Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
693 Suorme.
Suora\
Suora’ 1. suorase’, adj. Sy. = suvres.
Suorag, adj. (suörre) ramosus (modo in
compos.), grenet (fim i ©ammenf.); golma
suorag, tridens, tregrenet.
Suorastak, -staga, s. fascia, qua Lappones
extrinsecus pilosas rhenones suos neb collo
connechmt, Baand, hvormed Lapverne sam
menbinde Pcesten under Halsen (— særa
stak el. særramas).
Suorastet, v. dem. (suoratet) 1) lidt, som
snarest unberføge, fordre. 2) = sumt.
Suoratallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
cont. (suoratet) scrutari, examinare, under
söge, forhøre (jfr. guoratallat, suoggardet).
Suoratas, -tasa, s. (suoratet) examinatio,
Unberføgelfe, ForhM.
Suoratet, v. a. examinare, unberføge, for-
t)øre.
Suoratamuå, -tebmusa, 5. (suoratet) noget,
som skal unberføge§, en Gjenstand for Under-
føgelfe.
Suorbma, «norma, s. digitus, Finger, act>
Suorbma-goatte, -goade, s. digitale, stort
Fmgerbpl.
Suorbma-gæcce, -gæce, s. Fingerspids.
Suorbma-skuoppo 1. skuvddo, s. Smuk.
Suorbme, suorme, s. iscer i Plur. suormek,
ptisana, Gryn (— rievnak).
Suorddet, suordam, v. a. securi obtusa
male caedere et rimas in caesura facere,
efterladte Rifler i Snittet eller pugget (om
skjcemt Akse); gurra-akso suordda muora,
en Akse med Skar i fætter Rifter i Tralet.
Suöreld, adv. (suörre) laftet, grenet, adstilt;
vasset guövte suöreld, gaa et Stykke fra
hinanden men Side om Side; njunne-suö
reia, tunget, broderet med Tunger og Takker.
Suorgadlas, -laZa, adj. dints, terribilis,
horribilis, forfærbelig, gruelig, forstroekkelig,
frygtelig, guselig ; ædnag suorgadlas dagok
dakkujuvvujegje, der foregik mange Gyse
ligheder (jfr. hirbmadlas).
Suorgadlasvuotta, -vuoda, s. (suorgadlas)
Gruelighed, Gyselighed.
Suorgaget, v. n. (suorgge) = suorgaiduvvat.
Suorgaiduvvat, -duvam, v. subj. (suorgge)
faa mange ©rene.
Suorgaldak, -daga, 5. — suorgatak.
Suorgan, adj. (suorgge) = suorag.
Suorgatak, -tåga, s. (suorgatet) terricidum,
Skrcemsel, noget at indjage ©Iræl mcd;
nælgge-suorgatak, Mundbid (= nælgga
dak).
Suorgataddat 1. -tallat, -tadam, -talam,
v. a. (suorgatet) 1) føge at ffræmme, at
scette Skrcek i. 2) soge at stille Hunger eller
TMst en ©mule.
Suorgatas, -tasa, 5. — suorgatak.
Suorgatet, v. a. (suorgga) 1) terrere, c»d
stupefacere, ffrcemme, forfærbe, forstrcekke.
2) sedare (famem, sitim), forjage, slukke
lidt, stille (Hunger, Torst); boade donge
nælgad suorgatet, kom ogsaa du og stil
dm Hunger lidt.
Suorgatus, -tusa, s. = suorgatak.
Suorgek 1. suorgok, adj. Sy. — suorggai.
Suorgeneke, adj. Sy. intrepidus, ikke for
strcekket.
Suorgenet, v. n. Sy. = suorgganet.
Suörgetesvuotta, -vuoda, s. (suorgetæbme)
GrenlMhed,
Suorgetet, v. n. Sy. — surgidet.
Suörgetuttet, v. fad. (suörgge) bereue ©rene.
Suorgetæbme, -tærne, adj. t>ebf. -tes,
(suörgge) grenl^jZ,
Suorgga, suorga, s. pavus, metor, ©free!,
Forfoerdelse,
Suorggai, adj. vedf. -992», (suörge) forn har
mange ©rene eller Arme (om Elv). -9921
-vuotta, s. id.
Suorgganaddat, -nadam, v. fr. (suorgganet)
forfkrcekkes, blive bange (om flere).
Suorgganakkés, -nakkas, adj. (suorgganet)
som let strcemmes eller bliver bange, -nakke«
vuotta, s. id.
Suorgganattet, v. fad. (suorgganet) skrcemme,
forstrcrkke (— suorgatet).
Suorgganet, v. n. (suorgga) 1) expavescere,
timore perceUi, forskrcetkes, ræbbes, cengstes ;
varoteket, amadek suorgganet, Matth.
24, 6 ; si suorgganegje ja doppitalle ballei,
Lue. 24, 37." 2) sedari (de farne, siti),
sumde, stilles, give sig lidt (om Hunger,
Torst); ale bora æmbo go nælgge suorg
gana, spis ikke mere end netop saavidt, at
Sulten stilles lidt.
31101-99?) suörge, s. 1) ramus, Gren, Hoved
gren, som styder ud fra selve ©tammen
eller Roden (dif. oakse, mindre ©ren fra
andre ©rene), Gaffelgren, Forgrening. 2)
divortium, Arm af Elv, Not, Dal. 3) rima,
hiatus, Aabning mellem to ©rene eller andet
(— sarre); ga3ja-suörgge el. -suörre el.
-sarre el. -halsse, Aabning mettem Klstverne.
Suörgge-viellja, -vielja, s. sdbrinus secundo
gradu, Tremenning.
Suorkkie, s. Sy. — suorgge.
Suormag, adj. (suorbma) digitis instrudus,
som har Fingre, fingret; gutta suormag,
som har 6 Fingre.
Suormas, suorbmasa, s. (suorbma) annu-
Jus digiti, Fingerling.
Suormatak, -hak, ,3. plur. digihibula lanea,
Fingervanter.
3uorln-avööe, -avce, ?oc. Finger
vand mellem Bonakas og Seida,
3u«rmek, ,3. se Buc>rdm6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
