Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Siebe. 616 Siente.
Siebestet, v. a. (dial.) graviter vulnerare,
skamskude, skyde forbæroet.
Siebman, s. semen, ©æb, Fro (jfr. gilva);
Kristus boatla David siebmanest, Joh. 7,
42; du siebmanest galggek buok olbmuk
buristsivdneduwut,2Tct. 3, 25. -nas, -naga,
s. dem. id.
Siebman-goatte, -goade, s. capsula semm
alis, Frohus.
Siebrie, s. Sy. = sebre.
Sieddon, adv. (dial.) = settoi.
Siedak, 5. Medusa, Mancrte.
Sieddot, siedom, v. n. raucum fieri, blive
hces.
Siedga, s. salix, Vidje, Graavidje, (= osto);
sukkis siedga-rotto, et toet Vidjekrat.
Siedgai, adj. vedf. siedgas, (siedga) fulö af
Vidjer.
Siedgaiduvvat, -duvam, v. subj. (siedga)
blive forsynet med el. ooergroet af Vidje"
Siedgatæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (siedga)
som ei har, som er fri for Vidjekrat.
Siedga-vasso, 5. salicetum, Suffabs af Vidje.
Siedos, adj. raucus, hces; must læ nu s.
jiedna, åtte im mate lavllot, jeg har faa
hers temme, at jeg ikke kan synge.
Siedosmet 1. -muvvat, v. subj. = sieddot.
Siefsa, sievsa, 5. = sieksa.
Sieftat, sievtam, v. n, = siektat.
Sieghed, v. a, É. — sægotet.
Siegja, sieja, 5. pus, Materie i Saar, Vcrrk
(jfr. vuolsse).
Siegja-goatte, -goade, s. massa ulceris, in
qua mest pus, Klumpen, i hvilken Materien
ftndes, Kjernen i en Vyld. ’
Siegja-nagge, s. üben Kveise, Blemme.
Siegjai, adj. vedf. Siegjas, (siegja) puru
lentus, fuld af Materie.
Siegjodet, v. fact. (siegjot) foraarsage Ma
terie, Vcerk.
Siegjot, siejom, v. n. (siegja) pus contra
liere, purulentum fieri, ’scrtte Materie, faa
Vcerk: gietta læ siegjom, ber er kommet
Sær! i Haanden (jfr. vuolssot).
Siehkie, adj. Sy. = seke.
Sieid-bakte, 5. nom. prqpr. Joe. Sted, hvor
Porsanger Lauper forbum ofrede.
Sieidde, sieide 1. «leitte, sieitc, s. mythol.
1) locus sacrificii, übi Lappones olim
simidacrum idoli lapideum vel ligneum
positum halebant, Sted, hvor Lapperne
fordum havde staaende et Gudebillede af
Sten eller Trce, helligt ©teb, Dfferfteb.
2) idolum, AfgudZbillede.
Sieid-njargga, -njarga, nom. prqpr. Joe. et
Sted, hvor Sapperne forbum ofrede til Af
guder.
Sieid-væk-alddo, -aldo, norn. propr. Joe. et
Sted, hvor Varanger Lapper forbum ofrede
til Afguder.
Sieivva 1. sieivve, adj. 1) communis, almin
betig, orbtnoer; sieivva cacee, alminbeltgt
Vand (= buigga); 8. laddelas, en virkelig
Finne. 2) gui ad rem non pertinet, uved-
Kommende (= cabo).
Siejakas, -kasa, F. pusuJa, Blemme, Kveise.
Siejakasas, -saga, s. dem. (siejakas) Üben
Blemme.
Sieksa, sievsa, s. medulla in cornibus /a
-randi, det poröse Indre i Renhornet, Marven
i Hornet.
Sieksai, adj. vedf. sieksas, (sieksa) fom er
meget porös, som har meget Maru (jfr.
sosek).
Siektadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (siektadet) holde paa at oænnc til
Agn cl. Slute, fovfpge at vcrnne til Agn.
Siektadet, v. a. (sievtas) esca aJJicere, lokke,
oænne til ai komme ved Lokkemad el. Agn:
8. guöle vuggi, lokke Fisken til drogen; B.’
bædnaga lusas borramusaiguim, lokke Hun
den til sig med Mad.
Siektadæbme, -dæme, s. verb. (siektadet)
Lokken ved Agn.
Siektalet, v. dem. (siektat) ucennes lidt til
Agn el. Aate.
Siektanet, v. n. = siektat.
Siektat, sievtam, v. n. (sievtas) escae assue
fieri, faa Vane til, Smag for, oænne§ til
Agn el. Aaie; manak siktek sokkari, Wrn
faa Vane, ©mag for Sukker.
Sieide, adj. Sy. = selde.
Sielkkat, sielkam, v. n. R. gradi, trine, stige.
Siellag, nom. propr. loe. Salangen i Tromsø
Amt; S. vagge, Salangsdalen! S. jokka,
Salangselven.
Siello, sielo, s. anima, Sjcel.
Sielolas, -laga, adj. (siello) sjcrlelig.
Sielotuvvat, -tuvam, v. n. (sielotæbme) ex
animari, afsjceles! sielotuvvam rumas, et
affjælet Legeme.
Sielotesvuotta, -vuoda, s. (sielotæbme) Af
sjcrlethed, SamuittighedZloshed.
Sielotæbme, -tærne, adj. vedf.-te«, (siello)
exanimcUus, impiiis, c«/ nulla est religio,
afsjcelet, samvittighedslos.
Sieitte 1. silt, sielte, s. R. halee, Sild.
Sielwo, -lvo, s. 1) nix sole mollita, blod
©ne, hvorvaa Solen har virket om Vaaren.
2) lutus moJJis in fluvio, ut contus /me
reat, Istrme, blod Dynd i Elv, hvori ©tagen
tjængei fast.
Siem 1. ziemen, 5. R. = siebman.
Siemmenas, adj. R. pauJulum, lidt.
Siented 1. sænted, v. n. R. irasci, Diebes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
