Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soaigga. 658 Soalo.
Soaiggalet, v. a. (soaigget) Bringe nogen til
at vcrkke til, til at kveppe, faa Gysning en
enkelt Gang.
Soaigget, soaigam, v. n. exsilire, vcrkke el.
skvcrlte til, fare op, blive kvepvet, faa Gys
ning; maid don soiggik? hvad vak bu for?
sivvo soigi, jeg vak.
Soaigos, soiggus, ar//’. Iwrridus, gwfelig;
soaigos baikke, et gufeligt ©teb.
Soaigotet, v. fad. (soaigget) ofte bringe til
at vcrkke, kveppe, fare op, gyse.
Soaikkolet, v. subit. (soaikkot) i Hast fy
plumpt, fnurpe.
Soaikkot, soaikom, v. a. infdbre suere, fy
plumpt, snurpe (— snorrat).
Soaimadet, v. recipr. (soaibmat) gjore hin
anden Beskyldnmger, bebreibe, übftjælbe hin
anden.
Soaimadus, -dusa, s. (soaibmat) Beskyldning,
Bebreidelfe.
Soaimaldak, -daga, s. (soaibmat) = soai
madus; im mon cælke dam soaimaldak-
kan, 2 Cor. 7, 3.
Soaimalmas, -masa, 5. — soaimadus.
Soaiman, s. (soaibmat) En, forn ofte gjor
Bestyldninger eller bebreiber, ffjælber.
Soaimatallat, -talam, v. neutr. pass. (soai
måtet) blive bebreidet, beftyldt, übffjælbt;
gæsage, af nogen.
Soaimatatte, adj. (soaimatet) som er at be
breide, übfijæloe.
Soaimos, soibmos, s. (soaibmat) = soaibmam.
Soairro, soairo, s. subula ossea, Pren af Ben.
Soaittat, soaitam, v. n. fortuna prospera uti
in aliqua re, have Lykke til noget; go mi
soaitaseimek, naar det kunde lykkes os.
Soajag, adj. (soagja) alis praeditus, bevinget,
som har finger; njællje soajag divn-e, et
Insekt med fire finger.
Soajaiduttet, v. fad. (soajaiduvvat) forsyne
med finger, skaffe finger.
Soajaiduvvat, -duvam, v. subj. (soagja) pin
natum fieri, faa Singer, blive forfynet mcd
Vinger 1 civgak soajaiduwasgottek, Un
gerne begynde at faa finger.
Soajas, -jaca, s. dem. (soagja) liden Vinge,
üben idnne.
v. /«c/. berove Vinger,
Wrmer.
Soajatuvvat, -tuvam, v. subj. (soagja) bc
rpves Singer, 2-6rmer.
Soajatæbme, -tærne, adj. veds. -tes, (soagja)
m’ngelpö, crrmelos.
Soajes, soagjas, s. (soagja) id, de quo ma
nica confwi potest, Mmne til 3Crme.
Soajet, -ha, s. arcus aculeatus in colo,
den mcd Pigger befatte Voile over Uld
snelden, Sneldevinge.
Soakkai, adj. vedf. -kkas, (soakke) rig paa
Birkeskov, fulb af Birketrcrer,
Soakke 1. soakkje, soage 1. soaje, s. Be
tida odorata, Bechst. Birk,
Soakke-muorra, -muora, s. Birketrcr, 33irfe=
ved.
Soakke-rastas, 5. Turdus pilaris, ©raatvoft.
Soakke-vuovdde, -vuovde, s. Virkestov,
Soaldagattet, v. fad. — soldodet.
Soaldaget, v. transl. (soaldas) blive Ijrmrb
og stiv efter at nære bleuen vaad,
8031625 1. soaldes, soalddas, adj. durus et
rigidus (de corio madido dicitur), haard
og stiv (om Skind, der har vcrrct vaadt).
Soaldat, s. ni Hes, Soldat,
Soalddodet, v. fad. (soalddot) gjere haard
og stiv (om Skind, som er bleven vaadt).
Soalddol, adj. vedf. -lis, (soalddot) forn let
bliver haard og stiv efter at nære bleven
vand.
Soalddolet, v. subit. (soalddot) i Hast blive
haard og stiv (om Skind),
Soalddot, soaldom, v. n.durescere (de corio,
quod madidum factum est, dicitur), blive
haard og stiv (om Skind, forn bliuer vaadt);
gistak læk solddum, mutto «o ruvvijuv
vujek, de dibmek, Handflerne crc blevne
stive, men naar be gnides, mygne de.
Soaldostet, v. dem. (soalddot) blive lidt stiv
eller haard (om Skind).
3021ge3, soalggas, s. (soalgge) Mmne til
Spildrer paa Renflcrden.
Soalggadet, v. instr. (soalgge) forfync med
Spildre, fcrtte Spildre paa Slcrdekjolen,
Soalgge, soalge, s. assulae tennes, quibus
trdha utrinque inducitur, quo minus va
cillet, tynde Spildrer, der fcrttes paa begge
Sider af Slcrdekjolen for at Slcrden fkal
gaa stoere.
Soallaset, v. transl. purgari posse, labe fig
renfe, kunne renfes ved at stanges (om %mv
derne).
Soallo, s. B. — salla.
Soallie 1. seällie, soalie, seälie, s. Sy. —
solle.
Soalloladdat, -ladam, v. fr. (soallot) nogle
Gange i Hast stange Tcenderne.
Soalloiet, v. subit. (soallot) i Hast stange
Tcrnderne.
Soallom, s. = soallon.
Soallon, s. (soallot) 1) dentiscalpium, Tand
stikker. 2) paxittiis, quo Itamus ex ore
piscium extrahitur, Pinde eller Trcrstykke,
hvormed man tager drogen ud af giftene
Mund.
Soallot, soalom, v. a. dentes fodere, stange
Tcrnder.
3o2l«äet, i?. (8onI1ot) i Mag stange
Tcrnderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
