Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stævel.
683
Stuora.
Stuorastalle, s.pers. (stuorastallet) insolens,
magniloquus, en storagtig @n, en Praler
Stuorasaddat, -sadam, v. assiint. (stuoraset)
anse for noget for stor, for lidt for stor.
Stuoraset, v. aestim. (stuores) nimium judi
care, anse for at sære for stor; akka stuorasi
dam ruito goattai, Konen ansaa Gryden
for altfor stor for Gammen.
Stuorat, -oraha, s. (stuvres) — stuorak.
Stuöredatte, adj. (stuöredet) forn kan gj^res
ftørre, som kan forftørre§.
Stuöredet, v. a. — stuorrodet. -dästet, v.
dem. id.
Stuorek, s. Sy. — stuorak.
Stuores, stuorra, adj. vedf. stuora, mqgnus,
ingens, stor; balvvalægje i læk stuöreb
go su 1866, Joh. 13, 16.; stuora guovso
juo læ, det er allerede stor Dag; sikke
smavvak ja stuorrak, baade Smaa og
©tore; stuörebun dakkat, forstyrre: stuöre
stuörebun saddat, blive ftørre og ftørre;
stuora jurddagid adnet jesjecas birra,
have store Tanker om fig felt) ; appar stuores,
altfor stor; appar stuora gaibadusaid dak
kst, gjøre altfor store Fordringer. — Comp.
stuöreb 1. stuorab. — Supert stuöremus
1. stuoramus.
Stuoreslagan, adj. (stuores) temmelig stor,
i det ftørfte.
Stuoresvuotta, -vuoda, s. (stuores) Storhed,
StiZrrelse.
Stuorra, stuora, s. = stuolak.
Stuorranattestet, v. fad, dem. (stuorranet)
gjøre lidt sterre.
Stuorranattet, v. fad. (stuorranet) bringe
til at blive ftørre, gjøre ftørre.
Stuorranet, v. transl. (stuores) majorem
fieri, crescere, blive ftørre, tiltage, vokse.
-nästet, v. dem. id.
Stuörro, stuöro, s. magnitudo, ©tørrelfe;
don læk mv stuöro, bu er as min ©tør
relse: dak læk ovta stuöro, de ere lige store.
Stuorrodämus, -debmusa, s. (stuorrodet).
noget, som stal forstMres, gjøre§ sterre.
Stuorrodatte, adj. (stuon-odet) som fan gjøre§
ftørre, som kan forftørreS.
Stuorrodet, v. a. (stuorrot) majorem reddere,
augere, gjøre sterre, forstyrre, forøge.
Stuorrolet, v. dem. (stuorrot) blive lidt ftørre.
-lastet, v. dem. id. -lästestet, v. dem. id.
Stuorrot, stuorom, v. n. (stuores) majorem
fieri, blive stor, sterre, forftørreå (= stuorra
net el. stuorasmet).
Stuovves, adj. Sy. = stuovvok.
Stuovvet, v. a. Sy. in uno loco perstare
facere, bringe nogen til at slåa sig til No,
til at forblive paa et ©teb.
Stuovvok 1. stuovves, adj. Sy. tranquillus,
rolig, spag, stille.
Stuovvot, v. n. K’. in uno loco perstare
incip&re, begynde at slåa sig til Ro.
Sturanet, v. n. Sv. labi, falde.
Sture, s. Sy. — stivraa.
Sturjan, ach. et s. vedf. -rjanes, negligens,
incuriosus, socors, slurvet, en ©law.
Sturje, s. Sy. seditio, Dprør, Dpløb.
Sturjit, v. a. (dial.) eluviem effundere, sole
udover (Solevand eller andet urent).
Sturot, adv. Sy. indinate, ludende.
Sturrodak, -daga, s. (stuores) magnitudo,
©tørrelfe.
Sturrodallamus, -musa, s. = stuorrodämus.
Sturrodallat, -dalam, v. fr. (stuorrodet) ajorc
ftørre, forftørre (flere Ting),
Stusa, s. (dial.) tumultus, Støl
Stusit, v. n. (dial.) tumidtuari, ftøte.
Stucca, s. (dial.) pars, frustum, Stukke.
Stuccanas, -nasa, 5. = stoacca.
Stuccat, stucam, v. n. = stoaccat.
Styren, s. = stivran.
Stædes, adj. s’v. praesens, næroærenbc.
Stællé, s. loculus aequus in dejectu montis,
üben Flade eller Afsats paa et brat Sted.
3tNzas, adj. planus, fladagtig, flad,
StægSalaggés, -lagga, s. (stægas) lacerta,
vipera, Øgle, Firfisle (= dæcalages).
StægSe, stæge, 5. res plana, en flabagttg
Ting, en flad Gjenstand.
StæSSe-baste, s. en flab Ske.
StægSo, stægo, s. =
Stæikkot, stæikora, v. n. influere, slåa nid
(om Vand i Saab), jfr. læikkot.
Stælla, stæla, s.fundamenhim cvi sclopetum
applicatur, 2lnlæg, noget, man lægger S3øåfen
vaa, naar manmlfh)be; stæla alde bacet,
skyde paa Anlceg.
Stærapel, s. Signum, typus, Stempel.
Stæncaget, v. transl. (stæncas) blive klemt
flad udover.
Stæncas, stænccas, adj. 1) M,’«m cavus
(de navkulis, cochlearibus vel Ugulis etc),
ikke bi)b (om t)ule Gjenstande,Baad, ©fe etc).
2) plane depressus vel sparsus (de gale
ris, stercore), klemt flab udover (om Hue,
Gjodning).
Stænce, s. F’v. — stancce.
Stæqga, s. baculum, quo is/as jugum mo
vetur et inhihetur, Stav, ©tof, forn bruges
paa Vcrvbommen tit at beȾge og stoppe
den med, „Spanastav."
Stæppet, v. a. Sy. = stappet.
Stærddot, stærdom, v. n. stirddot.
Stæccalaggés, .9. = stæg|alaggés.
Stævdno, stævno, s. in jus vocaiio, Stev
ning, Indstevning for Netten.
Stævdnot, stævnom, v. a. in jus vocare,
stevne, indstevne (flere: jfr. stevdnit).
Stævel, stævvel, s. — stevel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
