy. annus intercalaris,
©fubaar (= gargasjakke).
Sasket, v. n. Sy. satire, tdroque pede con
nexo satire, hoppe med begge Fodder sammen.
Sasne, H. 1) s. petlis depilata, et Skind,
hvoraf Haarene ere borttagne. 2) adj. ali
quantum crudus, viridis, raaagtig.
Sasnek, 5. Sy. femoralia ex ahäa facta,
Bukser af Ekind.
Sassa, sasa, sufftxum, quo affinitas quae
dam nondum juncta significatur, Afled
ningåenbelfe, ber betegner det bestemte, men
endnu ikke indgaaede Slcegtskabsforhold;
vivvasassa, tilkommende Svigerson ; mäkka
sassa, tilkommende Svoger.
Sasse, s. K,. manica, 2Ærme paa Klceder.
Sasta 1. sastak, s. Sy. lignum sive tigillum,
quod collo rangiferorum interdum alli
gatur, in quo possessoris nomen inscribi
tur, et Trcestykke, forn unbertiben binbe§ til
Senene Hals, mcd Eieiens Navn paaskrevet,
Sjælbebaanb af Trce.
Sastadak, -daga, .3. — sasta.
Saste, s. (dial.) = sasne,
Sasti, adv. Sy. = rouvo.
Satan, s. satanas, Satan.
Satas, adj. se sattes.
Sätetatte, adj. hattet) mulig.
Satolagaå, -lagaca, s. dem, (satolas) en liden
Skndsgut.
Satolas, -IaZI, adj. s. (satto) vecturam fa
ciens, En, som skydser, Skydsgut.
Satostallat, -stalam, v. n. a. (satto) vectu
ram facere, gjøre Skydsreise, übfpre en
Skuds, stydse; gudek ouddal legje sato
stallam su el. svina, de som for havde
ffribfet ham.
Satostet, v. n. a. — satostallat,
Satto
Satos, -toca, s. dem, (satto) üben, kott
©fi;b§; srnavva satocid dakkat, übførc
SmaasiydZ.
Satta, conj. Sv. = satte.
Sattas, adj. fe sattes.
Satte 1. sattefal, satteson, conj., modo, si
modo, om bare, dersom hm; galle mon
boaftam, satte astam daihe dærvas lægam,
jeg stal no! komme, om jeg bare faar Tid
eller er frisk; galle mon væke buvtam,
satte fal dille lægga, jeg skal nok bringe
Hjcelp, dersom lun Leilighed giues,
Satte, adj. (modo in compos.) communis,
quilibet, (lun i Sammenscetning) almindelig,
orbinær, som ei har bestemt Embede eller
forretning; satte-olmai, en Mand, som
Folk er flest; satte-bæna, en almindelig
Hund, forn ei bruges til noget bestemt;
satte-dinga, almindelig Ting, uvedkommende
Ting.
Satte, adj. Sv. vanus, inanis, falsus, non
verus, tom, forfcengelig, ikke den rette, ikke
den man toenfte fig; satte-olmai, en anden
Mand end den man tænlte.
Satte-dokko, adv. forte, casu, fortuito, paa
Slump, hensynslpst (= cabo-lagje); son
bijai dam satte-dokko, han satte det hen
synslpst, uorbentltgt; satte-dokko ælle al
mus, En, som lever paa Slump, for Dagen.
Sattehas, -haga, adj. = sattes.
Sättel, adj. vedf. sättelis, (sättet) = sattes.
Sattes, sattas, adj. (modo cum negatione)
unusquisque, nemo non, un med Nceg
telse) enhver, en og hver; i sattes dam
fidnoi dokke, ikke enhver buer til den For
retning; i sattasest læk rutta, ikke enhver
har Penge; i mogna sattes cl. i moana
galles, ikke enhver (jfr. galles).
Sattes, sättas, adj. oebf.’sättesis, (sättet)
validus, robustus, forn godt fan, som godt
orker.
Satteson, cm?/. = satte, sattefal.
Sättet, satam, v. a. 1) posse, efficere, kunne,
orke, bringe det til, frembringe; im säte ba
jedet giettam, jeg kan ikke løfte min Haand;
calmek Lei såte darjat gæcadet bæivaca,
pinene funne ikke taale at betragte Solen;
galle dat satta nu læt, fan gjerne oære,
at det er saa (jfr. vægjet, mattet, naga
det); lægo du buörre datto, mi sätta du
deiki er det dm gode Villie, som
bringer dig til at gaa hid? jes son læ
sättarn aldsesis dam oasetesvuofta, felt)
har han forvoldt fig den Ulykke; buörre
muorra, mi buöre saddoid sätta, et godt
Troe, som bærer god Frugt. 2) Sy. —
Battotet.
Satto, sato, v. vectura, lischt), Sknds; gosa
son galgga sattoi cl. sato dakkat? hvorhen
610
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
