Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skocca. 636 Skuito,
Skoccat, skocam, v. habit. (skocce) auri
bus arrectis sedere, fibbe mcd tilspidsede
Aren,
Skocce, skoce, s. (skoccit) En, som sidder
mcd tilfpibfebe Aren.
Skoccéstet, v. dem. (skoccit) lidt, font sna
rest spidse Aren.
Skoccet, v. n. Sy. strepere, larme.
Skoccit, v. a. aures arrigere, spidse Aren,
stikke dem fremover for at føre bedre: bæna
skocce beljides, Hunden spidser Aren.
Skoume, 5. Sv. murmur, Dur.
Skoumet, v. n. Sy. murmurare, fremere,
bure, drone.
Skovaget, v. transl. (skoppe) blive bulet.
Skovas, skoppas, adj. (skoppe) bulet, som
har Bule.
Skovdnjat, v. n. — skoavdnjat.
Skoves, skovvasa, s. (skovve) forma fun
dendi, Form, ©tøbeform.
Skovgehet, v. mom. (skovgget) én Gang lyde.
Skovgget, skovgam, v. n. sonare (de sono
terrifico, per tenebras audito), lyde (om
ffrcefinbjagenbe Lyd i Mprke).
Skovlagas, s. = skoavlakas.
Skovledet, v. n. piistidescere, blive blemmet,
faa Blemme.
Skovlla, skovla, s. = skuvlla.
Skovlog, -loga, 5. ludimagister, Skolelcerer.
Skovnjolet, v. habit. (skovdnjat) gaa forn
et Skrcemsel.
Skovva-njudne, -njune, s. muris genus, en
Slags Mus.
Skovve, skove, s. 1) forma, species, simili
tudo, Monster. Skitkelse, Form, Skabelon,
Lignament; olbmu skove dakkat, gjøre
noget i Lignelse af et Menneske: dast læ
olbmu skovve, det har Lighed med et
Menneske. 2) = skoves.
Skridet, v. a. Sy. praecellere, pmestare,
overskride, oære stMe end.
Skrijet, v. a. Sy. perscrutari, übforffe.
Skrina, 5. scrinium, Skrin.
Skript, s. Sv. confessio sacra, Skrifte (jfr.
skallo, rippa).
Skriptet, v. a. Sy. confessionem sacram
instituere, reprehendere, skrifte, revse (jfr.
rippaset).
Skrivar, s. H’v. FN’ib«, Skriver (= Balle).
Skrovva, s. 1) paxillus ori vituli rangi
ferini insertus, ut a Jactendo prohibeatur,
Knevel eller £ræpinbe, forn fcettes i Mun
den paa Renkalv, forat den ei skal die. 2)
Sy. frenum, Bidsel.
Skrovvestet, skrovvetet, v. a. Sy. fremre,
lægge Bidsel paa.
Skrud, s. Sy. pannus, Klcrde, Skrud (=
strud).
Skruvva, skruva, 5. coclilea, Skrue.
Skruvvit, v. a. (skruvva) torquere, skrue.
Skræppet, v. n. F’i’. glariari, skrceppe, ffrnbc
Skubmok, s. = skobmok.
Skuddat, skudam, v. n. = skudtfat.
Skudnatæbme, -tærne, adj. vedf. -te«, in
urbanus, rusticus, uhovisk, grov. -tesvuotta,
s. id.
Skudaidakkés, -dakkas, adj. (kutfaidet) va
gus, errans, dum alii quiescunt (de rangi
feris), som er tilbpieliss til at gaa urolig
hid og did, medens andre hvile (om Renen).
-dakkesvuotta, 5. id.
Skudaidet, v. cont. (skuMat) holde paa at
gaa urolig hid og did i Npre eller Uorden
(jfr. gudaidet).
Skudatattet, v. fad. (skuddat) fætte i urolig
Bevcegelse, bringe ti! at fare hid og did.
Skudatet, v. n. = skuddat,
Skudda, skuda, s. tumultus, urolig Bevce
gelse, Rpre,- skuda dakkat, afstedkomme
Wre; de saddai skudda soatte-vekki, ba
bleu der RMe i Leiren (jfr. gudda).
Skuddan, s. (skuddat) En som gaar urolig
hid og did i Flokken (om Renen), medens
de andre hvile.
Skuddat, skudam, v. n. (skudda) hue Mue
inquiete vagari, gaa urolig hid og did, gaa
i Rore og Uorden (jfr. gudaidet).
Skuddok, 5. = skuddan.
Skudotet, v. n. — skuddat.
Sku33ordet, v. a. = skuocordet.
Skueittet, v. a. Sy. recordari, komme i Hu.
Skuette, 5. Sv. — skuötta.
Skuettestet 1. skueccistet, v. a. H. tru
dere, propellere, skyve paa, fremslyve.
Skuibagattet, v. fad. = ruibagattet.
Skuibaget, v. n. = ruibaget.
Skuibas, -baca, s. dem. (skuibbe) en üben
Trakt af Ncever.
Skuibbe, skuibbe, s. 1) infundibulum corti
ceum, en Trakt af Itcever. 2) qui os de
torquet (de liberis lacrimantibus), En,
som oranger Munden, forn fætter Trut (om
grcedende Born). 3) qui os leporinum
habet, Person med Haremund.
Skuibbe-njalbme, -njalme, 5. os leporinum,
Haremund.
Skuibbot, v. n. distorquere os, vrcenge Mun
den, scette op Haremund (jfr. roaibbat).
Skuibbot, adv. — ruibbot.
Skuibeld, adv. — ruibbot.
Skuibon, skuibbon, s. = ruibon.
Skuiddo, skuido, s. peninsula anqusta, smal
Odde.
Skuife, adj. Sy. stupidus, dum (jfr. kulke).
Skuiske, s. concha, Muslingskal.
Skuitaget, v. transl. (skuitta) faa en For
dybning, blive fammenfne&et, faa Traktform,
Skuitol, skuittol, s. = skuitto.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
