Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stoakko. 680 Stokkit.
Stoakko, stoago, s. tumultus, ©tot, TuM’
mcl, Oplob, Styr, Staahei, Staak (jfr. atullo,
stuibme).
Stoallot, stoalom, r. s,, devorare, glefse i
fig (om Hund),
Stoalppo, -lpo, s. columeMa, Stolpe.
Stoanda, s/s// F«//F w«m,’ utüis, nogen
lunde buelig, dygtig, te§; i læk stoanda
bargge, han er ikke nogen duelig Arbeider,
Stoandaiduvvat, -duvam, v. subj. (stoanda)
blive noget bueligere, dygtigere.
Stoandalagat, adv. (staudalas) nogenlunde
bueligt, dygtigt.
Stoandalaå, -laga, adj. = stoanda.
Stoandatesvuotta,-vuoda, .3. (stoandatæbme)
fulbftænbig Uduelighed.
Stoandatæbme, -tærne, adj. vedf. -tes,
(stoanda) fulbftænbig uduelig.
Stoanggo, stoango, .?. signum Ulis tigillis
infixum, quae, retibus piscatoriis adnexa,
locum, übi in mare dimissa stint, indi
cant, Mcrrke paa Dubbel (2: den Sræffobs,
som viser, hvor Line eller ©ant er übfat,
og er bunbet fast til bette).
Stoanketet, v. mom. (stoankotet) gjore et
enkelt Fodtrin, saa det giver dump Lyd.
Stoankkot, -ankam, v. titubare, rave, vakle
(som en Berufet).
Stoankotet, v. liabit. durius incedere, gaa
plumpt og tungt, stabbe i Vei, saa det giver
dump Lyd.
Stoappo, stoapo, s. caudex, truncus, Hugge
stabbe.
Stoarkka, stoarka, .3. = skarfa, Skarv.
Stoancetet, v. mom. — stoacetet.
Stoancotet, v. n. (stoanccet) traske i Dynd
saa det skvetter til Siderne.
Stoanccet, stoancam, v. n. cum strepitu
delabi, falbe neb med Plask (i Vand, Dynd).
Stoaca, adv. (stoaccat) plaskende, med Plask,
Stoacaidattet, v. fad. (stoacaidet) bringe
til at plaffe; giectain cace stoacaidattet
med Haanden bringe Bandet til at plaske.
Stoacaidet, v. <?<))?/. (stoaccat) holde paa at
plaske eller give ptaffenbe Lyd fra sig.
Stoacan, stoaccan, 5. (stoaccaf) En, som
plaster.
Stoacatet, v. fad. (stoaccat) bringe til at plaske.
Stoacetattet, v. fad. (stoacetet) frembringe
en enkelt Plask.’
Stoacetet, v. mom. (stoaccat) 1) semel le
nitérslr&pere, plaske en enkelt Gang. 2) cum
strepitu delabi, styrte mcd Plast ned i;
lodde stoaSeti caecai ja stoaßetatti cace,
Fuglen plumpede ned i Bandet og bragte
Bandet til at plaske, -tastet, v. dem. id.
Stoaåca, stoaca, ,3. strepitus aquae tW/a/as,
Plask, Plaskelyd: saidde-stoacca, Seieplast
Plask af Sei, forn leger i Vandstorpen.
; Stoaccalas, adj. (stoaccat) som er tilboieliq
til at plaske i Bandet.
Stoaccat, stoacam, v. n. Jen/ter strepere,
(de aqua), plaffe; stoaccat caein, plaske
med Band; giedain spæggot, nu åtte
cacce stoacca, slåa med Haanden, saa Ban
det plaster (jfr. doasket, savgget).
Stoavka, adv. (stoavkket) fmattende, tor=
fmattenbe; mv njalbme læ stoavka, min
Mund fmatter tort.
Stoavkan, stoavkkan, s. (stoavkket) En,
som fmatter.
Stoavkas, stoavkkas, .3. (stoavkket) Smatte
lyd. c
Stoavkaset, r. tard. (stoavkket) i Mag
smatte.
Stoavketet, v. mom. (stoavkket) smatte en
enkelt Gang.
Stoavkkalet, v. a. (stoavkkat) offam aridam
devorare, svcrlge ned en tor Vid.
Stoavkket, stoavkam, v. n. skei aliquid
sugere, smatte (paa noget tort), torfmatte.
Stobmot, v. n. 1) improvisum praeterire
aliquem, omgaaes, gaa forbi hinanden.
2) a reda via aberrare, fare vild.
Stobo 1. sto, sto, w)?/. R. ut, at, for at.
Stobohas, -hasa, adj. (stoppo) som helst
vil holde sig tnbe eller nære mdc i ©tven.
Stoboiduvvat, -duvam, v. subj. (stoppo)
faa Stue, blive forsynet med Stue.
Stobostallat, -stalam, v. imii. (stoppo) bygge
Stue, lege med Stuebygning (om Vprn).
Stobotuvvat, -tuvam, v. subj. (stoppo) miste
Stue, blive uden ©tue.
Stodal, stoddalan, s. (diaJ.) seqmentum,
Stykke, Skive (af Kjod, Flest). ’
Stodent, s. Fl). == studenta. ’
Stogo, adv. R. deindi, derpaa, berefter.
Stogoju, adv. R. statim, straks.
Stok, ,3. Sy. = stoakko.
Stokenje, adj. Sy. = stoakkalas.
Stoket, v. n. Sy. = stoakkat.
Stokkadet, v. n, plumis fuscis in colJo ob
duci (de lagopode), faa brune gjær paa
Halsen (om Rypen om Vaaren).
Stokkas, adj. 1) plumis fuscis in collo ob
duetus, som har brune gjær paa Halsen
(om «fippen). 2) aridus (de betula dicitur),
torraabben (om Virk).
Stokkat, stokkam, stokkajim, v, 01. —
stokkot.
Stokke 1. stokkje, .9. betula arida, et tfix
raabbent Birketrce.
Stokke-rievddo, -rievdo, s. lagopus mas ein
collum plumis fuscis obduchis est, en Han
rype med brune gjær paa Halsen.
Stokkit, v. a. (stokke) betidam aridam
colligere, samle torraadden Virkeved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
