Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skurha 640 Skuvla
Skurhat, v. n. Murmvrare (de intestinis),
romle (om Lyden i Tarmcrne), ralle (=
gurhat).
Skurhatattet, v. a. (skurhat) ffibe tyndt og
sprudende.
Skurhatet, v. fad, — skurhaidattet.
Skurhetet, v. mom. (skurhat) en enkelt Gang
romle, ralle.
Skurje, s. (dial.) = gntjo.
Skurkket, skurkam, v. n. grunnire, screare,
grynte som Grisen (= snurkket), harke.
Skurmos, -moca, s. dem. (skurbmo) Übet
©jemme, üben Pose.
Skurnjas, skurdnjas, adj. fun eneft. (skurd
njat) kurende, sammenkuret af Kulde.
Skurra, skura, .5. interruptio, dolus, Af
brcek, Forstyrrelse, Krigspuds (jfr. skuorppo,
bartte); skuraid dakkat gæsage, gjøre
nogen Afbrcek i hans Forehavende: de sad
-631 skurra, ba kom der Forstyrrelse.
Skurraget, v. n, (skurrat) faa 2labmng, £ut,
Gab.
Skurrat, skuram, v. n. stertere, snorke.
Skurrat, skurram, skurrajim, v. liabit. Mare,
perlucidum esse, vise sig aaben, ftaa aaben,
gäbe (om et Hul), r>cm gjennemsigtig; kanon
raigge skurra, Kanonmundingen gaber,
Skurredet, v. cont. (skumt) i Mag r.ore i,
i Mag bevcege.
Skurréstet, w. dem. (skurrit) rore lidt i;
skurrést, amas bagjel mannat daihe rus
sot, rur i det, at det ei skal gaa over eller
«se over. -stästet, v. dem. id.
Skurretet, v. mom. (skurrat) en Gang pludse
lig vise fig aaben, gäbe.
Skurre-calbme, -calme, s. (skurrat) Juscus,
codes, En, som manglet det ene # enoiet.
Skurrit, v. a. liquorem movere, ne coquendo
redundet, rore i, for at noget ikke stal æfc
eller koge over.
Skurritet, v. fad. (skurrit) 1) lade rore i.
2) kunne rpres i.
Skurcagattet, v. fad. (skurcaget) bibringe
en Kloft eller Indhugning i noget, gjpre
flpftet.
Skurcaget, v. transl. (skurcco) faa en Kl,oft,
Skar, Fordybning.
Skurcas, skurccas, adj. = skurccai.
SKurcos, -coca, 5. dem. (skurcco) lidet Skar,
üben Kloft,
Skurccai, adj. vedf. -ccas, (skurcco) fuld
af Kloster, Skar el. trange dybe Dale.
Skurcco, -reo 1. zkurZZo, -rZo, s. angustiae,
Skar, Kløft, trang og dyb Dal: bakte
skurcco, Fjeldkloft; skurcco-raige mannat,
brage igjennem et Skar (jfr. skuitto, gurra).
Skurvak, -vaka, 5. homo immundus et pi
ger, En, forn er ffibben og doven.
Skut, s. Sy. navis oneraria, Farkost, Skude.
Skuttar, s. jaculator, Skytter.
Skuttarussat, -rusam, v. fadit. (skuttar)
drive Skytteri, gaa paa Jagt.
Skuca, skuccama, 5. 1) calx, Hcel (paa Fod).
2) calx, Hcel (paa Komag). 3) ora pro
minens, Snude, Udstaaenhed.
Skucagattet, v. fad. (skucaget) bringe til
at ftaa ffjecut, paa Skakke, hceldende.
Skucaget, v. transl (skuccat) dbliquum fieri,
blive jljæo, skåk.
Skucas, skuccas, adj. (skuca) som er forsynet
med en skuca.
Skuceld, adv. (skucce) paa Skakke, skjcevt.
Skuccat, skuccam, skuccajim, v. liablt. dbli
quion stare, nutare, staa paa Skakke, staa
skjceut, hceldende.
Skuccatet, v. fad. (skuccat) fcette paa Skakke,
ürcenge; njalme skuccatet, vrcenge Munden.
Skucce, skuce, s. (skuccat) ©fjæt)b,eb, Gjeip,
©rin; skucce-njalmag el. -njalmasas, som
har ffjeet) Mund: skucce-calbme, paetus,
skjeloiet.
Skuccédet, v. cont. (skuccit) holde paa at
stikle paa, finte., harcelere.
Skuccéstaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (skjiccit) ffofe, sinte af og til.
Skuccéstet, v. dem, (skuccit) skose, finte lidt.
Skuccidakkés, -dakkas, adj. (skuccit) som
er tilboielig til at sinte, skose, harcelere.
-dakkésvuotta, s. id.
Skuccijakkés, -jakkas, adj. (skuccit) —
skuccidakkés.
Skuccim-sadne, -sane, s. cavilla, Spotte
glose, Stikpille, Finte.
Skuccit, v. a, dictis aculeatis petere, finte,
give Etikpiller, skose, harcelere.
Skuccot, adv. (skuccat) skjcevt, paa Skakke.
Skuvahallat, -halam, v. fr. (skuvrat) suse
nu og ba.
Skuvaidet, v. 11. = suvrat.
Skuvddit, v. a, (skuvddo) fasciis vel in
volucro circumdare, frette Smuk paa, for
syne med Forbinding eller Futteral (om
mindre "Sing).
Skuvddo, skuvdo, s. involucrum, fasciae,
©muf, Forbinding, Futteral (om mindre Ting
og ei af Trce; jfr. skuoppo,guetjo, doavdnje,
giesaldak).
Skuvdus, -duca, s. dem, (skuvddo) üben
©muf, liden Forbinding.
Skuvehet, v. mom. = suvetet.
Skuvihet, v. n. cum stridore proruere, fare
afsted saa det suser.
Skuvlar, s. 1) ludimagister, Skolelcerer. 2)
adj. vedf. -res, severus, som holder Folk
i Ørene, som holder streng lustits.
Skuvlaåuttet, v. fad. (skuvlasuvvat) bringe
til at tage Tugt, til at mobtage Veiledning,
age, tugte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
