Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skoeo.
635
Skoldnjok.
Skoldnjok, adj. Sy. oblongus, aflang. -dnjot,
adv. id.
Skolet, v. a. Sy. informare, docere, lære,
undervise.
Skolfet, v. a. (skolfo) Sv. percutere, slaa,
banke.
Skolfo, 5. H’v. clava, Klubbe (jfr. skolhvo).
Skolfot, v. n. Sv. intumescere, svulme,
hovne op.
Skolkes, adj. Sv. diarrhaea laborans, de
pecudibus tantum dicüur, som har Diarrhe
(om Kvceg).
Skolkotallat, -talarn, v. a. (skoalkket)
skramle saa smaat mcd noget.
Skollanussat, -nusam, v. n. (skollit) aftage,
svinde ind, mindskes; sagga læ mv ællo
skollanussam dam dalve, min Hjord har
svundet meget ind denne Vinter.
Skollanuvvat, -nuvam, v. n. — skolla-
nussat.
Skolle, skole, adj. (dial) vedf. skoles, in«
tilis, inhabilis, som buer til intet.
Skollijakkés, -jakkas, adj. (skollit) til
boielig til at korte af, til at beskjcere.
Skollikættai, 1) car. verb. (skollit) uden
at korte af, beskjcere, beklippe. 2) übeskaa
ren, uaffortet; divte su adnet 02868 skolli
kættajen, lab ham beholde sin Del übe
ffaaren.
Skollit, v. a. 1) — skolddit. 2) abscidere
vel detondere de re aliqua ad cerium
usum destinata, tage noget bort, {fjære,
klippe noget af en Ting, som er bestemt til
et vist Brug (om tørre Ting).
Skollitas, -tasa, s. (skollit) et mangelfuldt
Mmne, det Gjenblevne efter at noget er
taget bort.
Skomok, s. = skobmok.
Skonja, 5. /3?). fundus sive intima pars
sagenae, ipsum receptaculumpiscium, den
mibterfte, scekdannede Tel af en Not.
Skonjo, F. Sv. rima, fissura arbm’is, ©preeffe
i Tro?.
Skoppai 1. -ppalas, adj. vedf. -ppas, (skoppe)
1) fulb af ©pf, Fordybninger, Hulheder.
2) bulet, som har Vule (om ©pm).
Skoppai 1. -las, s. — goppalas.
Skoppalastet, v. n. — goppalastet.
Skoppas, -ppaca, s. dem. (skoppe) 1) lidet
©pf, Fordybning, Hulning. 2) liden Bule.
Skoppe, s. 1) locus depressus vel declivis,
©pf, Fordybning, §ulning, ©fraaning, Li.
2) rund, fcefformet Bule = skobbe; borjas
skoppe, Bule paa et Seil.
Skoppel, adj. vedf. -lis — skoppai.
Skoppeld, adv. (skoppe) fulb af ©pf, For
dybninger, Hulninger, Suler.
Skoppos, s. fe skobos.
Skoppos, ach. Sy. concavus, indhul.
Skopposas, -saga, 5. dem. (skobos) übet
©fal, Ham af noget.
Skor, 5. Sy. = skoarra.
Skorbetet, v. a. Sy. — skurbetet.
Skore, adv. B. celeriter, hurtigt, hastigt.
Skoret, v. n. Sy. — skoarrat.
Skorjo, s. (dial) = guétjo.
Skormmot, skormom, v. n. (dial.) ani
miwi demittere, blive modsaldcn, labe Lysten
til noget (jfr. hærdotuwat).
Skoro, s. Sy. Arena, fissura, Skar, Skaare.
Skoros, 5. /Stø. pluma, Fjcer; imprimis cala
m«s scriptorius, Pen.
Skorpion, 5. scorpio, Skorpion.
Skorpos, s. dem. Ætø. sacculus, liden ©ccl,
Pose,
3k,orppeäet, ?). holde paa
at afsiumme.
Skorppéstet, v. dem. (skorppit) lidt, som
snarest afstumme.
Skorppit, v. a. (skoarppa) despuniare,
skumme, afffumme.
Skorrat, skorara, v. n. — skoarrat.
Skorro, 5. Sv. sacciüus, imprimis vetustus
et attritus coriaceus, en gammel udslidt
©finbfoet
Skorcot, v. n. Sy. corrugari, contrahi,
krympe, troekkc sig sammen.
Skotas, skottas, .9. == skotta.
Skotmet, v. a. Sy. profundere, for^de.
Skotmos, adj. Sv. non durabilis, cito de
crescens, prodigus, übrpt, øbfel.
Skotsuttet, v. fad. fuscum facere, gjøre
sort (om Pibehovedet).
Skotsuvvat, -åuvam, v. n. fuscum feri,
nigrescere (de fumisugio dicitur), blive
sort (om Tobakspibe).
Skotta, F. alveus posterior vel anterior
naviculae, Skot, For- el. Bagrum i Band;
oudda ja manne skotta, Frem- og Vagskot.
Skottal, s. fuscina, Lystrejern, lerngaffel til
at lystre Fisk med (= harsse).
Skottalastet, v. a. (skottal) lystre, stikke med
Lyster (üben Ild; jfr. äugtet).
Skottalas, -laga, 5. dem. (skottal) liben
Lyster.
Skotta-valla, -vala, 5. clavus navigii, Styr
vold, Norstang; skottavalast cokkat, fibbe
og styre, sidde ved Roret.
Skocas, skoccas, adj. acutus (de auribus
animalium), spids (om Dyrs Øren).
Skocordet, v. a. = skuocordet,
Skocotallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (skoccit) bevcege Srene frem og tilbage
for at lytte.
Skocotet, v. habit. (skocce) auribus ar
rectis ire, gaa med spidse, fremadvendte
Øren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
