Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biwä.
Siske. 621
Siskeb, adj. comp. (siske) inferior, som er
lcrnger inbe, inderligere. -bus, -buga, comp.
dem. id.
Siskebui 1. -buidi, adv. (siske) ad locum
inferiorem, lernger ind.
Siskebugaidi 1. -dugzi, adv. dem. (siske)
lidt langer ind.
Siskebugast, adv. (siskeb) lidt lernger inde.
Siskedet, v. a. (siske) bringe længer md.
Siskelagast, adv. (siske) lidt længer inbe.
SiskeläSai, adv. dem. (siske) Übt længer ind.
Siskeld, adv. (siske) intus, de loco interiori,
indvendig, paa Indsiden, inbenfra (siske
bælde).
Siskelest, adv. (siske) intra, langer inbe,
tnbenfor.
Siskeli 1. -lidi, adv. (siske) intro, langer
ind, inbenfor.
Siskelus, -lusa I. -lus, -lusa, ,3. (siske)
viscus, Induold’. ja buok su siskelusak
fierralegje olgus, Act. 1, 18.
Siskelækka, adv. (siske) paulo interius, lidt
lcrnger ind.
inderst inbe.
Siskemus 1. -mus, -muga, adj. superl. (siske)
intimus, som er længft inbe, inderste, inber=
Ugfte; dat læ mv siskemus savaldak, det
er mit inderligste $nffe; si bigje su siske
mus giddagassi, Act. 16, 24; siskemussi
el. -11111551," lcrngst ind; siskemugast el.
-musast, lcrngst inde.
Sisklas, adj. R. = siskaldas.
Sisko, adj. — siske.
Siskos 1. siskus, -koca, -kuca, ,3. omne
id, quod intus est inclusum, inferior pars
/6mc),-iF,lndhold,Kjcerne, Indsiden af Laaret;
go mi leimek loaktam lasko siskoca, da
vi havde gjort Ende paa Flaskens Indhold.
Sismuödda, s. Kjortel ncrrmest Kroppen
dorkka).
Sisne, postp. Sy. = siste,
Sisneb 1. sisnjeb 1. sisnjeb, comp. Sy.
siskeb.
Sisneld 1. sisnjeld, adv. Sy. = siskeld.
Sisnjanet, v. n. Sy. — siskanet.
Sisnjelést, adv. Sy. — sisnjeld.
Sisnjetahah, s. plur. Sy. intestina, viscera,
Indvolde.
Sisnjetet, 1) v. a. Sv. coaretare, sam,nen
trænge. 2) v. n. interius decedere, gaa
længer ind.
Sisnjos, s. Sy. = siskas.
Sisse, 5. H’v. = sasse,
Sistaiduttet, v. fad. (siste) forsyne mcd
garnet Renstind.
Sistaiduvvat, -duvam, v. subj. (siste) blive
forsynet med el. rig paa garnet Renstind.
Siste 1. sist 1. sinne, posfp. et adv. in, inter,
intus, inde i, i&lcmbt, inbe; i læk mik
kege litte siste, ber er intet t Karret!
daggar Ms siste im læk ouddal læmas,
i en°fnnbnn Stilling har jeg ikke fornæret;
vine siste son celki dam, i Drnkkenskab
sagde han det! man gukka son oroi Daroi
siste (= gaskast)? hvor lange blev han
iblandt Nordmcendene? sistes adnet, indc
holde: farppal siste ruotasti sapan, ub
fra TMden sprang en Mus; bæssat gæccu
lusa siste, flippe fra Fristelsen; su matta
jægjek legje siste, Joh, 20, 26; go mi
ravaimek uvsa, æp mi gavdnam oytage
siste, da vi aabnebe ©øren, fanbt vi ingen
inde.
Siste 1. siste 1. saste, s. pettis rangiferina
subada, garnet Rensiind.
Siste-gabmagak, s. Sko af gamet Renstind.
Sistekak 1. -bak, s. M«’. (siste) braccae
e pellibus subactis confectae, Bukser, gjorte
af barket Nenstind, Seggingo.
Sistum, adj. (siste) pilis nudatus, subactus,
som alle Haar er asgaaet, barket.
Sisnjelmes, adj. (dial.) — siskemus.
Sita, s. Sy. — sida.
Sit, s. R. = sida.
Sitta 1. sitte, sittag, sittage, sittanai, sitta
naiaga, adv. tandem, deniqiie, endelig,
omsider (= vimag).
Sitta, sida, 5. 1) assula in Uno vel cannabi,
Üben Trcevle cl. Flis, Skj«v i Hor eller
Hamp. 2) plur. sidak, pili in corpore
liumano, Haar paa Kroppen.
Sittaget, v. transl. (Sitte) blive träfet, flhnfet.
Sittamus, -musa, 5. (sittet) voluntas, votum,
Dnske.
3ittas, as// (Bitte) slimset, traset,
laset.
Sittat, sidam, v. velle, ville; illa sittek
dåsa jakket, be ville nodig tro det; maid
don sidak? hvad vil bu have (jfr. dattot,
aiggot).
Sittavaå, -våga, adj. (sittat) som gjerne ml
at andre stal gjore noget for ham.
3itte, F. /aci)iia.) noget, som hcrnger ned fra
den egentlige Gjenstand, Slimse, Trase, Låse.
Sitte, side, .3. tabulatum ex assulis exstruc
tum, quod in tentorio suspendi vel alli
gari potest in usum repositorii, en Inn
retning, gjort af Spiler, der kan hcenges
eller bmdes op i Telt el. ©amme som Hylde.
Sittek, ,3. Sy. perca, Åbor (= vuosko).
Sitte-oassa, -oasa, s. et Slags Grcrs.
Sitti, ach. vedf. -ttes, (sitta) pilosus, laad
den paa Kroppen, -ttivuotta, s. id.
Situd 1. sitot, s. K). (sittet) voluntas, Vilje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
