Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stulj a. 682 Stuora.
Stuljasuvvat, -suvam, v. subj. (stulljit) tur
hidum fieri, blive roret, rodet, uklar: kaffe
stuljaguvvu, go bahast guddu, Kaffe bliver
uklar, naar den bcrres uforftgttgt.
Stulkes, stulkkasan, adj. (dial.) ingens,
valde magnus, meget stor (iblandt ’ flere
mindre),
Stulkka, stulka, s. (dial.) en meget stor En
(blanbt flere mindre),
Stulla, stula, s. Indus, jocus, Leg, Spas,
Fjas, Homers.
Stullai, adj. vedf, -Has, (stulla) jocosus, fulb
af Leg, Spas, fppgefufb. -aivuotta, s. id.
Stullaladdat, -ladarn, v. fr. (stullat) nogle
Gange eller af og til holde Leg, gjøre SpaZ,
holde Spektakel,
Stullalas, adj. (stullat) font ofte leger, spaser,
spoger, gjør homers, -lasvuotta, 5. id.
Stullat, stulam, v. n. jocari, lege, spase,
holde Homers, fjase (jfr. stoakkat); stullat
nieidai guim, fjase mcd Pigernc,
Stullit, v. a, cantherios tugurii Lapponici
exstruendi contignare, opstille ©pærreuærfet
til en Sappegamme.
Stullit, v. a. (stuolak) algarn maris convel
lere, afrive Tang.
Stulljanas, -nasa, 5. (stulj it) Støre, Subbe
©pk (= Btullje).
Stullje, stulje, s, V)perturbatio, völutabrum,
Rore, Subbe, Sole, 2) — stuibme.
Stulljedet, v. cont. (stulljit) holde paa at
røre, rode i, subbe med,
Stulljehas, -hasa, 5. = stullje.
Stulljestallat, -stalam, v. fr. (stulljit) nu
og da rore, rode lidt i, subbe mcd.
Stulljéstet, v. dem. (stulljit) rore, rode lidt i,
subbe lidt mcd. -»tastet, v. dem. id.
Stulljijakkés, -jakkas; adj. (stulljit) tilbpie=
lig til at rpre, rode i, subbe med,
Stulljimus, -musa, s. (stulljit) noget at rore,
rode i, plaske med.
Stulljit, v. a. movere, miscere, agitare, røre,
rode i, subbe, plaske mcd,’ ale stullje cace!
ror, plask ikke i Vandet!
Stulljitet, v. fad. (stulljit) 1) lade rore, rode i,
plaske med, 2) kunne rodes i, plaskes med.
Stullo, stulo, s. = stulla.
Stulccit, v. a. — stulljit.
Stulus, -luea, s. dem. (stuollo) üben Stol.
Stungasuttet, v. fad. = stunggit.
Stungasuvvat, -suvam, v. n. blive
spleiset.
Stungga, stunga, 5. nexio funis, Spleis,
Skjpdning paa Toug: dam baddest læ
stungga, Snaret har en Spleis.
Stunggidet, v. tard. (stunggit) i Mag holde
paa at spleise.
Stunggikættai, 1) car. verb. (stunggit) üben
at spleise. 2) adj. vedf. -kættes, uspleiset.
Stunggimættom 1. -mættos, adj. (stunggit)
som ei kan spleises.
Stunggistak, -staga, s. (stunggit)= stungga
Stunggistet, v. subit. (stunggit) i $as, forn
fnareft spleise. -stästet, v. dem. id.
Stunggit, v. a. funes conserere sive con
texere, spleise (Toug): stunggim-sagge, en
Pind til at spleise med (= splset).
Stuodo, s. Sv. midier grandiuscula et obesa,
et stort og febt Fruentimmer.
Stuo3go, -030, s. s/mus, homo simo naso
vel plana facie, Menneske med flab Itcese
eller fladt Anfigt,
Stuokkadet, v. a. (stuökke) equo auf alii
animali campedem ligneam injicere, fætte
TrMamp paa Foden af Hest eller andet Dyr
[ætte ©tof paa Vpsse.
Stuökke, stuöke, 5. truncus, caudex, Klab
eller Klamp af %xæ, som fcetteS paa Foden
af et Dyr for at hemme dets Gang.
Stuokkot, v. n. Sy. intumescere, svulme op.
Stuokkotet, v. a. Sy. = stuokkadet.
Stuolak, -ha, s. alga, fucus, Tang, der vokser
paa ©tene i ©tranbbrebben med temmelig
brede Blade og üben Knopper.
Stuoldot, v. n. Sy. cundari, eommorari, nple,
brote.
Stuolohas, -hasa, s. (stuollo) En, som altid
vil sidde paa Stol,
Stuoloiduttet, v. fad. (stuollo) forsyne mcd
Stol.
Stuoloiduvvat, -duvam, v. subj. (stuollo)
blive forsynet med Stol.
Stuollo, stuolo, s. setta, Stol.
Stuolos, -loca, s. dem. = stulus.
Stuolotuttet, v. fad. (stuollo) 6erø»c Stol.
Stuolotuvvat, -tuvam, v. subj. (stuollo) be
roves ©tol, blive uden Stol.
Stuopet, v. n. Sy. resistere, valere, sufficere,
funne staa imob, forståa.
Stuoppo, stuovo, 5. = stoppo.
Stuoradas, -dåsa, s. (stuores) aliquid ad
aliud augendum aptum, Middel til at
gjore noget ftprre med,
Stuorak, -ka 1. -ha, s. (stuores) gigas, en
stor En, en Kjcrmpe,
Stuora-lodde, s. 1) Larus argentatus, stor
©raamaafe. 2) Larus glaucus, hvidvinget
Maase.
Stuorasmattalet, v. fad. (stuores) gjo^re
storre (om flere Ting).
Stuorasmattet, v. fad. (stuores) gjore stprre.
Stuorasmet, i’, co»?/). (stuores) majorem
/is,-/, blive storre, tiltage. -mästet, v. dem. id.
Stuorastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. imit. (stuores) superbire, date se gerere,
opfgre sig som Storkart, spille den’Stores
leve paa Stormandsvis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
